Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 157 -
Kapitel 16
Gældende regler om påtale/påtaleundladelse
16.1. Indledning.
ogreglernes baggrund.
Reglerne om påtalen findes i dag dels i retspleje-
lovens § 712, der omhandler justitsministerens kom-
petence til at begynde eller standse forfølgningen
af straffesager, jfr. nærmere nedenfor, dels i
retsplejelovens kapitel 65, der i § 718 indled-
ningsvis fastslår det akkusatoriske princip, hvor-
efter retterne kun træder i virksomhed i straffesa-
ger på begæring af nogen, hvem ret til påtale til-
kommer.
Ifølge retsplejelovens § 719 tilkommer påtalen
statsadvokaten, politimesteren, særlige forvalt-
ningsmyndigheder og private.
I praksis rejser politimesteren tiltale i over 90$
af alle straffesager. I teorien er den almindelige
påtalekompetence imidlertid hos statsadvokaten, som
det i alle sager, hvis forfølgning ikke er henvist
til politimesteren eller private, tilkommer at på-
tale for den dømmende ret, jfr. § 720. Politimes-
terens kompetence til at påtale angår efter § 721
som udgangspunkt sager angående lovovertrædelser,
for hvilke loven ikke, bortset fra gentagelsestil-
fælde, hjemler anden straf end bøde eller hæfte,
dog med visse nærmere anførte undtagelser. Derud-
over er påtalen for overtrædelse af en række be-
stemmelser i straffeloven samt overtrædelse af de
fleste særlove henlagt til politimesterens kompe-
tence, uanset om straffebestemmelsen giver mulighed
for idømmelse af fængselsstraf. Ved lov nr. 299 af
6. juni 1984 er retsplejelovens § 721 ændret, idet