Introduktion

likket på at indføre et ”grønt certifikat”, der skal sikre at råvarer til biobrændstoffer er fremstillet
på bæredygtig vis. Selv hvis råvarerne opfylder alle krav om bæredygtighed, er der
risiko for at omkostningerne til håndhævelse af certificeringen (f.eks. i form af sporbarheds-
og mærkningsordninger) lægger alvorlige begrænsninger for den internationale handel. 72
Dette er erfaringsmæssigt et stort problem for udviklingslande, som ofte mangler den fornødne
kapacitet til at kunne føre bevis for produkternes kvalitet. Hvorvidt en sådan certificering
er tilstrækkelig effektiv til at kunne retfærdiggøre den øgede handelsrestriktion, er et
empirisk spørgsmål, som endnu ikke er tilstrækkeligt belyst i litteraturen.
Generelt anses handelsbarrierer for at forvride de internationale markeder og føre til en forringet
udnyttelse af knappe ressourcer med dyrere varer for forbrugerne til følge. Tallene i
tabel 2.1 antyder at det vil være billigere for EU, USA og Canada at eliminere alle handelsbarrierer
og importere biobrændstof fra Brasilien i stedet for at forsøge at opbygge en indenlandsk
industri. Økonomer fra Iowa State University i USA har opstillet en model for handel
med biobrændstof og simuleret en fuldkommen liberalisering af den amerikanske ethanolimport.
73 De estimerer at handelsliberaliseringen vil tredoble USA’s import fra Brasilien
over de næste 10 år fra 1,5 milliarder liter til næsten 4,5 milliarder liter pr. år. Det vil betyde
en besparelse for amerikanske forbrugere på godt 14 % for en liter ethanol, hvilket vil øge
efterspørgslen med 4 procent. De amerikanske ethanolproducenter vil dog tabe i konkurrencen
med brasilianerne og reducere produktionen med 7 %, hvilket mindsker presset på
majsmarkedet og resulterer i et lille 1,5 procents prisfald på majs. Den stigende amerikanske
import medfører en betydelig stigning i verdensmarkedsprisen på ethanol på 24 %, og tilskynder
Brasilien til at øge produktionen med 9 %.
Størrelsen på de to landes ethanolindustrier taget i betragtning repræsenterer disse ændringer
et betydeligt skift i det globale produktions- og forbrugsmønster. En væsentlig del af produktionen
flytter fra USA til Brasilien, mens noget af forbruget flytter fra Brasilien til USA.
Sammenlagt stiger produktionen dog kun med godt 246 mio. liter ethanol, svarende til godt
0,5 % af de to landes samlede produktion. Det vigtigste resultat af handelsliberaliseringen er
at amerikanske forbrugere får adgang til billigere ethanol, mens den brasilianske industri får
adgang til et marked, der er villig til at betale en højere pris for deres produkter.
Undersøgelsen diskuterer ikke hvilken betydning handelsliberaliseringen har for jordudnyttelsen
i de to lande. Givet at brasilianerne kan producere en større mængde ethanol pr. hektar
end amerikanerne, er det sandsynligt at handelsliberaliseringen vil reducere den samlede
72 Dufey, Annie, “Biofuels production, trade and sustainable development: emerging issues”, International
Institute for Environment and Development (IIED), Sustainable Markets Discussion Paper 2, November 2006.
http://www.iied.org/pubs/pdf/full/15504IIED.pdf
73 Elobeid, Amani and Simla Tokgoz, ”Removal of US ethanol domestic and trade distortions: impact of US
and Brazilian ethanol markets”, Center for Agricultural and Rural Development, Iowa State Universtity, Working
Paper 06-WP 427, 2006
International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi 63