Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 185 -
man endvidere kunne begrænse tiltalerejsning til en
del af en sag, og når dommen er afsagt, slutte min-
dre betydende og måske ikke fuldt efterforskede
forhold. Det må derimod efter udvalgets opfattelse
anses for tvivlsomt, om man med hjemmel i en ana-
logi fra bestemmelsen kan henlægge sagen for så
vidt angår mindre betydende forhold, inden der er
afsagt dom i den øvrige del af sagen.
Endvidere må adgangen til at beskære tiltalen af
ressourcemæssige grunde i medfør af § 723, stk. 1,
nr. 4, under alle omstændigheder anses for begræn-
set til tilfælde, hvor den del af sagen, som der
ikke rejses tiltale for, er af en sådan karakter,
at den kan antages ikke at have væsentlig indflyd-
else på strafudmålingen. Det må således anses for
utvivlsomt, at der ikke er hjemmel til at foretage
en beskæring af f.eks. en større bedragerisag i et
sådant omfang, at den forventede straf må antages
at blive reduceret fra f.eks. 4 års fængsel til 1
års fængsel, selvom det af hensyn til efterforsk-
ningen eller sagens varighed i retten måtte anses
for ønskeligt.
Det må endvidere anses for tvivlsomt, om de eksi-
sterende regler giver hjemmel til at foretage be-
grænsninger i tiltalen til alene at omfatte sagens
hovedmænd, medmindre betingelserne i retsplejelo-
vens § 723, stk. 2, undtagelsesvis er opfyldt.
En omfattende beskæring af sagerne af ressourcemæs-
sige grunde må derfor efter udvalgets opfattelse
kræve en ændring af det nuværende regelgrundlag.
19.3» Konsekvenser ved en øget adgang til beskæ-
ring af straffesager.
De betænkeligheder, som kan anføres overfor anven-
delsen af opportunitetsprincippet i dets eksiste-
rende udformning, jfr. kapitel 14, vil med forøget