Introduktion

Tabel 6.9 Samlet oversigt over forventede effekter af produktion eller udnyttelse af
forskellige former for biomasse fra landbruget til energi
DrivhusgasNærings- Kulstof PesticidGrundvands- Natur Lugt
balancestoftab i jord forbrugdannelse Halm + 0 - 0 0 0 0
Husdyrgødning ++ + - 0 0 0 +
Enårige energiafgrøder
+ 0 - (+) 0 0 0
Flerårige energiafgrøder
++ + + + - + 0
Ekstensivt græs ++ + ++ ++ 0 ++ 0
Kilde: Egne beregninger, Miljø- og natureffekter er vurderet i forhold til et fortsat traditionelt kornsædskifte,
(+ betyder positivt for miljø og natur).
Den fremtidige miljøregulering i Danmark vil blive meget målrettet mod de naturelementer,
som anses for væsentlige at bevare. Der er således allerede udpeget Natura 2000 områder,
hvor der kan forventes krævet særlige hensyn. Ligeledes tilsiger Vandrammedirektivet, at
hvert enkelt vandområde i Europa skal opnå ”god økologisk tilstand”. Det er i modsætning
til de tidligere nationale vandmiljøplaner, der har haft nationale målsætninger og derfor er
blevet reguleret med nationale regelsæt. Dette bliver anderledes fremover, og biomasseudnyttelse
eller –produktion kan indgå som regionale virkemidler.
Alt efter de lokale forhold kan det være forskellige af de i tabel 6.9 nævnte natur- og miljøelementer,
der er vigtigst at opnå. I Natura 2000 områder kan det være relevant at maksimere
naturværdien ved at ekstensivere landbrugsdriften og høste græs og urter til energiformål. I
oplande, der afstrømmer til målsatte vandområder eller Natura 2000 områder, kan det være
vigtigt at begrænse næringsstoftabet samtidigt med at der sikres mulighed for fortsat landbrugsdrift
og omsætning af husdyrgødning. Her kan biogasudnyttelse, afbrænding af fiberfraktionen
samt dyrkning af flerårige energiafgrøder bidrage til en løsning. Disse virkemidler
er således udpeget blandt de mest omkostningseffektive i en tværministeriel analyse af omkostningerne
ved opfyldelse af Vandrammedirektivet 186 .
Det kan være af stor betydning for at opnå den maksimale miljøeffekt af et virkemiddel, at
det placeres bedst muligt i landskabet. F.eks. minimeres risikoen for fosfortab ved at placere
ekstensivering af landbrugsjord i ådale og langs med vandløb og søer, således at brinkerosion
og overfladisk afstrømning begrænses, og for ådalenes vedkommende således, at der kan
opfanges fosfor på arealet under midlertidige oversvømmelser i vinterhalvåret. I den forbindelse
kan det tænkes, at den påtænkte ophævning af brakforpligtelsen kan erstattes af strategisk
placering af ekstensivering og miljøvenlig produktion på et mindre areal end det
nuværende brakareal under opnåelse af ligeså store miljø- og naturfordele som nu.
186 Finansministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,
2007. Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet. Rapport
fra Finansministeriet, juni 2007.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en øget biomasseudnyttelse i Danmark 149