28.07.2013 Views

Introduktion

Introduktion

Introduktion

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Det skal understreges, at biomasse ikke har sin egen særlige etiske relevans. Biomasse er

etisk relevant, fordi det er en økonomisk aktivitet (produktion og forbrug), som på lige fod

med øvrige økonomiske aktiviteter udfordrer den måde, hvorpå vi tilgodeser de menneskelige

behov og forvalter naturen. Biomassen rammer ned i krydsfeltet mellem menneskelige

behov og naturen, fordi biomassen både har betydning for menneskets behov for mad, samfundets

behov for energi og planetens behov for balance i naturens kredsløb.

Biomassen er dog ekstra interessant set ud fra et etisk synspunkt, fordi den berører menneskets

fundamentale livsvilkår dobbelt: både fødevarer og klima er stærkt afhængig af, hvordan

vi producerer og anvender biomasse.

I det følgende uddybes 3 konkrete etiske problemstillinger, som oftest fremdrages i debatten

om biomasse og bioenergi. Det er ikke en udtømmende redegørelse, men alene et forsøg på

at sætte fokus på nogle af de hyppigst mødte problemstillinger. At sætte fokus på betyder i

denne forbindelse også at forsøge at gøre bedst mulig rede for de faktiske forhold, som de

etiske problemstillinger drejer sig om. Især når det handler om at afveje interesser og hensyn

mod hinanden, er det vigtigt, at forholdene er bedst muligt belyst.

Der er valgt følgende 3 etisk relevante temaer i relation til øget produktion af biomasse:

• Sult og fattigdom

• Fældning af regnskov

• Belastning af natur og landskab

8.3 Sult og fattigdom

Set fra et etisk synspunkt er spørgsmålet om global sult og fattigdom contra bioenergi et af

de helt centrale emner, i hvert tilfælde, når man taler om anvendelse af nyproducerede energiafgrøder

som sukkerrør, majs og andre kornafgrøder samt olieafgrøder.

Den etiske problemstilling går på, at en udvidet anvendelse af biomasse fra direkte producerede

afgrøder på forskellig vis vil påvirke fødevareproduktionen og adgangen til fødevarer

for den fattigste del af den globale befolkning.

Problemstillingen understreges yderligere af, at det fremtidige fødevarebehov vil stige, ikke

bare proportionalt med befolkningsvæksten, men også som følge af den forventede velstandsstigning

i en række store udviklingslande som bl.a. Kina og Indien. Den formodede

velstandsstigning vil ændre fødevareforbruget i retning af flere animalske produkter (fra ris

til gris) og bidrage til, at det globale areal til fødevarer og foder vil stige.

Etiske problemstillinger og biomasse 162

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!