Introduktion

More documents

Recommendations

Info

for oliefrø, hvor prisstigningen reduceres med op mod 40 procent – fra en 75 procents stigning til 45 procent. Væksten i priserne på majs, sukkerrør og hvede reduceres med hhv. 25 procent, 15 procent og 30 procent. Produktivitetsforøgelserne i hvede- og majssektorerne (scenario 3) tager yderligere 12-13 procent af prisstigningerne. Det kan være vanskeligt at vurdere om IFPRI’s scenarier er realistiske eller ej. Resultaterne demonstrerer alligevel en vigtig pointe: Produktivitetsstigninger i landbruget og teknologisk udvikling er vigtige instrumenter til at mindske presset på jorden og reducere de afsmittende effekter i form af fødevareprisstigninger, i særdeleshed hvis meget ambitiøse målsætninger for udvikingen i biobrændstofproduktionen skal opnås. Eller sagt på en anden måde, uden sådanne tekniske fremskridt er det næppe sandsynligt at vi kommer til at se produktion af biobrændstof i meget stor skala. Som forfatterne til IFPRI’s studie skriver: ”...neither national governments nor fuel producers would want to engage in large-scale expansion of production without the necessary investments being in place to ensure reliable supply of feedstock material at reasonable cost...” (s. 7). 2.5 Diskussion Til trods for høje oliepriser og årtiers teknologiske udvikling er biobrændstof stadig et dyrt alternativ til fossile brændsler. Hvis det ikke havde været for massiv offentlig støtte, ville der næppe eksistere nogen nævneværdig industri udenfor Brasilien. 78 Men hvilken interesse skulle stater have i at bruge store summer af skatteydernes penge til at støtte en industri, der ikke er økonomisk rentabel? Offentlig regulering retfærdiggøres typisk på baggrund af tilstedeværelsen af markedsfejl, dvs. at markedet alene ikke er i stand til at tilvejebringe en samfundsøkonomisk optimal situation. Visse goder har en højere samfundsmæssig værdi end forbrugere er villige til at betale for dem (det som økonomer kalder eksternaliteter). I forhold til biobrændstof nævner litteraturen typisk tre sådanne samfundsøkonomiske værdier, 1) reduktion af CO2-udledning; 2) sikring af energiforsyningen; samt 3) udvikling af landdistrikterne (landbrugsstøtte). Vi vil i det følgende diskutere hvert af disse spørgsmål og slutte af med en diskussion af hvilken betydning biobrændstof kan have for den tredje verden. 78 Og måske ikke engang her. Brasiliens konkurrencemæssige førerposition er opbygget på baggrund af årtiers offentlig støtte. International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi 66
Reduktion af CO2-udledning Et af hovedargumenterne for satsning på biobrændstof er, at de er CO2-besparende i forhold til fossile brændsler. Selvom forbruget af biobrændstof udleder samme mængde CO2 som fossile brændsler, bliver drivhusgasserne indfanget igen under dyrkning af de afgrøder, der anvendes som råvarer i produktionsprocessen. Biobrændstof betegnes somme tider som CO2-neutral, hvilket dog ikke er helt korrekt idet anvendelse af fossile brændsler i dyrkning og forarbejdning af råvarer udleder CO2, som ikke genindvindes. Omfanget af CO2-besparelserne varierer betydeligt afhængig af afgrøde og produktionsmetode. Det er vanskeligt at finde præcise estimater af CO2-balancen for forskellige typer af biobrændstof, idet der ikke altid er enighed i litteraturen. Figur 2.3 er taget fra en aktuel rapport udgivet af OECD. 79 Som det fremgår af figur 2.3 er den brasilianske bioethanol baseret på sukkerrør langt det mest CO2-besparende biobrændstof på markedet i øjeblikket – besparelsen er på mere en 80 procent - mens 2. generations teknologier har et næsten lige så stort potentiale. Til sammenligning opnår den korn-baserede ethanol fremstillet i EU og USA forholdsvis beskedne reduktioner på omkring 30 procent. Således leverer brasilianerne ikke alene det billigste produkt på markedet, men også det, der mest effektivt bidrager til en målsætning om reduceret udledning af CO2. Figur 2.3: Estimater af CO2-balancen for forskellige typer af biobrændstof Ethanol baseret på korn (USA/EU) Ethanol baseret på sukkerroer (EU) Ethanol baseret på sukkerrør (Brasilien) Biodiesel baseret på raps (EU) Biodiesel baseret på palmeolie (Malaysia) Ethanol baseret på 2. generationsteknologi (IEA) a a Estimeret af International Energy Agency Kilde: Doornbosch, Richard and Ronald Steenblik (2007), “Biofuels: Is the cure worse than the disease?”, OECD Roundtable on Sustainable Development, Paris 12-13 September 2007 79 Doornbosch, Richard and Ronald Steenblik (2007), “Biofuels: Is the cure worse than the disease?”, OECD Roundtable on Sustainable Development, Paris 12-13 September 2007 International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi 67
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Introduktion...
Page 5 and 6:
Introduktion Konkurrencen om anvend
Page 7 and 8:
duktionens særlige krav til areala
Page 9 and 10:
USA, EU og Danmark, om øget andel
Page 11 and 12:
miljømæssige konsekvenser ved en
Page 13 and 14:
Udover internationale aftaler vil n
Page 15 and 16: etholdes en høj toldbeskyttelse mo
Page 17 and 18: Med stigende priser på landbrugspr
Page 19 and 20: For det tredje er der et interessan
Page 21 and 22: • Den globale produktion af ethan
Page 23 and 24: afgrøder. Prognosen viser imidlert
Page 25 and 26: anledning til miljømæssige forbeh
Page 27 and 28: Doornbosch og Steenblik (2007) præ
Page 29 and 30: Figur 1.2 Sammensætning af den sam
Page 31 and 32: påvirkes derfor af en lang række
Page 33 and 34: masse til energiproduktion, men det
Page 35 and 36: landbrugsstøtte er dog som nævnt
Page 37 and 38: udvikling i husdyrsektoren vil medf
Page 39 and 40: som svin og kyllinger). Det større
Page 41 and 42: inger omkring jordanvendelsen. 46 S
Page 43 and 44: Den kinesiske ethanolproduktion har
Page 45 and 46: FAO’s prognoser for landbrugsprod
Page 47 and 48: Kapitel 2 International markedsanal
Page 49 and 50: Tabel 2.1 Produktionsomkostninger f
Page 51 and 52: Figur 2.1 Nominelle verdensmarkedsp
Page 53 and 54: For at opsummere, mens øget produk
Page 55 and 56: 5,75 procent af transportenergibeho
Page 57 and 58: Tabel 2.4 kan i store træk sammenl
Page 59 and 60: tidligere landbrugsfremskrivning (2
Page 61 and 62: De tre effekter har modsatrettede p
Page 63 and 64: likket på at indføre et ”grønt
Page 65: tetsforøgelse og intensivering i l
Page 69 and 70: olie importeret fra områder, som a
Page 71 and 72: være 195 US$ (ca 1.100 kr) 84 . En
Page 73 and 74: Konsekvenser for den tredje verden:
Page 75 and 76: mellem planteprotein og korn kan æ
Page 77 and 78: andre afgrødetyper, herunder korn.
Page 79 and 80: 3.3 Nye perspektiver for prisudvikl
Page 81 and 82: diesel i 2005 fremskrevet med 0,9 %
Page 83 and 84: Biobrændstofproduktion og afgrøde
Page 85 and 86: udbuddet af animalske produkter ikk
Page 87 and 88: ikke er begrænset størrelsesmæss
Page 89 and 90: terer alternativomkostningerne for
Page 91 and 92: logier, der endnu langt fra er komm
Page 93 and 94: Fiberfraktionen fra husdyrgødning
Page 95 and 96: Kommercielt niveau og udviklingspot
Page 97 and 98: get bliver hvilke processpor, der k
Page 99 and 100: til biogasproduktion. Derfor er pot
Page 101 and 102: Produktion af BtL er på det nuvær
Page 103 and 104: kostninger. Produktionsøkonomien e
Page 105 and 106: Ulemper • Kræver motormodifikati
Page 107 and 108: Ulemper • Økonomien vanskelig ud
Page 109 and 110: vende et bredt råvaregrundlag 119
Page 111 and 112: Endelig er det ikke nok grundlag fo
Page 113 and 114: Figur 5.1 Sammensætning af det dan
Page 115 and 116: priser (som jo har været tilfælde
Page 117 and 118:
5.4 Det biologiske potentiale og mu
Page 119 and 120:
kemiddel til at opnå den ønskede
Page 121 and 122:
Energiafgrøder er antaget dyrket p
Page 123 and 124:
udnytte al gødningen fra bedrifter
Page 125 and 126:
Kapitel 6 Miljø- og naturmæssige
Page 127 and 128:
teknologispor, hvorfra der nu forel
Page 129 and 130:
Under danske forhold er beregnet de
Page 131 and 132:
udnytte det organiske stof i gyllen
Page 133 and 134:
Effekten på næringsstoftab af at
Page 135 and 136:
sigtede udvikling, som kulstof tilf
Page 137 and 138:
Et skift i afgrødevalget kan derim
Page 139 and 140:
Landskab Dyrkning af energiafgrøde
Page 141 and 142:
ved optimering af anlæggene samt v
Page 143 and 144:
af bioethanolproduktion viser en sv
Page 145 and 146:
kan opnås en større miljøeffekt
Page 147 and 148:
græs på lavbundsarealer i tabel 6
Page 149 and 150:
Tabel 6.9 Samlet oversigt over forv
Page 151 and 152:
Markedsordningen for sukker (samt i
Page 153 and 154:
med biobrændsler og omvendt. Dette
Page 155 and 156:
Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
Page 157 and 158:
7.5 Overordnede aftaler/målsætnin
Page 159 and 160:
Kapitel 8 Etiske problemstillinger
Page 161 and 162:
Det problematiske forstærkes af, a
Page 163 and 164:
Internationale organisationer som F
Page 165 and 166:
landbrugssektor og samtidig at have
Page 167 and 168:
Sojabønner fortrænger regnskov i
Page 169 and 170:
har bl.a. anført, at Indonesiens a
Page 171 and 172:
til fødevareproduktionen. Imidlert
Page 173 and 174:
Kapitel 9 Forsknings- og udviklings
Page 175 and 176:
sætteri og kommercialisering herun
Page 177 and 178:
9.3 Forskningspolitiske rammer Univ
Page 179 and 180:
3) karakterisering af gødningsvær
Page 181 and 182:
mer. C3-planterne dukkede op før C
Page 183 and 184:
L Lavbundsjord Lavbundsjorder er fu
show all

Introduktion

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?