Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 153 -
Kapitel 14
Legalitets- og opportunitetsprincippet.
I beskrivelsen af, efter hvilke principper anklage-
myndigheden skal udøve sin virksomhed, anvendes
ofte ordet "legalitetsprincip" som udtryk for en
retstilstand, hvor det i loven er angivet, i hvilke
tilfælde tiltale skal rejses eller undlades. Hvis
de fornødne bevismæssige og retlige omstændigheder
foreligger, har anklagemyndigheden pligt til at
rejse tiltale, medmindre loven foreskriver, at på-
tale skal undlades.
Er der derimod tillagt anklagemyndigheden en adgang
til i større eller mindre omfang at udøve et skøn
over hensigtsmæssigheden eller rimeligheden af
strafforfølgning, og i det omfang, disse hensyn
ikke skønnes at være til stede, da at undlade
strafforfølgning, tales normalt om et "opportuni-
tetsprincip".
Forskellen mellem de to principper udviskes dog
noget, hvis loven formelt gennemfører legalitets-
princippet, men angiver de tilfa;lde, hvor anklage-
myndigheden kan undlade tiltale, vagt og ubestemt.
For legalitetsprincippet taler hensynet til ensar-
tetheden i påtalepraksis.
Omvendt giver opportunitetsprincippet mulighed for
at opnå en individualisering i reaktionssystemet,
idet man gennem anvendelse af tiltalefrafald har
mulighed for at undgå at gennemføre retssager, hvor
samfundsmæssige hensyn ikke kræver dette.