Introduktion

iobrændstoffers konkurrenceevne gennem forskellige former for støtte, bl.a. i form af afgiftsfritagelse
ud over det, som den samfundsmæssige værdi af CO2-besparelser ved
biobrændstofanvendelse berettiger. Ved de nuværende høje priser på korn og oliefrø er det
uklart, om denne for form for subsidiering vil være tilstrækkelig til at sikre rentabiliteten i
biobrændstofproduktion.
EU vedtog i 2003 det såkaldte biobrændstofdirektiv, der indeholder en målsætning for iblanding
af biodiesel og bioethanol i fossil diesel og benzin svarende til 2 % i 2005 og 5,75 % i
2010. Iblandingskrav betyder, at biobrændstoffer skal fremskaffes i de fastsatte mængder –
uanset prisen. Denne form for støtte til biobrændstof svarer til en beskatning af forbrugerne,
der – i modsætning til afgiftsfritagelse – ikke er fastsat beløbsmæssigt. Markedet bestemmer
størrelsen af subsidiet/skatten, der vil afhænge af prisrelationerne mellem fossile brændstoffer
på den ene side og korn og oliefrø på den anden – tillige med told og andre handelshindringer
for biobrændstoffer.
Potentielt vil den tvungne iblanding øge efterspørgslen efter råvarer til biobrændstoffer og
dermed bidrage til prisstigninger på korn og andre landbrugsprodukter. I hvilket omfang, det
vil ske, afhænger dog af konkurrenceforholdet mellem EU-producenter og eksportlande, især
Brasilien. Her spiller importafgifter en ikke uvæsentlig rolle. For bioethanol kan EU’s medlemslande
vælge mellem to toldsatser, henholdsvis 102 euro/m 3 og 192 euro/m 3 (Danmark
har valgt den lave sats). Omregnet til danske kroner svarer det til mellem 80 øre og halvanden
krone pr. liter bioethanol. Blandt andet Brasilien kan producere bioethanol til væsentligt
lavere omkostninger end i EU. På den baggrund ser det ikke umiddelbart ud til, at bioethanolproduktion
vil være konkurrencedygtig i EU. Der mangler dog beregninger til belysning
af, i hvilket omfang omkostningsrelationer og toldbeskyttelse skaber økonomisk grundlag
for EU-produktion af biobrændstoffer. Danmark anvender som nævnt den lave sats. Man kan
gå ud fra, at det vil gøre det en del billigere at opfylde iblandingskravet i Danmark. Modstykket
hertil er naturligvis, at EU-baseret produktion vil få sværere ved at konkurrere på det
danske marked for bioethanol.
3.4 Råvareforsyning
Som nævnt har EU vedtaget et biobrændstofdirektiv, der indeholder krav om iblanding af
biodiesel og bioethanol i de respektive fossile brændstoffer svarende til 2 % i 2005 og 5,75
% i 2010. Danmark har hidtil ikke opfyldt målene, men regeringen har i starten af juli i år
fremsat forslag til tvungen iblanding af biobrændstof i benzin og diesel. I 2008 skal der
iblandes 2 % stigende til 5,75 % i 2010.
I tabel 3.2 ses hvor store mængder biobrændstof, der skal iblandes, hvis Danmark, skal opfylde
de vejledende mål i EU’s biobrændstofdirektiv. I tabellen er forbruget af benzin og
Sektorøkonomiske effekter i Danmark 80