Introduktion

nævnes at olie udgør op til 43 procent af omkostningerne til afgrødedyrkning i Argentina
og godt 25 procent i USA. 67 Derudover kan omkring 10-20 procent af de direkte
omkostninger til fremstilling af biobrændstof i EU og USA tilskrives fossile
brændsler, mens Brasilien har formået at omdanne restprodukter fra sukkerdyrkning
til brugbar energi (se tabel 2.1). En stigning i olieprisen vil således påvirke produktionsomkostningerne
direkte og indirekte gennem højere råvarepriser, hvilket tenderer
til at reducere efterspørgslen efter biobrændstof og råvarer.
• Substitutionseffekt: Selvom omkostningerne til fremstilling af biobrændstof påvirkes
af prisen på fossile brændsler, er priserne på benzin og dieselolie langt mere følsomme
overfor variationer i olieprisen. En olieprisstigning vil således gøre fossilt
brændstof relativt dyrere end biobrændstof og tilskynde til højere grad af substitution
af benzin og diesel med henholdsvis bioethanol og biodiesel. Denne effekt vil bidrage
til at øge efterspørgslen efter biobrændstof og råvarer.
• Komplementaritetseffekt: Biobrændstof kan være komplementære såvel som substitutter
for fossile brændsler. Substitutionseffekten tilskynder til at ændre på blandingsforholdet
mellem fossile og biobrændstof ved ændringer i olieprisen. Men hvis
blandingsforholdet er fastsat sættes substitutionseffekten ud af funktion, og der opstår
i stedet en komplementaritet mellem brændselstyperne. Hvis prisen på olie og dermed
benzin stiger, reduceres efterspørgslen efter benzin-ethanolblandingen. Med fast
blandingsforhold betyder det ligeledes et fald i efterspørgslen efter biobrændstof og
råvarer.
Der kan være flere årsager til at blandingsforholdet mellem fossile og biobrændstoffer er
fastsat. Hvis der f.eks. er indført et mindstekrav til blandingsforhold, som ligger over det
økonomisk rentable, vil en olieprisstigning ikke nødvendigvis tilskynde til at øge blandingsforholdet,
og blandingsforholdet vil i praksis være fastsat. En anden årsag kan være af mere
teknisk karakter. Almindelige biler kan uden problemer køre på benzinblandinger med op til
10 procent ethanol, mens højere blandingsforhold kræver en tilpasning af motoren. I Brasilien
har de stor succes med såkaldte flex-fuel biler, som kan køre på et vilkårligt blandingsforhold.
68 Men i andre lande er markedsandelen for sådanne biltyper meget lille. Det betyder
i praksis at der uden for Brasilien på kort sigt er en øvre grænse for blandingsforholdet på 10
procent ethanol. På længere sigt kræver det en væsentlig investering i modificering af eksisterende
motorer eller nye flex-fuel biler for at flytte denne grænse opad.
67 OECD, ”Agricultural Market Impacts of Future Growth in the Production of Biofuels”, 2006
68 Elobeid, Amani and Simla Tokgoz (2006), ”Removal of US ethanol domestic and trade distortions: impact of
US and Brazilian ethanol markets”, Center for Agricultural and Rural Development, Iowa State Universtity,
Working Paper 06-WP 427
International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi 60