Introduktion

Effekten på næringsstoftab af at dyrke afgrøder til bioenergi afhænger meget af, hvilken arealanvendelse
der erstattes. Der har været talt meget om at inddrage en del af Danmarks brakareal
til dyrkning af bl.a. energiafgrøder. Da næringsstoftabet er ret lavt fra braklagte arealer
(specielt fra permanent brak), vil der oftest være tale om en betydelig stigning i nitratudvaskningen
ved opdyrkning, og risikoen for fosfortab øges også. Derimod vil omlægning fra
dyrkning af f.eks. raps til spiseolie til raps til biodiesel ikke ændre på dyrkningspraksis og
således heller ikke på næringsstoftabet.
Man skal være opmærksom på, at den samlede danske kvælstofgødskning er underlagt et
maksimalt nationalt beregningsloft for kvælstof, der fordeles på de enkelte afgrøder ved den
årlige normfastsættelse. Som følge af dette maksimale beregningsloft har kvælstofnormerne
til landbrugsafgrøder de seneste år reelt været reduceret med mere end de 10 % under økonomisk
optimalt niveau, som VMP II har fastlagt. Hvis det dyrkede areal stiger, som følge af
opdyrkning af braklagte arealer, vil den maksimale nationale kvælstofkvote med den nuværende
beregningsprocedure populært sagt blive smurt tyndere ud over det samlede areal, idet
reduktionsprocenten for kvælstofnormerne vil stige. Når opdyrkning af braklagte arealer
modsvares af reduceret N-gødskning på alle omdriftsarealer, vil den øgede nitratudvaskning
fra de opdyrkede brakarealer modsvares af en mindre nitratudvaskning fra de øvrige omdriftsarealer.
En anden meget afgørende faktor for næringsstoftabet ved dyrkning af biomasse er, hvilken
afgrødetype der er tale om. Den store skillelinje går mellem enårige og flerårige afgrøder. De
flerårige afgrøder (f.eks. alm. græs eller pil) har et permanent og ofte dybt rodnet, og der er
således altid rødder tilstede til at optage det kvælstof, der mineraliseres. Målinger ved DJF
har vist meget lav nitratudvaskning fra pil og elefantgræs selv på grovsandet jord og ved
gødskning til optimalt niveau 158 . I tabel 6.3 er angivet nogle typiske udvaskningstal for forskellige
dyrkningssystemer på sandjord. Fraværet af jordbearbejdning og det permanente
plantedække minimerer også risikoen for fosforerosion fra flerårige afgrøder.
Tabel 6.3 Typiske niveauer for nitratudvaskning på sandjord
Nitratudvaskning (Kg N/ha)
Typisk svinebrugssædskifte 60-100
Pil og elefantgræs 15-30
Rotationsbrak 40-50
Vedvarende brak 10-20
Kilde: Egne beregninger. Værdien for et svinebrugssædskifte er beregnet med modellerne SKEP-Daisy og N-
LES3, mens udvaskningen fra pil og elefantgræs er vurderet på basis af målinger ved DJF. Rotationsbrak og
vedvarende brak er baseret på tal fra Jørgensen, U., 2004. Udtagning af landbrugsjord. I: Muligheder for forbedret
kvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstoftab. DJF Rapport Markbrug 103, 175-179.
158 Jørgensen U., 2005. How to reduce nitrate leaching by production of perennial energy crops. I: Zhu Z, Minami
K and Xing G (eds.): 3rd International Nitrogen Conference. Science Press, NJ, USA. p. 513-518.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en øget biomasseudnyttelse i Danmark 133