Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 158 -
påtalekompetencen i sager vedrørende dokumentfalsk,
blufærdighedskrænkelse, vold, tyveri, ulovlig om-
gang med hittegods, underslæb, bedrageri, mandat-
svig, hæleri samt røveri, der ikke er af særlig
farlig karakter, er overført til politimesteren.
Sagerne behandles i øvrigt efter reglerne om stats-
advokatsager.
Rigsadvokaten er ikke udtrykkeligt tillagt nogen
påtalekompetence, men at en sådan foreligger, frem-
går indirekte af retsplejelovens § 723, stk. 2,
jfr. nærmere nedenfor.
16.2. Justitsministerens kompetence til at undlade
forfølgning.
Anklagemyndigheden henhører under justitsministe-
ren, og som nævnt overfor er der ved retsplejelo-
vens § 712 givet justitsministeren kompetence til i
overensstemmelse med de før retsplejeloven gældende
regler med hensyn til enkelte sager, bl.a. at på-
lægge vedkommende anklager at undlade eller standse
forfølgning.
Justitsministeriet har dog stedse indtaget det
standpunkt, at ministeriet bortset fra helt ekstra-
ordinære tilfælde ikke griber ind i politiets og
anklagemyndighedens beslutning om tiltalerejsning,
dog naturligvis undtaget tilfælde, hvor anklagemyn-
digheden efter retsplejelovens § 723, stk. 2, di-
rekte har forelagt spørgsmålet om påtaleundladelse
for justitsministeriet.
16.3« Statsadvokatens og rigsadvokatens kompetence
til at undlade påtale.
Kompetencen til at undlade påtale følger som ud-
gangspunkt den, der har påtalekompetencen. I rets-
plejelovens § 723 er der givet bestemmelser om,
hvornår påtale kan undlades i statsadvokatsager.
Undladelse skal for det første ske, når undersøgel-