Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 35 -
I følge lovens § 3 kan ministeren dels bestemme, at
ikke-regnskabspligtige skal føre et særligt skatte-
regnskab, ligesom han kan fastsætte særlige regler
om årsregnskaber, som efter lov om indkomst- og
formueskat skal indsendes til ligningsmyndigheder-
ne. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse
nr. 461 af 8. september 1976, hvori der er fastsat
regler om mindstekrav til årsregnskaber og om det
regnskabsmæssige grundlag.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. krav til resultat-
opgørelse og balance, redegørelse for ændringer i
egenkapitalen, om supplerende oplysninger (f.eks.
for momspligtige) samt krav til regnskabsgrundla-
get. Omsætningens størrelse skal således fremgå af
resultatopgørelsen, og indtægter, der ikke hidrører
fra omsætningen, skal specificeres i driftsregnska-
bet. Alle posteringer skal kunne følges gennem bog-
føringen til årsregnskabet, hvis tal skal kunne
opløses i de posteringer, hvoraf de er sammensat.
5.3.2. Kildeskatteloven.
Kildeskattelovgivningen bygger på princippet om
"samtidighedsbeskatning". Dette betyder bl.a., at
skatterne, hvor det er praktisk muligt, opkræves
ved tilbageholdelse i forbindelse med selve ind-
tægt serhverveIsen.
Skatten af A-indkomsten, især lønmodtagerindtægter,
tilbageholdes af arbejdsgiveren og afregnes med
skattemyndighederne. Skatten af B-indkomst indbeta-
les af skatteyderen selv. Indeholdte ikke-indbetal-
te skattebeløb kan inddrives ved udlæg.
Administrationen af kildeskattesystemet forudsætter
i væsentlig grad medvirken fra arbejdsgivernes (de
indeholdelsespligtiges) side. En grundlæggende be-
tingelse for systemets praktiske gennemførelse er,
at arbejdsgiveren under arbejdsforholdets forløb