Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 108 -
det den almindelige erfaring i statsadvokaturens
sager, at reglerne for bogføring er tilsidesat i de
selskaber og hos de personer, der er genstand for
efterforskning.
Det kan have flere årsager. - I visse sager om kre-
ditbedrageri må man nok erkende, at presset på en
virksomhed i økonomisk krise ofte er så stort, at
de normale administrative funktioner, herunder bog-
føringsfunktionen, alvorligt forsømmes, fordi le-
delsen hovedsageligt er optaget af "at klare dagen
og vejen".
I en del tilfælde må man antage, at tilsidesættel-
sen af bogføringsreglerne indgår som et led i en
berigelsesforbrydelse, ikke mindst for at gardere
mod strafansvar ved at kunne henvise til manglende
overblik over firmaets økonomiske stilling. Den
ovenfor under punkt 4 nævnte sag er et eksempel
herpå.
Som følge af forholdet mellem revisionsomkostninger
ved rekonstruktion af bogføringen og det forvente-
lige udfald af sagerne samt på grund af det øvrige
ressourceforbrug er statsadvokaten ikke i tvivl om,
at politi og anklagemyndighed i nogle tilfælde på
forhånd må opgive sager, som af præventive grunde
burde have været rejst. - Hertil kommer det for-
mentlig meget betydelige antal tilfælde af konkur-
ser, hvor skifteretten og kurator trods mistanke om
f.eks. skyldnersvig og mandatsvig af omkostningsbe-
stemte grunde opgiver at gøre noget. Der er efter
statsadvokatens opfattelse næppe noget at sige til,
at boernes kreditorer vægrer sig ved at "kaste gode
penge efter dårlige", når de stilles over for et
krav om sikkerhed for boomkostninger til revisions-
bistand med henblik på at afdække en mistanke om
skyldnersvig fra fallentens side.