Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 72 -
I betænkning nr. 540/1969 s. 126 om en fællesnor-
disk aktieselskabslovgivning anføres:
"Et vigtigt led i den ved udkastet skabte øgede
beskyttelse for en minoritet er den for
dansk rets vedkommende nye bestemmelse i § 95
om ekstraordinær granskning af et selskabs
forhold. Den er forskellig fra og kan gå ud
over den opgave, som tilkommer revisor efter
de forudgående regler i kapitel 11. Reglen har
direkte forbillede i den norske AL § 101, men
tilsvarende ordninger er gældende også i anden
europæisk lovgivning, jfr. således om "Sonderprüfung"
den tyske AL 1965, § 142 ff. og den
østrigske AL 1965, § 118 ff. Der kan også henvises
til den adgang, der efter den engelske
Companies Act 1948, § 164 ff. består for Board
of Trade til efter anmodning af en minoritet,
der repræsenterer mindst 10 pct. af aktiekapitalen,
at udnævne en inspector med den opgave
i nærmere angivet omfang at undersøge et selskabs
forhold."
I praksis har selskabslovenes granskning imidlertid
sjældent været benyttet. Dette hænger formentlig
sammen med, at lovene i forhold til betænkningen
væsentlig indskrænkede minoritetens muligheder.
Kravet til størrelsen af den minoritet, der kan
kræve, at skifteretten udnævner granskningsraænd,
blev nemlig forhøjet fra 10 til 25 pct. af sel-
skabskapitalen.
8.2. Det britiske granskningssystem.
8.2.1. Indledning.
Britisk selskabsret har siden midten af det 19. år-
hundrede haft regler, hvorefter et selskabs forhold
kan kræves undersøgt af inspektører udnævnt af han-
delsministeriet (i det følgende betegnet gransk-
ning) . Indtil 1947 var adgangen til at kræve
granskning dog begrænset til en minoritet af sel-
skabsdeltagere, der repræsenterede 1/10 af sel-
skabskapitalen, og granskningsinstituttet havde
derfor i lighed med aktieselskabslovens § 95 og