Introduktion

De største biodieselproducenter i EU er Tyskland, Frankrig og Italien der producerede henholdsvis
2,7, 0,7 og 0,4 mio. ton i 2006. 31 De største ethanol producenter i EU er Tyskland,
Spanien, og Frankrig, der alle producerede 200 mio. liter eller mere i 2006. 32
EU’s biobrændstofproduktion er forholdsvis ny i den forstand, at produktionen først for alvor
kom i gang i starten af 1990’erne. 1992-reformen af den fælles landbrugspolitik introducerede
således braklægning, men tillod landmændene at dyrke nonfood afgrøder på brakjord.
I 2003 reformen af den fælles landbrugspolitik blev de direkte støttebetalinger dernæst afkoblet
fra produktionen og afgrøder, der tidligere kun havde været støtteberettigede under
nonfood-regimet på brakjord, kunne nu dyrkes på alle jorde uden tab af støttebetalinger.
Endvidere blev der i 2003-reformen også introduceret et specielt energiafgrødetilskud.
Ifølge Kojima og Johnson er der to faktorer, der har bidraget til at gøre EU førende indenfor
biodiesel produktion. 33 Den ene er 1992 reformen af den fælles landbrugspolitik, og den
anden er de høje brændstofafgifter i EU, der har muliggjort indirekte subsidiering af
biobrændstofproduktion gennem hel eller delvis fritagelse fra disse brændstofafgifter. Historisk
set har økonomien i den europæiske biobrændstofproduktion resulteret i store skattesubsidier
i de EU lande, der har haft aktive biobrændstofprogrammer. Beregninger antyder også,
at omkostningerne ved ethanolproduktion er relativt høje i EU. Ikke desto mindre konkluderer
Henniges og Zeddies imidlertid, at da EU allerede er nettoimportør af planteolie, som er
den primære råvare for biodiesel, så må den fremtidige vækst i biobrændstofproduktionen
formentlig komme i form af øget ethanolproduktion. 34
Produktion af biobrændstof er stærkt subsidieret i EU. Afgiftssatserne varierer på tværs af
medlemslandene, og afgiften på biobrændstof sammenlignet med afgiften på fossile brændstoffer
varierer således fra 0% til 45%. 35 I nogle medlemslande har regeringerne introduceret
kvoter for, hvor stor en mængde biobrændstofproduktion, der kan drage fordel af f.eks. afgiftsfritagelse.
Regler om tvungen iblanding af biobrændstof i fossilt brændstof anvendes
også i nogle medlemslande. Som nævnt ovenfor kan afgrøder til biobrændstofproduktion
også modtage støtte under 2003 reformen af den fælles landbrugspolitik, og råmaterialer fra
landbruget, der bruges til biobrændstofproduktion, nyder også godt af den generelle landbrugsstøtte,
der gives til traditionelle fødevareafgrøder. En væsentlig del af den generelle
31 European Biodiesel Board statistics. http://www.ebb-eu.org/stats.php#
32 Kojima, Masami, Donald Mitchell, og William Ward (2007), idem.
33 Kojima, Masami og Todd Johnson (2005). Potential for Biofuels for Transport in Developing Countries.
Energy Sector Management Assistance Program (ESMAP), Joint UNDP / World Bank. http://wwwwds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2006/01/05/000090341_20060105161036/
Rendered/PDF/ESM3120PAPER0Biofuels.pdf
34 Henniges, Oliver og Jurgen Zeddies (2006). Bioenergy in Europe: Experiences and Prospects. Brief no. 9 i
Hazell, Peter og R. K. Pachauri (eds.) (2006). Bioenergy and Agriculture: Promises and Challenges. International
Food Policy Research Institute. http://www.ifpri.org/2020/focus/focus14/focus14.pdf
35 Doornbosch og Steenblik (2007), idem.
Biomassens globale aspekt 34