Introduktion

af bioethanolproduktion viser en svag til stærk reduktion i udledning af drivhusgasser og
reduktion i fossilt energiforbrug med sukkerrør som den mest energi- og CO2-effektive. Forfatterne
advarer mod at basere bioenergipolitik udelukkende på studier, som kun viser fordele
i reduktion af fossil energi og udledning af drivhusgasser og ikke inkluderer andre
miljøeffekter såsom næringsstoftab og reduktion i biodiversitet.
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug har udgivet en vidensyntese, som analyserer potentialet
i at producere rapsolie til egne traktorer på økologiske plantebedrifter samt kløvergræs
til biogasfællesanlæg 180 . En livscyklusvurdering viste, at begge produktioner gav et energioverskud,
men at det var størst for kløvergræs. Selvforsyning med energi på bedriften kunne
opnås ved at allokere under 10 % af arealet til bioenergiproduktion. Det samme fandtes i en
svensk undersøgelse, hvor godt 9 % af arealet skulle afsættes til raps med henblik på at
fremstille RME (Raps Metyl Ester) 181 . Ved produktion af RME sker en såkaldt esterificering,
som kræver anvendelse af kemikalier og elektricitet, hvilket indregnedes i miljøvurderingen.
Til trods for disse inputs konkluderedes, at RME var mere energieffektivt til
produktion af brændstof til traktorer end bioethanol baseret på hvede eller hjemmeproduceret
biogas. Sidstnævnte ansås for mere egnet til el-produktion, således som det sker i Danmark.
En nylig dansk livscyklusvurdering sammenlignede biodiesel produceret fra animalsk fedt
(fra døde dyr) med henholdsvis biodiesel fra raps (1. generation) samt bioethanol fra henholdsvis
majskerner, halm og majshelsæd 182 . Forfatterne fremhæver, at fordi biomasse samlet
set er begrænset, er det vigtigt at prioritere mellem anvendelsen til brændstof til transport
og til kraftvarmeproduktion. Og at brændstof til transport produceret ved brug af animalsk
fedt giver den største miljømæssige gevinst og mest energieffektive anvendelse, sammenlignet
med den traditionelle anvendelse til varme. Derimod anvendes de begrænsede mængder
af dyrket biomasse (landbrugsjord) bedst til kraftvarmeproduktion frem for til rapsdiesel og
bioethanol.
I de nævnte undersøgelser (og de fleste andre) er ikke inkluderet betydningen af ændret kulstofopbygning
i jorden som følge af produktionen af bioenergi, men dette kan have en betydelig
indflydelse på sammenligningen mellem forskellige afgrøder og produktionssystemer
183 .
180
Dalgaard, R., Olesen, J.E., Halberg, N., Berntsen, J., 2004. Miljøeffekter og energibalancer ved energiproduktion
på økologiske planteavlsbedrifter. I: Energi i økologisk jordbrug: Reduktion af fossilt energiforbrug og
produktion af vedvarende energi. FØJO rapport nr. 19, s. 103-123.
181
Fredriksson, H., Baky, A., Bernesson, S., Nordberg, Å., Norén, O. and Hansson, P.-A. 2006. Use of on-farm
produced biofuels on organic farms – Evaluation of energy balances and environmental loads for three possible
fuels. Agricultural Systems 89, 184-203.
182
Jensen, K.H. ; Thyø, K. A.; Wenzel H., 2007. Life Cycle assessment of Bio-diesel from animal fat. Report
for DAKA, 3 rd draft, April, 2007.
183
Halberg, N., Dalgaard, R., Olesen, J.E. and Dalgaard, T., 2007. Energy self-reliance, net-energy production
and GHG Emissions in Danish organic cash crop farms. Renewable Agriculture and Food Systems. Accepted.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en øget biomasseudnyttelse i Danmark 143