Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 163 -
de dette med, at: "Erkendelsen af, at man selv
i tilfælde, der bogstaveligt taget omfattes af
et strafforbud, bør gøre adgangen til at undgå
al urimelig og hensigtsløs straf så let og
simpel som blot foreneligt med en sikker og
konsekvent straffende retshåndhævelse." (Gengivet
i tillæg A til Rigsdagstidende 1901-02,
spalte 2959 f).
I bemærkningerne udtales desuden, at såfremt
overanklageren (statsadvokaten) skønner, at en
sag ikke med rimelighed kan ventes at føre til
domfældelse, er det både hans ret og pligt at
undlade påtale. Dette gælder, uanset om manglende
udsigt til domfældelse skyldes bevismangel
eller straffriheds (strafophørs) grunde.
Skønner han omvendt, at påtale kan ventes at
føre til fældende dom, er han på den anden
side som regel forpligtet til at påtale. For
så vidt kan legalitetsprincippet antages at
gælde. Fra denne regel gælder dog for det første
de i bestemmelsen anførte tilfælde, hvor
overanklageren (statsadvokaten) kan undlade at
rejse tiltale og dernæst hans ret og pligt i
et hvilket som helst andet tilfælde, i hvilke
han under hensyn til særligt formildende omstændigheder
finder, at påtale kan undlades
uden skade på nogen offentlig interesse, at
forelægge sagen for rigsanklageren (rigsadvokaten).
Sidstnævnte er beføjet til efter et
frit embedsmæssigt skøn at beslutte undladelse
eller standsning af påtale, og kun når spørgsmålet
forekommer ham tvivlsomt, skal sagen
forelægges justitsministeriet.
Fra bemærkningerne kan i øvrigt fremhæves, at
det om bestemmelsens nr. 2 (nugældende § 723,
stk. 1, nr. 4) udtales, at der herved gives
anklageren (statsadvokaten) frihed til at begrænse
forfølgningen til en eller flere forbrydelser,
mens resten foreløbigt holdes ude.
Er de udeholdte forbrydelser af en sådan beskaffenhed,
at der ikke kan ventes idømt nogen
særlig tillægsstraf for dem og heller ikke
hensynet til gentagelsesstraf taler for pådømmelse,
kan overanklageren, når straf idømmes
for de først påtalte forbrydelser, i medfør af
denne bestemmelse helt undlade at forfølge de
øvrige, jfr. bemærkningerne spalte 2961. En
fremgangsmåde, som i høj grad har vundet udbredelse
i vore dage, jfr. nærmere nedenfor
under kapitel 17.5.
Under Landstingets behandling af Proceskommissionens
forslag til lov om strafferetsplejen i
1908 udvidedes statsadvokatens adgang til at
meddele tiltalefrafald, idet bestemmelsen i §
723, stk. 1, nr. 3 (nu nr. 5), hvorefter dette