Introduktion

Bedømt ud fra økonomisk konkurrenceevne står en række tropiske lande stærkt hvad angår
eksport af biobrændstof (eller råvarer dertil), når de rige lande skal forsynes. Dilemmaet er,
at selv om der er økonomiske og visse miljømæssige fordele ved en sådan udvikling, så er
der også risici ved det i forhold til en række etiske hensyn.
Det kan for det første konkluderes, at de etiske dilemmaer reduceres i det omfang bioenergi
produceres på basis af biomasse, som ikke samtidigt tjener som fødevarer eller presser udnyttelsen
af jord unødvendigt. Set fra et etisk synspunkt er det således at foretrække at anvende
restprodukter fra jordbruget til at dække energibehov frem for landbrugsafgrøder.
For det andet er det indlysende, at en reduktion i energibehovet - frem for alt i transportsektoren
- fra et etisk synspunkt vil være mere acceptabelt end ensidig satsning på produktion
af biobrændstoffer.
For det tredje er vurderingen, at sultproblemet primært er et strukturelt fattigdomsproblem,
som relaterer sig til de ejendomsstrukturer i landbrugssektoren og fordelingspolitiske forhold,
der i øvrigt er i de enkelte lande. Produktion af biomasse til bioenergi vil næppe mindske
forsyningen af fødevarer, måske snarere tværtimod, fordi højere landbrugspriser kan
gøre det mere profitabelt for landmænd i den 3. verden at dyrke jorden med fødevarer. En
dansk eller international beslutning om at øge anvendelsen – og importen - af biomasse til
biobrændstoffer ses ikke at være den afgørende faktor for omfanget af global sult og fattigdom.
Øget verdenshandel fulgt op af nationale jordreformer og indkomstudligninger forekommer
at være den bedste kombination til bekæmpelse af global sult og fattigdom.
For det fjerde er der set fra et etisk synspunkt grund til at være betænkelig over de konsekvenser
øget jordbrugsproduktion generelt kan få for beskyttelsen af regnskoven, fordi hovedparten
af klodens regnskov er placeret i lande, f.eks. Brasilien, Malaysia og Indonesien,
der står med stærke konkurrencefordele på landbrugsproduktion generelt og biobrændstof i
særdeleshed.
Endelig er der for det femte en række regionale og nationale forhold omkring natur og landskab,
som vil påvirkes af øget landbrugsproduktion uanset hvad denne produktion anvendes
til. Her kan der opstå et reelt dilemma mellem et globalt forsyningsproblem med fødevarer
og et nationalt hensyn til natur- og landskabsforhold. En større produktion af biomasse/fødevarer
kan lægge en dæmper på prisudviklingen, men kan stride mod nationale natur-
og miljøhensyn. Set fra et etisk synspunkt er begge dele vigtige. Det betyder, at fastholdelse
og udvikling af miljøpolitiske instrumenter med relation til landbrugsproduktionen både nationalt
og globalt vil være en fortsat stor udfordring.
Etiske problemstillinger og biomasse 172