Introduktion

More documents

Recommendations

Info

Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for udnyttelse af rå planteolie Teknisk set er anvendelsen af rå planteolie udviklet til kommercielt niveau og kan straks tages i anvendelse. Oliepresning foregår kommercielt på decentrale og centrale anlæg rundt omkring i landet. Konverteringskit til dieselmotorer kan bestilles fra det tyske firma Elsbett Motor 112 , der gennemføres ombygningskurser i Danmark, og enkelte mekanikere har opnået ekspertise i ombygningen 113 . Der antages at være ca. 200 ombyggede dieselbiler og enkelte traktorer i Danmark. Planteoliebilerne udgør således stadig en meget lille andel, hvilket bl.a. hænger sammen med, at man ikke kan tanke planteolie på danske tankstationer (det kan man mange steder i Tyskland 114 ) og at der opkræves samme energiafgift på planteolie som på diesel. Endvidere skal man være meget omhyggelig med at få en god oliekvalitet, da man ellers kan ødelægge motoren. Så længe der ikke kan købes kvalitetssikret olie på almindelige tankstationer i Danmark, kan man næppe forvente, at en større andel af bilisterne vil konvertere deres biler. Det vil være mere realistisk i første omgang at indføre planteoliedrift i afgrænsede flåder, som f.eks. offentlige busser og tog eller i landbrugets traktorer, hvor man ikke er afhængig af optankning rundt omkring i landet. På Samsø, der er dansk VE-Ø, har man planlagt at omlægge busdriften og så vidt muligt også private dieselbiler og traktorer til at køre på rå planteolie. Ved bygning af Skive kommunes nye rådhus er det planlagt, at producere el og varme bl.a. med dieselmotorer, som skal køre på rapsolie, og der forventes et årligt forbrug på ca. 100.000 liter olie 115 . En række institutioner som skoler, sports- og svømmehaller og lignende anvender også i dag rå planteolie som erstatning for fyringsolie. Prisen på rå rapsolie (uden moms og afgifter) er i efteråret 2007 ca. 5 kr./l. Energiindholdet i rapsolie er 6-7 % lavere end i dieselolie, men ofte opnås samme motorydelse ved de to brændsler p.g.a. en mere effektiv forbrænding af planteolie. 4.9 Biodiesel Fordele og ulemper ved udnyttelse af biodiesel Fordele • Biodiesel kan umiddelbart erstatte eller supplere fossilt baseret diesel • Teknologien til fremstilling af biodiesel er kommercielt tilgængelig • Lavere emissioner end ved afbrænding af diesel 112 www.elsbett.com 113 se f.eks. www.dajolka.dk 114 se www.pflanzenoeltankstellen.de 115 Petersen, M., 2006. Skive kommune bygger næsten CO2 frit rådhus. Plantekongres 2006, 380. Biomasseteknologier til produktion af bioenergi 106
Ulemper • Økonomien vanskelig uden afgiftslettelse • Begrænset råvaregrundlag • Dyrkning af raps på brakarealer vil øge nitratudvaskning og pesticidforbrug Teknik til fremstilling af biodiesel Biodiesel er betegnelsen for biologisk baserede olier, der ved en kemisk konvertering (forestring og udtræk af oliens glycerinindhold) er tilnærmet de funktionelle egenskaber for almindelig diesel. Bedst kendt er RME, Rapsoliens MetylEster. De fleste dieselmotorer kan umiddelbart køre på biodiesel. Biodiesel produceres normalt på middelstore procesanlæg. Figur 4.7 Skematisk procesforløb for fremstilling af biodiesel Oliefrø (evt. animalsk fedt) Kilde: eget design Metanol Presning Raffinering og forestring Foderkage Glycerin Biodiesel Råvaregrundlag for produktion af biodiesel Biodiesel fremstilles oftest ud fra planteolie, og i Danmark er der tale om rapsolie. Ifølge Dansk Landbrugsrådgivning anvendtes 70-80 % af den danske produktion af raps i 2006 til energi. Størsteparten går til fremstilling af rapsolie til biodiesel (med samtidig produktion af rapskage og glycerin). Biodiesel kan også fremstilles ud fra animalsk fedt, og DAKA har på basis af fedtfraktionen fra døde dyr igangsat etablering af et produktionsanlæg til ca. 50.000 tons biodiesel årligt, svarende til knapt 37 % af behovet for biodiesel til at opfylde ønsket om 5,75 % iblanding. DAKAs anlæg har mulighed for at udvides, således at produktionen kan fordobles 116 . Kommercielt niveau og udviklingspotentialer for biodiesel Biodiesel er fuldt kommercielt udviklet og har i en årrække været anvendt i bilparkerne i en række europæiske lande. Specielt Tyskland, Frankrig og Tjekkiet har megen erfaring med anvendelse af biodiesel i praksis. I Danmark er der ligeledes foregået en kommerciel produktion af biodiesel i en årrække, bl.a. på Emmelev Mølle 117 . Men da Danmark ikke har givet skattelettelse af betydning på biodiesel, er hele den danske produktion blevet eksporteret til bl.a. Tyskland. 116 www.dakabio-industries.dk 117 www.emmelev.dk Biomasseteknologier til produktion af bioenergi 107
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Introduktion...
Page 5 and 6:
Introduktion Konkurrencen om anvend
Page 7 and 8:
duktionens særlige krav til areala
Page 9 and 10:
USA, EU og Danmark, om øget andel
Page 11 and 12:
miljømæssige konsekvenser ved en
Page 13 and 14:
Udover internationale aftaler vil n
Page 15 and 16:
etholdes en høj toldbeskyttelse mo
Page 17 and 18:
Med stigende priser på landbrugspr
Page 19 and 20:
For det tredje er der et interessan
Page 21 and 22:
• Den globale produktion af ethan
Page 23 and 24:
afgrøder. Prognosen viser imidlert
Page 25 and 26:
anledning til miljømæssige forbeh
Page 27 and 28:
Doornbosch og Steenblik (2007) præ
Page 29 and 30:
Figur 1.2 Sammensætning af den sam
Page 31 and 32:
påvirkes derfor af en lang række
Page 33 and 34:
masse til energiproduktion, men det
Page 35 and 36:
landbrugsstøtte er dog som nævnt
Page 37 and 38:
udvikling i husdyrsektoren vil medf
Page 39 and 40:
som svin og kyllinger). Det større
Page 41 and 42:
inger omkring jordanvendelsen. 46 S
Page 43 and 44:
Den kinesiske ethanolproduktion har
Page 45 and 46:
FAO’s prognoser for landbrugsprod
Page 47 and 48:
Kapitel 2 International markedsanal
Page 49 and 50:
Tabel 2.1 Produktionsomkostninger f
Page 51 and 52:
Figur 2.1 Nominelle verdensmarkedsp
Page 53 and 54:
For at opsummere, mens øget produk
Page 55 and 56: 5,75 procent af transportenergibeho
Page 57 and 58: Tabel 2.4 kan i store træk sammenl
Page 59 and 60: tidligere landbrugsfremskrivning (2
Page 61 and 62: De tre effekter har modsatrettede p
Page 63 and 64: likket på at indføre et ”grønt
Page 65 and 66: tetsforøgelse og intensivering i l
Page 67 and 68: Reduktion af CO2-udledning Et af ho
Page 69 and 70: olie importeret fra områder, som a
Page 71 and 72: være 195 US$ (ca 1.100 kr) 84 . En
Page 73 and 74: Konsekvenser for den tredje verden:
Page 75 and 76: mellem planteprotein og korn kan æ
Page 77 and 78: andre afgrødetyper, herunder korn.
Page 79 and 80: 3.3 Nye perspektiver for prisudvikl
Page 81 and 82: diesel i 2005 fremskrevet med 0,9 %
Page 83 and 84: Biobrændstofproduktion og afgrøde
Page 85 and 86: udbuddet af animalske produkter ikk
Page 87 and 88: ikke er begrænset størrelsesmæss
Page 89 and 90: terer alternativomkostningerne for
Page 91 and 92: logier, der endnu langt fra er komm
Page 93 and 94: Fiberfraktionen fra husdyrgødning
Page 95 and 96: Kommercielt niveau og udviklingspot
Page 97 and 98: get bliver hvilke processpor, der k
Page 99 and 100: til biogasproduktion. Derfor er pot
Page 101 and 102: Produktion af BtL er på det nuvær
Page 103 and 104: kostninger. Produktionsøkonomien e
Page 105: Ulemper • Kræver motormodifikati
Page 109 and 110: vende et bredt råvaregrundlag 119
Page 111 and 112: Endelig er det ikke nok grundlag fo
Page 113 and 114: Figur 5.1 Sammensætning af det dan
Page 115 and 116: priser (som jo har været tilfælde
Page 117 and 118: 5.4 Det biologiske potentiale og mu
Page 119 and 120: kemiddel til at opnå den ønskede
Page 121 and 122: Energiafgrøder er antaget dyrket p
Page 123 and 124: udnytte al gødningen fra bedrifter
Page 125 and 126: Kapitel 6 Miljø- og naturmæssige
Page 127 and 128: teknologispor, hvorfra der nu forel
Page 129 and 130: Under danske forhold er beregnet de
Page 131 and 132: udnytte det organiske stof i gyllen
Page 133 and 134: Effekten på næringsstoftab af at
Page 135 and 136: sigtede udvikling, som kulstof tilf
Page 137 and 138: Et skift i afgrødevalget kan derim
Page 139 and 140: Landskab Dyrkning af energiafgrøde
Page 141 and 142: ved optimering af anlæggene samt v
Page 143 and 144: af bioethanolproduktion viser en sv
Page 145 and 146: kan opnås en større miljøeffekt
Page 147 and 148: græs på lavbundsarealer i tabel 6
Page 149 and 150: Tabel 6.9 Samlet oversigt over forv
Page 151 and 152: Markedsordningen for sukker (samt i
Page 153 and 154: med biobrændsler og omvendt. Dette
Page 155 and 156: Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
Page 157 and 158:
7.5 Overordnede aftaler/målsætnin
Page 159 and 160:
Kapitel 8 Etiske problemstillinger
Page 161 and 162:
Det problematiske forstærkes af, a
Page 163 and 164:
Internationale organisationer som F
Page 165 and 166:
landbrugssektor og samtidig at have
Page 167 and 168:
Sojabønner fortrænger regnskov i
Page 169 and 170:
har bl.a. anført, at Indonesiens a
Page 171 and 172:
til fødevareproduktionen. Imidlert
Page 173 and 174:
Kapitel 9 Forsknings- og udviklings
Page 175 and 176:
sætteri og kommercialisering herun
Page 177 and 178:
9.3 Forskningspolitiske rammer Univ
Page 179 and 180:
3) karakterisering af gødningsvær
Page 181 and 182:
mer. C3-planterne dukkede op før C
Page 183 and 184:
L Lavbundsjord Lavbundsjorder er fu
show all

Introduktion

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?