Introduktion

Biobrændstofproduktion og afgrødepriser
Generelt er det ikke afgørende for afkastet til landbrugsjord, om biobrændstofproduktion er
baseret på den ene eller den anden form for råvarer, så længe der er tale om internationalt
handlede produkter. Hvis vi på længere sigt vil opleve en tendens til, at den samlede efterspørgsel
efter planteprodukter stiger hurtigere end udbuddet, så vil det give generelle prisstigninger
på alle planteprodukter og øget afkast til al dyrkbar jord, uanset hvilke afgrøder
der dyrkes, og hvad afgrøderne anvendes til. Det skyldes, at korn, sukker og planteolier er
produkter, som i større eller mindre grad konkurrerer om den samme (knappe) ressource i
form af landbrugsjord, eller i større eller mindre omfang er substitutter i fødevareforbruget
eller biobrændstofproduktionen.
På grund af substitutionsmulighederne vil der på sigt være en tendens til, at afkastet til jord
af en given dyrkningsværdi vil udjævnes for de afgrødetyper, som det er relevant at dyrke på
de pågældende arealer. F.eks. vil stigende priser på majs trække priserne på andet korn samt
olie- og proteinafgrøder med op. Der kan være dyrkningsmæssige begrænsninger på substitutionen
mellem afgrøder på et givent areal. Der er således grænser for, hvor ofte raps kan
optræde i sædskiftet. Men stiger afkastet for olieafgrøder stærkere end afkastet i kornproduktionen,
vil der være en tendens til, at arealet med andre olieafgrøder som f.eks. solsikker vil
blive udvidet. Af klimatiske grunde er det (endnu) ikke relevant at dyrke solsikker i Danmark,
men den danske produktion af oliefrø spiller ikke nogen væsentlig rolle for prisdannelsen
på det europæiske marked.
Inddragelse af brakarealer og øget dyrkningsintensitet
Selvom udbuddet af jord i det store hele er prisuelastisk, så er der visse muligheder for at
øge udbuddet af planteprodukter. Under den hidtidige braklægningsordning har det været
muligt at dyrke energiafgrøder på udtagne arealer. Denne problemstilling er dog uaktuel på
nuværende tidspunkt, hvor stærkt stigende kornpriser har ført suspension af EU's krav om
udtagning af landbrugsjord i dyrkningsåret 2007-2008.
Fødevareøkonomisk Institut har i samarbejde med DJF analyseret de sandsynlige konsekvenser
af en ophævelse/suspension af udtagningskravet. Det skønnes, at 50.000-100.000 ha
braklagte arealer vil blive inddraget i omdriften. Det svarer til en forøgelse af omdriftsarealet
med 2-4 %. De 100.000 ha udtrykker det sandsynlige areal ved fortsat høje afgrødepriser. I
det første år vil arealet måske blive mindre end 50.000 ha, hvis det kun forventes at være en
midlertidig ordning. For et lavt skøn i det første år taler endvidere det forhold, at tidspunktet
for rettidig efterårssåning var ved at være forpasset, da suspensionen blev vedtaget. Den forventede
inddragelse af brakarealer i omdriften vil naturligvis give en vis forøgelse af planteproduktionen,
men ikke nødvendigvis i form af råvarer til bioenergi.
Sektorøkonomiske effekter i Danmark 83