Introduktion

More documents

Recommendations

Info

skifter, specielt ved reduceret jordbearbejdning. Ved ukrudtsbekæmpelse med jordmidler som Boxer og Stomp kan halm på eller nær jordoverfladen binde midlerne, således at større dosering kan blive nødvendig 167 , hvilket mest er aktuelt ved reduceret jordbearbejdning. Hvis det organiske stofindhold i jorden på længere sigt bliver kritisk lavt som følge af energiudnyttelsen af halm og husdyrgødning, kan dyrkningssikkerheden dog reduceres med et stigende pesticidbehov til følge. Dyrkning af energiafgrøder vil påvirke pesticidforbruget. Opdyrkning af brakarealer vil udvide det dyrkede areal og dermed det samlede pesticidforbrug (men ikke det gennemsnitlige behandlingsindeks), hvis da ikke der alene sker en opdyrkning under krav om pesticidfri dyrkning. Ofte vil kvalitetskravene til energiafgrøder være lavere end ved dyrkning af tilsvarende afgrøder til fødevarer, hvilket kan reducere pesticidforbruget. Flerårige energiafgrøder er (bortset fra etableringsfasen) konkurrencestærke overfor ukrudt og har derfor et lavere pesticidbehov. I tabel 6.5 er angivet pesticidbehandlingsindeks fra dyrkning af forskellige energiafgrøder i Danmark, hvoraf dog kun dyrkningen af pil hos Ny Vraa er sket under kommercielle vilkår. Tabel 6.5 Behandlingsindeks for forskellige energiafgrøder sammenlignet med det nuværende behandlingsindeks for dansk landbrug samt Pesticidhandlings- planens reduktionsmål Afgrøde Behandlingsindeks Triticale 1997-98 0,9 Triticale 1998-99 0,7 Elefantgræs Foulum, 1993-2000 0,6 Elefantgræs Jyndevad, 1993-2000 1,0 Pil Foulum, 1993-2000 0 Pil Jyndevad, 1993-2000 0,4 Pil Ny Vraa Bioenergi 0,7 Gennemsnit dansk landbrug 2006 2,3 Reduktionsmål 1,7 Kilde: Triticale blev dyrket hos landmænd under ”Energiafgrøde-programmet”, pil og elefantgræs er dyrket i forsøg ved DJF og pil er dyrket under kommercielle forhold ved Ny Vrå Bioenergi I/S. Vandbalance Hvis der på sigt tæres kraftigt på jordens indhold af organisk stof kan den vandholdende evne reduceres. Der vil dog sandsynligvis kun være en mindre kvantitativ indflydelse på den samlede vandbalance for landbrugssystemet. 167 Kudsk, P. & Mathiassen, S.K., 2006. The influence of straw residues on herbicide activity. I: Tillage systems for the benefit of agriculture and the environment, NJF Report 2 (4), 45. Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en øget biomasseudnyttelse i Danmark 136
Et skift i afgrødevalget kan derimod få stor betydning for vandbalancen. Flerårige energiafgrøder har en lang vækstsæson, dyb rodudvikling og er ofte høje, således at atmosfæren har stor kontakt med afgrøden. Det giver mulighed for en stor potentiel fordampning, der kan reducere genopfyldningen af grundvandsmagasiner under energiafgrøderne. Vanding kommer derimod næppe på tale af økonomiske og ressourcemæssige årsager. Vanding af energiafgrøder med delvist renset spildevand er dog en interessant mulighed, som kan spare rensningsomkostninger og forøge væksten af energiafgrøderne. I Enköping i Sverige renses en stor andel af byens spildevand i pileplantager, og tilsvarende sker i et par svenske landsbyer 168 . Adskillige studier har vist, at specielt pil har et stort vandforbrug 169,170 . Målinger og modelberegninger ved Forskningscenter Foulum gennem 3 år viste således ca. 100 mm mindre afstrømning fra en pilemark end fra en hvedemark (tabel 6.6). Det vil derfor være problematisk med store pilearealer i områder af Danmark, hvor grundvandskvantiteten er et problem (Østdanmark), mens det næppe vil være et problem i områder med stort nedbørsoverskud (Vestdanmark), hvor det ofte er grundvandskvaliteten, der er det største problem. Elefantgræs har et mindre vandforbrug end pil 171 , men der savnes endnu indarbejdning af forskellige energiafgrøder i vandbalancemodeller, således at regionale analyser af forskellige energiafgrødescenariers betydning for vandbalancen kan beskrives. Tabel 6.6 Beregning af afstrømning af jordvand (mm) fra hvede og pil i tre år ved Forskningscenter Foulum År Hvede Pil Jordvand (mm) 1993-94 522 404 1994-95 648 537 1995-96 77 0 Kilde: Jørgensen, U. & Mortensen, J. V., 2000. Kombination af energiafgrødeproduktion og grundvandsbeskyttelse. I: Har energiafgrøder en fremtid i Danmark? DJF Rapport Markbrug nr. 29, 97-104 Klimaændringer har over de seneste 30-40 år medført en øget årlig nedbør i Danmark på ca. 100 mm, hovedsageligt i vinterhalvåret. De menneskeskabte klimaændringer forventes at medføre tilsvarende stigninger i fremtiden. Dette kan medføre øget risiko for oversvømmelser af landbrugsarealer og problemer med forhøjet grundvandstand på en række jordtyper. En højere fordampning fra energiafgrøder sammenlignet med almindelige landbrugsafgrøder 168 Melin, G., Aronsson, P. & Hasselgren, K., 2004. Recycling of wastewater and sludge in Salix plantations, www.shortrotationcrops.org/PDFs/Energiskog-engelsk.pdf 169 Persson, G. & Lindroth, A., 1994. Simulating evaporation from short-rotation forest: variations within and between seasons. Journal of Hydrology 156, 21-46. 170 Jørgensen, U. & Schelde, K., 2001. Energy crop water and nutrient use efficiency. Report for IEA Bioenergy Task 17, Short Rotation Crops. 171 Jørgensen, U. & Mortensen, J. V., 2000. Kombination af energiafgrødeproduktion og grundvandsbeskyttelse. I: Har energiafgrøder en fremtid i Danmark?. DJF Rapport Markbrug nr. 29, 97-104. Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en øget biomasseudnyttelse i Danmark 137
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Introduktion...
Page 5 and 6:
Introduktion Konkurrencen om anvend
Page 7 and 8:
duktionens særlige krav til areala
Page 9 and 10:
USA, EU og Danmark, om øget andel
Page 11 and 12:
miljømæssige konsekvenser ved en
Page 13 and 14:
Udover internationale aftaler vil n
Page 15 and 16:
etholdes en høj toldbeskyttelse mo
Page 17 and 18:
Med stigende priser på landbrugspr
Page 19 and 20:
For det tredje er der et interessan
Page 21 and 22:
• Den globale produktion af ethan
Page 23 and 24:
afgrøder. Prognosen viser imidlert
Page 25 and 26:
anledning til miljømæssige forbeh
Page 27 and 28:
Doornbosch og Steenblik (2007) præ
Page 29 and 30:
Figur 1.2 Sammensætning af den sam
Page 31 and 32:
påvirkes derfor af en lang række
Page 33 and 34:
masse til energiproduktion, men det
Page 35 and 36:
landbrugsstøtte er dog som nævnt
Page 37 and 38:
udvikling i husdyrsektoren vil medf
Page 39 and 40:
som svin og kyllinger). Det større
Page 41 and 42:
inger omkring jordanvendelsen. 46 S
Page 43 and 44:
Den kinesiske ethanolproduktion har
Page 45 and 46:
FAO’s prognoser for landbrugsprod
Page 47 and 48:
Kapitel 2 International markedsanal
Page 49 and 50:
Tabel 2.1 Produktionsomkostninger f
Page 51 and 52:
Figur 2.1 Nominelle verdensmarkedsp
Page 53 and 54:
For at opsummere, mens øget produk
Page 55 and 56:
5,75 procent af transportenergibeho
Page 57 and 58:
Tabel 2.4 kan i store træk sammenl
Page 59 and 60:
tidligere landbrugsfremskrivning (2
Page 61 and 62:
De tre effekter har modsatrettede p
Page 63 and 64:
likket på at indføre et ”grønt
Page 65 and 66:
tetsforøgelse og intensivering i l
Page 67 and 68:
Reduktion af CO2-udledning Et af ho
Page 69 and 70:
olie importeret fra områder, som a
Page 71 and 72:
være 195 US$ (ca 1.100 kr) 84 . En
Page 73 and 74:
Konsekvenser for den tredje verden:
Page 75 and 76:
mellem planteprotein og korn kan æ
Page 77 and 78:
andre afgrødetyper, herunder korn.
Page 79 and 80:
3.3 Nye perspektiver for prisudvikl
Page 81 and 82:
diesel i 2005 fremskrevet med 0,9 %
Page 83 and 84:
Biobrændstofproduktion og afgrøde
Page 85 and 86: udbuddet af animalske produkter ikk
Page 87 and 88: ikke er begrænset størrelsesmæss
Page 89 and 90: terer alternativomkostningerne for
Page 91 and 92: logier, der endnu langt fra er komm
Page 93 and 94: Fiberfraktionen fra husdyrgødning
Page 95 and 96: Kommercielt niveau og udviklingspot
Page 97 and 98: get bliver hvilke processpor, der k
Page 99 and 100: til biogasproduktion. Derfor er pot
Page 101 and 102: Produktion af BtL er på det nuvær
Page 103 and 104: kostninger. Produktionsøkonomien e
Page 105 and 106: Ulemper • Kræver motormodifikati
Page 107 and 108: Ulemper • Økonomien vanskelig ud
Page 109 and 110: vende et bredt råvaregrundlag 119
Page 111 and 112: Endelig er det ikke nok grundlag fo
Page 113 and 114: Figur 5.1 Sammensætning af det dan
Page 115 and 116: priser (som jo har været tilfælde
Page 117 and 118: 5.4 Det biologiske potentiale og mu
Page 119 and 120: kemiddel til at opnå den ønskede
Page 121 and 122: Energiafgrøder er antaget dyrket p
Page 123 and 124: udnytte al gødningen fra bedrifter
Page 125 and 126: Kapitel 6 Miljø- og naturmæssige
Page 127 and 128: teknologispor, hvorfra der nu forel
Page 129 and 130: Under danske forhold er beregnet de
Page 131 and 132: udnytte det organiske stof i gyllen
Page 133 and 134: Effekten på næringsstoftab af at
Page 135: sigtede udvikling, som kulstof tilf
Page 139 and 140: Landskab Dyrkning af energiafgrøde
Page 141 and 142: ved optimering af anlæggene samt v
Page 143 and 144: af bioethanolproduktion viser en sv
Page 145 and 146: kan opnås en større miljøeffekt
Page 147 and 148: græs på lavbundsarealer i tabel 6
Page 149 and 150: Tabel 6.9 Samlet oversigt over forv
Page 151 and 152: Markedsordningen for sukker (samt i
Page 153 and 154: med biobrændsler og omvendt. Dette
Page 155 and 156: Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
Page 157 and 158: 7.5 Overordnede aftaler/målsætnin
Page 159 and 160: Kapitel 8 Etiske problemstillinger
Page 161 and 162: Det problematiske forstærkes af, a
Page 163 and 164: Internationale organisationer som F
Page 165 and 166: landbrugssektor og samtidig at have
Page 167 and 168: Sojabønner fortrænger regnskov i
Page 169 and 170: har bl.a. anført, at Indonesiens a
Page 171 and 172: til fødevareproduktionen. Imidlert
Page 173 and 174: Kapitel 9 Forsknings- og udviklings
Page 175 and 176: sætteri og kommercialisering herun
Page 177 and 178: 9.3 Forskningspolitiske rammer Univ
Page 179 and 180: 3) karakterisering af gødningsvær
Page 181 and 182: mer. C3-planterne dukkede op før C
Page 183 and 184: L Lavbundsjord Lavbundsjorder er fu
show all

Introduktion

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?