Introduktion

3.5 Produktion og indtjening i landbruget
For landbruget vil øget efterspørgsel på råvarer til bioenergi alt andet lige resultere i stigende
afgrødepriser, bedre indtjening i planteproduktionen og højere foderomkostninger i den animalske
produktion. Den økonomiske gevinst som følge af bedre prisrelationer i planteproduktionen
vil således gå til (ejerne af) landbrugsjorden, mens indtjeningen i den animalske
produktion vil blive presset – i det mindste på kort sigt. Det skyldes, at jord er en tilnærmelsesvis
fast produktionsfaktor for landbruget som helhed. Landbrugsjord vil blive anvendt til
dyrkning, så længe der kan opnås et positivt afkast til jorden betegnet som jordrenten.
Jordrenten
Jordrentebegrebet stammer fra det engelske land rent, der svarer til forpagtningsafgift. Begrebet
benyttes i bredere forstand om nettoafkastet til produktionsfaktoren jord. Jordrenten
opgøres som forskellen mellem udbyttets/afgrødens (salgs)værdi og de samlede omkostninger
ved dyrkning af afgrøden (blandt andet udsæd, gødning, kemikalier, aflønning af arbejdskraft
(inkl. ejerens) samt afskrivninger og forrentning af maskiner og udstyr).
Jordrenten er altså den rene aflønning til produktionsfaktoren jord, når alle andre involverede
produktionsfaktorer er aflønnet til gældende markedspris eller skyggepris. Jordrenten svarer
til den forpagtningsafgift, der vil blive betalt for jord af en given dyrkningsværdi på et marked
med effektiv konkurrence mellem forpagtere.
Når der kan opnås et særligt økonomisk afkast til jord, skyldes det, at udbuddet af jord er
tilnærmelsesvis prisuelastisk. Det skyldes, at mulighederne for at inddrage ny jord til dyrkning
er yderst begrænset, og der kun i meget begrænset omfang findes økonomiske alternativer
til landbrugsmæssig udnyttelse. Man kan altså hverken producere mere jord eller bruge
den landbrugsjord, der findes, til meget andet end landbrug. Jordrenten bliver derfor en indkomstbuffer,
der opfanger gevinsten, når indtjeningen i planteproduktionen stiger, og bærer
tabet når indtjeningen falder.
Er jordrenten nul eller negativ for et landbrugsareal, betegnes jorden som marginaljord. Forringes
indtjeningen i planteproduktionen, vil flere jorde blive marginaliseret og glide ud af
dyrkning. Omvendt vil forbedret indtjening føre til, at marginaliserede arealer igen vil blive
inddraget i dyrkning. På det, der kaldes den ekstensive margin, spiller priserne altså en rolle
for, hvor meget jord der dyrkes. I Danmark og det øvrige Vesteuropa drejer det sig om ret
begrænsede arealer med et forholdsvis beskedent udbyttepotentiale.
Den langsigtede aflønning af kapital og arbejdskraft beskæftiget i planteproduktionen vil
ikke blive forøget som følge af stigende afgrødepriser. Forpagtere af jord kan således ikke
forvente højere indtjening på den lejede jord på lidt længere sigt, da konkurrence mellem
forpagtere vil drive forpagtningsafgiften i vejret, indtil forpagterens indtjening igen svarer til
normalaflønningen af de variable indsatsfaktorer kapital og arbejdskraft.
Sektorøkonomiske effekter i Danmark 82