Introduktion

3.3 Nye perspektiver for prisudviklingen på landbrugsprodukter?
De overordnede perspektiver for prisdannelsen i ovenstående beregninger er de samme, som
man ser i de fleste tilgængelige internationale analyser – det er beskyttelsesforanstaltninger i
form af importafgifter og andre handelshindringer, der spiller langt den væsentligste rolle for
prisudviklingen på korn og oliefrø. Endvidere er importafgifter på bioethanol afgørende for
omfanget af denne produktion i EU.
Den seneste tids kraftige prisstigninger på korn og andre landbrugsprodukter rejser imidlertid
tvivl om beskyttelsesforanstaltningers fremtidige betydning for prisdannelsen på landbrugsprodukter.
Man må samtidig holde sig for øje, at alene den øgede anvendelse af korn
og oliefrø til biobrændstof ikke kan forklare de stigende afgrødepriser. De sidste års vækst i
produktionen af kornbaseret bioethanol er faldet sammen med dårlig høst i vigtige producentlande.
I 2006 udgjorde det manglende udbytte ca. 60 mio. tons, mens stigning i forbruget
af korn til bioethanol var på ca. 17 mio. tons. Kornprisstigningerne skal altså ses i sammenhæng
med et markant fald i produktionen kombineret med stigende efterspørgsel. Der er
tidligere set betydelige svingninger i priserne på korn og andre landbrugsprodukter, hvor
korte perioder med kraftige prisstigninger igen er vendt til en langsigtet tendens til fald. Om
de aktuelle prisstigninger indvarsler en varig tendens til højere priser på landbrugsprodukter,
er det for tidligt at vurdere.
Iblandingskrav og importgifter
Prisstigningerne på korn og oliefrø har gjort de eksisterende beregninger af break-evenpriser
uaktuelle. Break-even-priser for f.eks. bioethanol viser ved hvilke råoliepriser, det vil
være markedsøkonomisk rentabelt at producere bioethanol baseret på forskellige råvarer som
sukkerrør, majs og hvede – når alle andre priser er uændrede. Som det fremgår af kapitel 1
viser beregninger fra EU-kommissionen (offentliggjort i 2006), at europæisk produceret biodiesel
er konkurrencedygtig ved en råoliepris på 60 euro pr. tønde, mens råolieprisen skal op
på 90 euro pr. tønde for at gøre europæisk produceret bioethanol konkurrencedygtig. En råoliepris
på 90 euro pr. tønde vil med andre ord gøre motorbrændstof så dyrt, at markedet kan
betale en pris for bioethanol, som er høj nok til at dække samtlige omkostninger ved produktion
af dette brændstof – uden den nuværende (indirekte) subsidiering 90 .
Det er oplagt, at en væsentligt højere pris på korn og raps vil kræve en højere pris på råolie
end de ovennævnte break-even-priser. Råolie skal således være endnu dyrere for at trække
korn og oliefrø ind i energiproduktionen på markedsvilkår. Hvad den seneste tids kraftige
prisstigninger på korn og oliefrø har betydet i den henseende, er der p.t. ikke tal for, men da
råvareomkostningerne udgør en væsentlig del at af de samlede omkostninger i biobrændstofproduktionen,
vil effekten være mærkbar. Som nævnt har en række lande hidtil sikret
90 Den nuværende (indirekte) subsidiering er beskrevet i kap. 1
Sektorøkonomiske effekter i Danmark 79