Introduktion

Stigende afgrødepriser kan endvidere påvirke produktionen gennem øget intensitet i dyrkningen
– dvs. mængden af inputs pr. ha i form af rå- og hjælpestoffer, arbejdskraft og kapitalindsats.
Principielt bestemmes dyrkningsintensiteten af prisrelationerne mellem output og
inputs. Stigende afgrødepriser vil således gøre det rentabelt at øge forbruget af bl.a. gødning
og pesticider pr. ha. I Danmark vil politisk bestemte restriktioner på forbruget af kvælstof og
fosfor begrænse en sådan intensitetsforøgelse. I andre lande vil man formentlig se en forøgelse
af dyrkningsintensiteten, og dermed et (marginalt) forøget udbud af planteprodukter.
Man møder til tider den opfattelse, at manglende muligheder for at tilpasse sig ændringer i
den optimale dyrkningsintensitet svækker dansk landbrugs konkurrenceevne. Det er dog en
antagelse, der kun holder under specielle forudsætninger. Om planteavl er økonomisk konkurrencedygtig
afhænger alene af, om jordrenten er positiv. Er denne betingelse opfyldt, er
planteproduktion på arealet konkurrencedygtig – også selvom udenlandske producenter
eventuelt har mere fordelagtige betingelser og en højere jordrente. Dette forhold svarer til
afkastforskellene for jord af hhv. høj og lav dyrkningsværdi, hvor man heller ikke kan sige,
at jord af lav dyrkningsværdi har ringere konkurrenceevne. Så længe der kan opnås et positivt
afkast/jordrente vil også den dårlige jord blive dyrket. Kun hvor der er tale om marginaljord
(jordrenten er nul eller negativ) vil ændringer i rentabiliteten have betydning for, om
jorden bliver dyrket. Det drejer sig i Danmark om ret begrænsede arealer.
Pres på indtjeningen i animalsk produktion
For den animalske produktion er der ikke udsigt til bedre indtjening som følge af øget efterspørgsel
efter vegetabilske produkter og større afkast til jorden som produktionsfaktor. Jord
er ikke en begrænsende faktor for den animalske produktion på samme måde som for planteproduktionen.
Miljøregler kræver ganske vist, at husdyrproducenter råder over harmoniarealer
til udbringning af den mængde husdyrgødning, der produceres. Men husdyrgødning
er et biprodukt, der kan udbringes på arealer i omdriften nogenlunde uafhængigt af afgrødevalget.
Stigende priser på planteprodukter vil derfor ikke øge knapheden på jord til udbringning
af husdyrgødning. Det vil kun en stigende husdyrproduktion – eller skrappere miljøkrav
til udnyttelse af plantenæringsstofferne i husdyrgødning. En stigende jordrente i planteproduktionen
vil således ikke smitte af i form af højere faktoraflønning til arbejdskraft og kapital
i husdyrproduktionen.
For de fleste animalske produkter er prisudviklingen bestemt på det europæiske marked. Ved
forringet indtjening som følge af stigende foderpriser vil genopretning af rentabiliteten i den
animalske produktion skulle ske ved faldende udbud, som (alt andet lige) vil resultere i højere
forbrugerpriser for animalske produkter. Højere forbrugerpriser vil samtidig få efterspørgslen
til at falde. Den animalske produktion vil altså skulle reduceres for at sikre en
genopretning af aflønningen af produktionsfaktorerne i produktionen. Kapitalapparat i form
af stalde og udstyr har sjældent økonomisk relevante alternative anvendelser. Det bevirker, at
Sektorøkonomiske effekter i Danmark 84