Introduktion

nonfood, såsom fibre og smøreolie. Overlappene mellem ellipserne illustrerer de potentielle
konflikter, der er mellem forskellige formål med arealanvendelsen.
Eksempelvis har dyrkning af afgrøder til foder og fødevarer vist sig at reducere naturarealet
på globalt plan. Tilsvarende kan dyrkning af energiafgrøder få indflydelse på produktionen
af foder og fødevarer og på alle andre anvendelsesmuligheder. Alle formål har indflydelse på
hinanden, afhængig af lokale, regionale, nationale og globale forhold.
Der kan dog også være synergi mellem flere formål, f.eks. kan halm fra kornproduktion anvendes
til både foder og energi, mens kornet anvendes til fødevarer. Ligeledes giver anvendelse
af energiafgrøder som majs og sukkerrør til ethanol også restprodukter, der kan
anvendes til foder.
Fødevareministeriet offentliggjorde i 2006 en bioteknologisk forskningsrapport for nonfood
og foder 1 , hvor der bl.a. blev sat fokus på de mange anvendelsesmuligheder, der findes inden
for nonfood produkter. Forskningsmæssigt er der allerede fokus på anvendelse af biomasse
til f.eks. byggematerialer, biopesticider, bioplastik, biosmøremidler, farmaceutiske produkter
osv. Teknologiske og kommercielle gennembrud på disse områder kan også på sigt sende
mærkbare påvirkninger tilbage på jordens anvendelse.
I et samfund med fri konkurrence vil anvendelsen af jorden til enhver tid drive mod de formål,
der giver højst økonomisk udbytte. Hvis dette forrykker balancen mellem anvendelsesmulighederne
eller medfører negative konsekvenser f.eks. i form af miljøbelastninger, kan
der blive behov for en offentlig regulering. Forud for en sådan regulering må der ske en afdækning
af de konflikter, synergier og dilemmaer, der knytter sig til biomassen.
Bioenergi i fokus
Når man ser på de 8 hovedområder for jordens anvendelse i Figur 1, er bioenergi til især
transportbrændstoffer det nyeste element. Bioenergi kan udløse et betydeligt pres på arealanvendelsen
i de kommende år. Det globale energibehov er voksende, og der er ønsker om at
frigøre sig fra de fossile energikilder. Samtidig er der udviklet nogle kommercielle teknologier,
som gør at markedskræfterne ikke skal slås med uoverstigelige barrierer for at udvide
produktionen af bioenergi. Det er primært et økonomisk og politisk spørgsmål om, hvordan
og hvor vidt ekspansionen udvikler sig.
På bioenergiområdet kan man bl.a. se på udviklingen i Brasilien og USA, hvor der investeres
massivt i produktionen af bl.a. bioethanol på baggrund af afgrøder som sukkerrør og majs.
Ønsket om at gøre sig mindre afhængig af fossile brændstoffer står højt på ønskesedlen, også
i Europa. Den vedvarende energi har derfor høj prioritet og der er sat politiske mål, både i
1 ”Værditilvækst og bedre miljø – en bioteknologisk forskningsstrategi for non-food og foder”.
Introduktion 8