Introduktion
Introduktion
Introduktion
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
• Forholdsvis lave el-virkningsgrader ved kraftvarmeproduktion<br />
• Ofte høje emissioner fra små anlæg (brændeovne)<br />
Teknik til direkte afbrænding<br />
Afbrænding af biomasse for at opnå varme er den ældste og mest velkendte udnyttelsesmetode.<br />
En simpel teknologi der stadig er meget udbredt i form af brændeovne og -fyr. Der er<br />
dog sket et stort arbejde i de seneste år med at forbedre energiudnyttelsen og minimere emissionerne<br />
fra disse små, decentrale enheder. Træpillefyr er en anden decentral teknologi til<br />
varmeproduktion, som har gennemgået en kraftig teknisk udvikling og opnået en stor markedsandel<br />
i de seneste år. De nyeste træpillefyr kan drives med næsten lige så lidt pasning<br />
som oliefyr 99 .<br />
Decentral kraftvarmeproduktion er vanskelig at opnå økonomi i ved traditionel dampteknologi,<br />
idet det kræver store anlæg, og der arbejdes derfor med at udvikle forgasningsteknologier<br />
hertil (se afsnit 2.2). Helt små, decentrale kraftvarmeanlæg (gårdanlæg, landsbyvarme)<br />
har hidtil ikke været aktuelle, fordi kraftproduktionen kræver for meget styring og pasning.<br />
Der er dog udviklet enkelte decentrale anlæg baseret på den såkaldte Stirling-teknologi 100 ,<br />
der er meget robust og dermed ikke kræver megen pasning. Selvom el-virkningsgraden af<br />
Stirling-motorer er noget mindre end for centrale kraftvarmeanlæg, har det værdi at kunne<br />
omsætte en del af energien ved decentral varmeproduktion til elektricitet.<br />
På større centrale fjernvarmeanlæg og ikke mindst på kraftvarmeanlæg er der ligeledes sket<br />
en kraftig teknologiudvikling, som har bidraget til at øge virkningsgraden og reducere omkostningerne.<br />
Der er ikke et særligt stort procesenergiforbrug ved direkte afbrænding, og<br />
derfor kan der opnås høje nettoenergiudbytter. Danmark har været det land i verden, som har<br />
fokuseret mest på at udnytte halm til kraftvarme. Det er en vanskelig opgave, fordi halm er et<br />
aggressivt brændsel, der kan forårsage kraftig korrosion af kedlerne. Det er på trods heraf<br />
lykkedes at udvikle fuldskala halmfyrede kraftvarmeanlæg, der fungerer tilfredsstillende, og<br />
som kan bidrage til teknologieksport 101 .<br />
Råvaregrundlag til direkte afbrænding<br />
Til direkte biomasseafbrænding anvendes faste og forholdsvis tørre brændsler, såsom træ,<br />
træpiller og halm. Træ kan dog afbrændes med op til 50-60 % vand i fjernvarmeanlæg, og<br />
hvis der er installeret røggaskondensering, genindvindes den energi, der går til at fordampe<br />
det høje vandindhold. De lokalt tilgængelige ressourcer af træ og halm kan suppleres med<br />
import (hvilket i høj grad er tilfældet med træpiller) eller med dyrkning af deciderede energiafgrøder.<br />
99<br />
Skøtt, T., 2006. Fremtidens stokerfyr. Dansk Bioenergi 85, 21.<br />
100<br />
Se f.eks. www. stirling.dk<br />
101<br />
Energistyrelsen, 2005. Energiteknologier - tekniske og økonomiske udviklingsperspektiver. Teknisk baggrundsrapport<br />
til Energistrategi 2025.<br />
Biomasseteknologier til produktion af bioenergi<br />
92