Introduktion

More documents

Recommendations

Info

iobrændstof skulle importen af biomasse være væsentlig højere, og priserne ville også stige væsentlig mere end de gør i hovedscenariet. Tabel 1.4 Jordanvendelsen ved minimum 10% biobrændstof i EU27 i 2020 (mio. ha). 2006* 2020 Andel af biobrændstof i brændstofforbrug 1.2% 10.0% Areal med biobrændstofafgrøder Ethanolareal 1.0 12.9 Biodieselareal 2.1 4.6 Samlet biobrændstofareal 3.1 17.5 Samlet omdriftsjord EU27 113.8 113.8 *Inkluderer Bulgarien og Rumænien Kilde: European Commission (2007) s 8: Note to the file – The impact of a minimum 10% obligation for biofuel use in the EU-27 in 2020 on agricultural markets. http://ec.europa.eu/agriculture/analysis/markets/biofuel/impact042007/text_en.pdf EU Kommissionen konkluderer i analysen, at denne udvidelse i mængden af jord, der bruges til biobrændstofproduktion, ikke vil resultere i et for stort pres på arealressourcerne og ej heller vil medføre en væsentlig stigning i produktionsintensiteten som følge af det begrænsede pres på markederne. Kommissionens baserer sin analyse og konklusioner på en antagelse om, at 2. generations biobrændstof vil udgøre 30% af biobrændstofproduktionen, samt at politikkerne er uændrede (herunder også braklægningspolitikken og muligheden for at dyrke energiafgrøder på brakjord), og at de følgende langsigtede markedstendenser vil gøre sig gældende i EU27: • Afgrødeproduktionen vil fortsat have en moderat stigning i udbytter på omkring 1% om året for korn og knap 2% om året for raps, hvilket øger forsyningen med korn og oliefrø på EU markedet. Udbyttet for sukkerroer antages at stige med lidt over 2% om året. • Øget produktion af 2. generations biobrændstof vil føre til højere energiudbytter pr. ha, hvilket reducerer behovet for jord sammenlignet med 1. generations biobrændstof. • Muligheden for at dyrke energiafgrøder på brakjord sikrer en betydelig mængde jord til produktionen • Der vil kun være begrænset stigning i kødforbruget i EU som følge af den stagnerende/faldende og også aldrende befolkning. Fald i kødeksporten og stigning i kødimporten vil også bidrage til den lave vækst og stagnation i husdyrsektoren. Denne Biomassens globale aspekt 36
udvikling i husdyrsektoren vil medføre enten begrænset vækst eller stagnation i foderefterspørgslen i EU, og vil derved øge tilgængeligheden af afgrøder og jord til biobrændstofproduktion i 2020. • Øget produktivitet og stagnerende foder- og fødevaremarkeder vil medføre adgang til større produktionskapacitet for biobrændstof i 2020 end på nuværende tidspunkt. Kommissionen forventer også, at det indenlandske forbrug af korn vil stige væsentligt, mens eksporten forventes at falde over tid. USA Brasilien har historisk set været verdens største producent af ethanol, men i de seneste år er ethanolproduktionen i USA vokset kraftigt, og USA er nu verdens største ethanolproducent. USA producerer også biodiesel, men biodieselmarkedet er væsentlig mindre end ethanolmarkedet. I 2006 producerede USA 18,4 mia. liter ethanol, hvilket er en stigning på 3,6 mia. liter i forhold til produktionen i 2005. Sektoren vokser fortsat, og produktionen forventes at være på over 38 mia. liter i 2009. Yderligere vækst i ethanolproduktionen i det næste årti forventes dog at blive mere moderat. 39 Majs anvendes som råvare for cirka 90% af den amerikanske ethanolproduktion, mens de resterende 10% af produktionen hovedsageligt er baseret på sorghum. Skønt omkring 30% af benzinen, der sælges i USA, indeholder ethanol, udgør ethanol kun omkring 4% af den samlede amerikanske benzinforsyning, opgjort i volumen, og mindre end 3%, opgjort i energiindhold. Men selv om ethanol kun udgør en relativt lille andel af det amerikanske benzinmarked har det en væsentlig indflydelse på det amerikanske majsmarked, idet ethanolproduktionen tegnede sig for 14% af majsforbruget i høståret 2005/06. Ifølge det amerikanske landbrugsministerium USDA’s 2007 langsigtsprognose vil mere end 30% af majsafgrøden blive brugt til ethanolproduktion i 2009/10. Skønt andelen af majs, der anvendes til ethanol, forventes at forblive omkring dette niveau i de følgende år, forventes ethanolproduktionen stadig kun at udgøre mindre end 8% (opgjort i volumen) af USA’s årlige benzinforbrug i 2017. 40 Sojabønner er den primære råvare for den amerikanske biodieselproduktion. I 2002 blev 80% af biodieselen produceret på sojabønner, mens 19% blev produceret på animalsk fedt og 1% på andre råvarer. Selv om det amerikanske biodieselmarked er væsentligt mindre end 39 Westcott Paul C. (2007). Ethanol Expansion in the United States. How Will the Agricultural Sector Adjust). Report from the Economic Research Service (ERS), United States Department of Agriculture (USDA). http://www.ers.usda.gov/Publications/FDS/2007/05May/FDS07D01/fds07D01.pdf 40 Westcott, Paul C. (2007), idem. Biomassens globale aspekt 37
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Introduktion...
Page 5 and 6: Introduktion Konkurrencen om anvend
Page 7 and 8: duktionens særlige krav til areala
Page 9 and 10: USA, EU og Danmark, om øget andel
Page 11 and 12: miljømæssige konsekvenser ved en
Page 13 and 14: Udover internationale aftaler vil n
Page 15 and 16: etholdes en høj toldbeskyttelse mo
Page 17 and 18: Med stigende priser på landbrugspr
Page 19 and 20: For det tredje er der et interessan
Page 21 and 22: • Den globale produktion af ethan
Page 23 and 24: afgrøder. Prognosen viser imidlert
Page 25 and 26: anledning til miljømæssige forbeh
Page 27 and 28: Doornbosch og Steenblik (2007) præ
Page 29 and 30: Figur 1.2 Sammensætning af den sam
Page 31 and 32: påvirkes derfor af en lang række
Page 33 and 34: masse til energiproduktion, men det
Page 35: landbrugsstøtte er dog som nævnt
Page 39 and 40: som svin og kyllinger). Det større
Page 41 and 42: inger omkring jordanvendelsen. 46 S
Page 43 and 44: Den kinesiske ethanolproduktion har
Page 45 and 46: FAO’s prognoser for landbrugsprod
Page 47 and 48: Kapitel 2 International markedsanal
Page 49 and 50: Tabel 2.1 Produktionsomkostninger f
Page 51 and 52: Figur 2.1 Nominelle verdensmarkedsp
Page 53 and 54: For at opsummere, mens øget produk
Page 55 and 56: 5,75 procent af transportenergibeho
Page 57 and 58: Tabel 2.4 kan i store træk sammenl
Page 59 and 60: tidligere landbrugsfremskrivning (2
Page 61 and 62: De tre effekter har modsatrettede p
Page 63 and 64: likket på at indføre et ”grønt
Page 65 and 66: tetsforøgelse og intensivering i l
Page 67 and 68: Reduktion af CO2-udledning Et af ho
Page 69 and 70: olie importeret fra områder, som a
Page 71 and 72: være 195 US$ (ca 1.100 kr) 84 . En
Page 73 and 74: Konsekvenser for den tredje verden:
Page 75 and 76: mellem planteprotein og korn kan æ
Page 77 and 78: andre afgrødetyper, herunder korn.
Page 79 and 80: 3.3 Nye perspektiver for prisudvikl
Page 81 and 82: diesel i 2005 fremskrevet med 0,9 %
Page 83 and 84: Biobrændstofproduktion og afgrøde
Page 85 and 86: udbuddet af animalske produkter ikk
Page 87 and 88:
ikke er begrænset størrelsesmæss
Page 89 and 90:
terer alternativomkostningerne for
Page 91 and 92:
logier, der endnu langt fra er komm
Page 93 and 94:
Fiberfraktionen fra husdyrgødning
Page 95 and 96:
Kommercielt niveau og udviklingspot
Page 97 and 98:
get bliver hvilke processpor, der k
Page 99 and 100:
til biogasproduktion. Derfor er pot
Page 101 and 102:
Produktion af BtL er på det nuvær
Page 103 and 104:
kostninger. Produktionsøkonomien e
Page 105 and 106:
Ulemper • Kræver motormodifikati
Page 107 and 108:
Ulemper • Økonomien vanskelig ud
Page 109 and 110:
vende et bredt råvaregrundlag 119
Page 111 and 112:
Endelig er det ikke nok grundlag fo
Page 113 and 114:
Figur 5.1 Sammensætning af det dan
Page 115 and 116:
priser (som jo har været tilfælde
Page 117 and 118:
5.4 Det biologiske potentiale og mu
Page 119 and 120:
kemiddel til at opnå den ønskede
Page 121 and 122:
Energiafgrøder er antaget dyrket p
Page 123 and 124:
udnytte al gødningen fra bedrifter
Page 125 and 126:
Kapitel 6 Miljø- og naturmæssige
Page 127 and 128:
teknologispor, hvorfra der nu forel
Page 129 and 130:
Under danske forhold er beregnet de
Page 131 and 132:
udnytte det organiske stof i gyllen
Page 133 and 134:
Effekten på næringsstoftab af at
Page 135 and 136:
sigtede udvikling, som kulstof tilf
Page 137 and 138:
Et skift i afgrødevalget kan derim
Page 139 and 140:
Landskab Dyrkning af energiafgrøde
Page 141 and 142:
ved optimering af anlæggene samt v
Page 143 and 144:
af bioethanolproduktion viser en sv
Page 145 and 146:
kan opnås en større miljøeffekt
Page 147 and 148:
græs på lavbundsarealer i tabel 6
Page 149 and 150:
Tabel 6.9 Samlet oversigt over forv
Page 151 and 152:
Markedsordningen for sukker (samt i
Page 153 and 154:
med biobrændsler og omvendt. Dette
Page 155 and 156:
Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
Page 157 and 158:
7.5 Overordnede aftaler/målsætnin
Page 159 and 160:
Kapitel 8 Etiske problemstillinger
Page 161 and 162:
Det problematiske forstærkes af, a
Page 163 and 164:
Internationale organisationer som F
Page 165 and 166:
landbrugssektor og samtidig at have
Page 167 and 168:
Sojabønner fortrænger regnskov i
Page 169 and 170:
har bl.a. anført, at Indonesiens a
Page 171 and 172:
til fødevareproduktionen. Imidlert
Page 173 and 174:
Kapitel 9 Forsknings- og udviklings
Page 175 and 176:
sætteri og kommercialisering herun
Page 177 and 178:
9.3 Forskningspolitiske rammer Univ
Page 179 and 180:
3) karakterisering af gødningsvær
Page 181 and 182:
mer. C3-planterne dukkede op før C
Page 183 and 184:
L Lavbundsjord Lavbundsjorder er fu
show all

Introduktion

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?