Introduktion

udbuddet af animalske produkter ikke er særlig priselastisk på kortere sigt. Stærkt stigende
foderpriser kan derfor forventes at reducere faktoraflønningen i husdyrproduktionen på kort
til mellemlangt sigt, indtil et tilstrækkelig antal producenter har valgt at reducere eller opgive
produktionen.
I denne proces må man forvente, at producenterne med de højeste marginalomkostninger vil
forlade sektoren. Det kræver modelberegninger at fastslå, hvor danske husdyrproducenter
befinder sig i denne (europæiske) sammenhæng, men erfaringerne fra de tilbagevende priscykler
for svin tyder på, at danske svineproducenter er forholdsvis robuste, mens især (mindre)
østeuropæiske producenter indskrænker produktionen, når svineprisen falder væsentligt.
For mælks vedkommende gør det særlige forhold sig gældende, at produktionen er kvotebelagt.
Den danske mælkekvote er fuldt udnyttet, og kvoter har en positiv markedsværdi. Udbuddet
af mælk er derfor prisuelastisk (som for jord). Viljen til at betale for produktionsrettigheder
er ensbetydende med, at (effektive) mælkeproducenter er i stand til at opnå en
overnormal aflønning af de produktionsfaktorer, der indgår i mælkeproduktionen. Denne
fordel kapitaliseres så helt eller delvist af producenter, der vælger at sælge deres kvoter og
forlade sektoren.
Forringet rentabilitet som følge af stigende foderpriser vil formentlig fremskynde strukturudviklingen
inden for mælkeproduktionen. Men som for jord gælder det, at så længe der er
et positivt afkast til produktionsrettigheder, vil produktionen blive opretholdt på det nuværende
niveau. Det står ikke klart, hvor meget foderpriserne kan stige, før mælkekvoterne
mister deres markedsværdi, og produktionen evt. begynder at falde. Noget væsentligt fald i
mælkeproduktionen skal man dog næppe forvente, selvom afgrødepriserne skulle vise sig at
stige markant. Der ses for tiden betydelige stigninger i mælkeprisen, som mere eller mindre
vil være i stand til at bevare rentabiliteten i produktionen.
Det forventes, at EU's kvoteordning for mælk vil blive gradvist afviklet med endeligt bortfald
i 2014. Frem til 2014 forventes mælkekvoten at blive forhøjet løbende. Det er ensbetydende
med, at (markeds)værdien af produktionsrettigheder efterhånden vil falde til nul. Om
kvoteprisen vil falde til nul inden 2014, afhænger af rentabilitetsudviklingen i mælkeproduktionen.
Prisen på mælkeprodukter er som nævnt steget kraftigt det sidste par år. Som vist i
figur 2.1 i kapitel 2 er der forventninger om, at prisen på mælkeprodukter fortsat vil ligge på
et højt niveau i de kommende år. Kvoteprisen i Danmark er højere end i en række andre EUlande.
Det er ensbetydende med en forholdsvis høj konkurrenceevne inden for dansk mælkeproduktion.
Sammenholdt med forudsætningerne om relativt høje mælkepriser fremover
giver det grund til at antage, at den danske mælkeproduktion fortsat vil ligge på niveau med
landekvoten – også ved et højere foderprisniveau.
Sektorøkonomiske effekter i Danmark 85