Kapitel 5 Ressourcepotentialet for biomasse i Danmark Uffe Jørgensen, Peter Sørensen, Preben Bach Holm & Inge T. Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 5.1 Indledning I dette kapitel beskrives den nuværende udnyttelse af biomasse i Danmark, og ressourcegrundlaget for en udvidet udnyttelse skitseres. Derefter gennemgås et scenarium for en kraftigt udvidet biomasseleverance til vedvarende energi fra landbruget. Der er i Danmark kun gennemført få analyser af eksisterende og potentielle biomasseressourcer. Energistyrelsen angiver således de totale eksisterende biomasseressourcer til 165 PJ 121 , hvilket skal ses i forhold til dagens (2006) udnyttelse af dansk biomasse til energi på 84,3 PJ. Endvidere har Fødevareøkonomisk institut under Københavns Universitet tidligere gennemført en analyse af, hvor meget biomasse fra halm og energiafgrøder der ville kunne udnyttes til energi under tre forskellige markedsscenarier 122 . En samlet tilbundsgående analyse af alle biomasseressourcer i land- og skovbrug under forskellige arealudnyttelses- og teknologiscenarier, således som det er gennemført i f.eks. USA 123 og Sverige 124 , findes derimod ikke i Danmark. 5.2 Nuværende biomasseudnyttelse i Danmark Både på verdensplan og i Danmark er biomasse langt den største kilde til vedvarende energi (figur 2 i kapitel 1 og 5.1). Udnyttelsen af vedvarende energi er steget kraftigt i Danmark igennem de sidste 30 år (figur 5.2), og i 2006 udgjorde produktionen af vedvarende energi knapt 14 % af energiforbruget, hvortil kommer en import, således at knapt 16 % af det samlede energiforbrug (korrigeret for udenrigshandel) udgjordes af vedvarende energi 125 . Hovedparten af den vedvarende energi stammer fra biomasse, der står for ca. 12 % af det samlede energiforbrug. I EU som gennemsnit udgør biomasse kun ca. 4 % af den totale energiforsyning, og Danmark ligger således betydeligt over EU’s gennemsnit 126 . 121 Energistyrelsen, www.ens.dk/sw17120.asp 122 Gylling, M., Abiltrup, J., Nielsen, K.V., Pedersen, S.M. & Varming, S., 2001. Langsigtede biomasseressourcer til energiformål – mængder, omkostninger og markedets betingelser. SJFI Rapport nr. 125. 123 Perlack, R.D., Wright, L.L., Turhollow, A.F., Graham, R.L., Stokes, B.J. & Erbach, D.C., 2005. Biomass as a feedstock for a bioenergy and bioproducts industry: the technical feasibility of a billion-ton annual supply. U.S. Department of Energy and Department of Agriculture. 124 Jordbruksdepartementet, 2007. Bioenergi från jordbruket – en växande resurs. Statens Offentliga Utredningar, SOU 2007:36 125 Energistatistik 2006, www.ens.dk. 126 Transport- og Energiministeren, 2006. Energipolitisk redegørelse 2006. Ressourcepotentialet for biomasse i Danmark 112
Figur 5.1 Sammensætning af det danske energiforbrug i 2006. Naturgas 22,1% Olie 40,2% Kul 21,1% Affald (ikke bio) 1,1% Vedvarende energi 15,6% Kilde: Energistatistik 2006, www.ens.dk. Korrigeret for bl.a. brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el Biomasse og bio-affald 12,3% Vindkraft 2,6% Sol, varmepumper m.m. 0,7% Halm og træ udgør, bortset fra bionedbrydeligt affald, de største kilder til bioenergi i Danmark (Figur 5.2). Ressourcerne af træ og affald udnyttes i stort omfang til energi, mens der ligger et stort uudnyttet biomassepotentiale i halm og ikke mindst i husdyrgødning, hvoraf i dag under 5 % udnyttes til energi. Figur 5.2 Produktion af vedvarende energi i Danmark Energistatistik 2006, www.ens.dk. Kilde: Ressourcepotentialet for biomasse i Danmark 113
- Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Introduktion...
- Page 5 and 6:
Introduktion Konkurrencen om anvend
- Page 7 and 8:
duktionens særlige krav til areala
- Page 9 and 10:
USA, EU og Danmark, om øget andel
- Page 11 and 12:
miljømæssige konsekvenser ved en
- Page 13 and 14:
Udover internationale aftaler vil n
- Page 15 and 16:
etholdes en høj toldbeskyttelse mo
- Page 17 and 18:
Med stigende priser på landbrugspr
- Page 19 and 20:
For det tredje er der et interessan
- Page 21 and 22:
• Den globale produktion af ethan
- Page 23 and 24:
afgrøder. Prognosen viser imidlert
- Page 25 and 26:
anledning til miljømæssige forbeh
- Page 27 and 28:
Doornbosch og Steenblik (2007) præ
- Page 29 and 30:
Figur 1.2 Sammensætning af den sam
- Page 31 and 32:
påvirkes derfor af en lang række
- Page 33 and 34:
masse til energiproduktion, men det
- Page 35 and 36:
landbrugsstøtte er dog som nævnt
- Page 37 and 38:
udvikling i husdyrsektoren vil medf
- Page 39 and 40:
som svin og kyllinger). Det større
- Page 41 and 42:
inger omkring jordanvendelsen. 46 S
- Page 43 and 44:
Den kinesiske ethanolproduktion har
- Page 45 and 46:
FAO’s prognoser for landbrugsprod
- Page 47 and 48:
Kapitel 2 International markedsanal
- Page 49 and 50:
Tabel 2.1 Produktionsomkostninger f
- Page 51 and 52:
Figur 2.1 Nominelle verdensmarkedsp
- Page 53 and 54:
For at opsummere, mens øget produk
- Page 55 and 56:
5,75 procent af transportenergibeho
- Page 57 and 58:
Tabel 2.4 kan i store træk sammenl
- Page 59 and 60:
tidligere landbrugsfremskrivning (2
- Page 61 and 62: De tre effekter har modsatrettede p
- Page 63 and 64: likket på at indføre et ”grønt
- Page 65 and 66: tetsforøgelse og intensivering i l
- Page 67 and 68: Reduktion af CO2-udledning Et af ho
- Page 69 and 70: olie importeret fra områder, som a
- Page 71 and 72: være 195 US$ (ca 1.100 kr) 84 . En
- Page 73 and 74: Konsekvenser for den tredje verden:
- Page 75 and 76: mellem planteprotein og korn kan æ
- Page 77 and 78: andre afgrødetyper, herunder korn.
- Page 79 and 80: 3.3 Nye perspektiver for prisudvikl
- Page 81 and 82: diesel i 2005 fremskrevet med 0,9 %
- Page 83 and 84: Biobrændstofproduktion og afgrøde
- Page 85 and 86: udbuddet af animalske produkter ikk
- Page 87 and 88: ikke er begrænset størrelsesmæss
- Page 89 and 90: terer alternativomkostningerne for
- Page 91 and 92: logier, der endnu langt fra er komm
- Page 93 and 94: Fiberfraktionen fra husdyrgødning
- Page 95 and 96: Kommercielt niveau og udviklingspot
- Page 97 and 98: get bliver hvilke processpor, der k
- Page 99 and 100: til biogasproduktion. Derfor er pot
- Page 101 and 102: Produktion af BtL er på det nuvær
- Page 103 and 104: kostninger. Produktionsøkonomien e
- Page 105 and 106: Ulemper • Kræver motormodifikati
- Page 107 and 108: Ulemper • Økonomien vanskelig ud
- Page 109 and 110: vende et bredt råvaregrundlag 119
- Page 111: Endelig er det ikke nok grundlag fo
- Page 115 and 116: priser (som jo har været tilfælde
- Page 117 and 118: 5.4 Det biologiske potentiale og mu
- Page 119 and 120: kemiddel til at opnå den ønskede
- Page 121 and 122: Energiafgrøder er antaget dyrket p
- Page 123 and 124: udnytte al gødningen fra bedrifter
- Page 125 and 126: Kapitel 6 Miljø- og naturmæssige
- Page 127 and 128: teknologispor, hvorfra der nu forel
- Page 129 and 130: Under danske forhold er beregnet de
- Page 131 and 132: udnytte det organiske stof i gyllen
- Page 133 and 134: Effekten på næringsstoftab af at
- Page 135 and 136: sigtede udvikling, som kulstof tilf
- Page 137 and 138: Et skift i afgrødevalget kan derim
- Page 139 and 140: Landskab Dyrkning af energiafgrøde
- Page 141 and 142: ved optimering af anlæggene samt v
- Page 143 and 144: af bioethanolproduktion viser en sv
- Page 145 and 146: kan opnås en større miljøeffekt
- Page 147 and 148: græs på lavbundsarealer i tabel 6
- Page 149 and 150: Tabel 6.9 Samlet oversigt over forv
- Page 151 and 152: Markedsordningen for sukker (samt i
- Page 153 and 154: med biobrændsler og omvendt. Dette
- Page 155 and 156: Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
- Page 157 and 158: 7.5 Overordnede aftaler/målsætnin
- Page 159 and 160: Kapitel 8 Etiske problemstillinger
- Page 161 and 162: Det problematiske forstærkes af, a
- Page 163 and 164:
Internationale organisationer som F
- Page 165 and 166:
landbrugssektor og samtidig at have
- Page 167 and 168:
Sojabønner fortrænger regnskov i
- Page 169 and 170:
har bl.a. anført, at Indonesiens a
- Page 171 and 172:
til fødevareproduktionen. Imidlert
- Page 173 and 174:
Kapitel 9 Forsknings- og udviklings
- Page 175 and 176:
sætteri og kommercialisering herun
- Page 177 and 178:
9.3 Forskningspolitiske rammer Univ
- Page 179 and 180:
3) karakterisering af gødningsvær
- Page 181 and 182:
mer. C3-planterne dukkede op før C
- Page 183 and 184:
L Lavbundsjord Lavbundsjorder er fu