Introduktion

More documents

Recommendations

Info

Biomassens politikker Produktion og anvendelse af biomasse er et særdeles reguleret område. Det gælder både i form af internationale politiske aftaler, herunder handelsforhold samt i form af direkte og indirekte subsidier. Reguleringen har historisk haft stærkest tilknytning til landbrugssektoren, bl.a. i form af EU’s fælles landbrugspolitik. Der har været en særlig stærk binding til handelspolitikken, fordi en væsentlig del af EU’s og USA’s landbrugspolitik har bestået i at beskytte deres landbrug mod udefrakommende konkurrence. Senere har miljøaspektet fået en stærkere placering i reguleringen af landbrugssektoren, f.eks. i form af beskyttelse af vandmiljøet gennem begrænsning af landbrugets udledning af næringsstoffer og anvendelse af pesticider. Reguleringen af biomassen er i de seneste 5 år yderligere blevet tilført et energipolitisk indhold, primært i kraft af de politiske beslutninger om obligatorisk iblanding af bioethanol og biodiesel i de fossile transportbrændstoffer. Desuden har energipolitikken, især hvad angår hensynet i nogle lande til større national selvforsyning med energi, også ført til betydelige subsidier i USA og EU, hvilket påvirker landbrugsmarkederne. Den historiske knopskydning i den politiske regulering i biomassen afspejler den dynamiske udvikling i de politiske formål, der har præget reguleringen. Instrumenterne vil fortsat ændres og behovet for en sammenhængende regulering øges. I videnssyntesen nævnes bl.a. bestræbelserne på en øget liberalisering af handlen med bioethanol, samtidigt med at den globale bæredygtighed sikres gennem en koordineret miljøpolitisk indsats. Endvidere er nævnt Kommissionens forslag om et bæredygtighedscertifikat ved produktion og handel med biobrændstoffer. Den blå biomasse En vidensyntese vil normalt også afdække vidensmæssige huller – og denne vidensyntese er ingen undtagelse. Den indledningsvise afgrænsning, hvor vi så bort fra havet og skoven, peger naturligt nok på at rette fokus mod disse områder. Den blå biomasse er et meget interessant område, hvor der er behov for at analysere og forske yderligere. For det første fordi potentialet for biomasse kan vise sig at være meget stort, f.eks. i form af alger. For det andet fordi en udnyttelse af den blå biomasse til både fødevarer, foder og evt. bioenergi muligvis bedre kan foregå uden indbyrdes konflikt i modsætning til den grønne biomasse, hvor jordens anvendelse er kritisk, hvis den både skal dække behovet for fødevarer, foder og bioenergi. Sammenfatning 18
For det tredje er der et interessant perspektiv i at finde ud af, om landbrugets affaldsstoffer i form af udledt næringsstof kan vendes til en fordel ved en kontrolleret produktion af blå biomasse med henblik på evt. udnyttelse til bioenergi. Inden for den grønne biomasse fra landbruget peger vidensyntesen bl.a. på behovet for optimering af planteforædlingen både i relation til stivelses- og celluloseindhold og i relation til at opnå en mindre miljøbelastning. Når det drejer sig om konverteringsteknologier er direkte forbrænding, biogas og termisk forgasning interessante teknologispor, der indeholder væsentlige perspektiver, bl.a. fordi de baserer sig på et råvaregrundlag, der indbefatter landbrugets restprodukter. Sammenfatning 19
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Introduktion...
Page 5 and 6: Introduktion Konkurrencen om anvend
Page 7 and 8: duktionens særlige krav til areala
Page 9 and 10: USA, EU og Danmark, om øget andel
Page 11 and 12: miljømæssige konsekvenser ved en
Page 13 and 14: Udover internationale aftaler vil n
Page 15 and 16: etholdes en høj toldbeskyttelse mo
Page 17: Med stigende priser på landbrugspr
Page 21 and 22: • Den globale produktion af ethan
Page 23 and 24: afgrøder. Prognosen viser imidlert
Page 25 and 26: anledning til miljømæssige forbeh
Page 27 and 28: Doornbosch og Steenblik (2007) præ
Page 29 and 30: Figur 1.2 Sammensætning af den sam
Page 31 and 32: påvirkes derfor af en lang række
Page 33 and 34: masse til energiproduktion, men det
Page 35 and 36: landbrugsstøtte er dog som nævnt
Page 37 and 38: udvikling i husdyrsektoren vil medf
Page 39 and 40: som svin og kyllinger). Det større
Page 41 and 42: inger omkring jordanvendelsen. 46 S
Page 43 and 44: Den kinesiske ethanolproduktion har
Page 45 and 46: FAO’s prognoser for landbrugsprod
Page 47 and 48: Kapitel 2 International markedsanal
Page 49 and 50: Tabel 2.1 Produktionsomkostninger f
Page 51 and 52: Figur 2.1 Nominelle verdensmarkedsp
Page 53 and 54: For at opsummere, mens øget produk
Page 55 and 56: 5,75 procent af transportenergibeho
Page 57 and 58: Tabel 2.4 kan i store træk sammenl
Page 59 and 60: tidligere landbrugsfremskrivning (2
Page 61 and 62: De tre effekter har modsatrettede p
Page 63 and 64: likket på at indføre et ”grønt
Page 65 and 66: tetsforøgelse og intensivering i l
Page 67 and 68: Reduktion af CO2-udledning Et af ho
Page 69 and 70:
olie importeret fra områder, som a
Page 71 and 72:
være 195 US$ (ca 1.100 kr) 84 . En
Page 73 and 74:
Konsekvenser for den tredje verden:
Page 75 and 76:
mellem planteprotein og korn kan æ
Page 77 and 78:
andre afgrødetyper, herunder korn.
Page 79 and 80:
3.3 Nye perspektiver for prisudvikl
Page 81 and 82:
diesel i 2005 fremskrevet med 0,9 %
Page 83 and 84:
Biobrændstofproduktion og afgrøde
Page 85 and 86:
udbuddet af animalske produkter ikk
Page 87 and 88:
ikke er begrænset størrelsesmæss
Page 89 and 90:
terer alternativomkostningerne for
Page 91 and 92:
logier, der endnu langt fra er komm
Page 93 and 94:
Fiberfraktionen fra husdyrgødning
Page 95 and 96:
Kommercielt niveau og udviklingspot
Page 97 and 98:
get bliver hvilke processpor, der k
Page 99 and 100:
til biogasproduktion. Derfor er pot
Page 101 and 102:
Produktion af BtL er på det nuvær
Page 103 and 104:
kostninger. Produktionsøkonomien e
Page 105 and 106:
Ulemper • Kræver motormodifikati
Page 107 and 108:
Ulemper • Økonomien vanskelig ud
Page 109 and 110:
vende et bredt råvaregrundlag 119
Page 111 and 112:
Endelig er det ikke nok grundlag fo
Page 113 and 114:
Figur 5.1 Sammensætning af det dan
Page 115 and 116:
priser (som jo har været tilfælde
Page 117 and 118:
5.4 Det biologiske potentiale og mu
Page 119 and 120:
kemiddel til at opnå den ønskede
Page 121 and 122:
Energiafgrøder er antaget dyrket p
Page 123 and 124:
udnytte al gødningen fra bedrifter
Page 125 and 126:
Kapitel 6 Miljø- og naturmæssige
Page 127 and 128:
teknologispor, hvorfra der nu forel
Page 129 and 130:
Under danske forhold er beregnet de
Page 131 and 132:
udnytte det organiske stof i gyllen
Page 133 and 134:
Effekten på næringsstoftab af at
Page 135 and 136:
sigtede udvikling, som kulstof tilf
Page 137 and 138:
Et skift i afgrødevalget kan derim
Page 139 and 140:
Landskab Dyrkning af energiafgrøde
Page 141 and 142:
ved optimering af anlæggene samt v
Page 143 and 144:
af bioethanolproduktion viser en sv
Page 145 and 146:
kan opnås en større miljøeffekt
Page 147 and 148:
græs på lavbundsarealer i tabel 6
Page 149 and 150:
Tabel 6.9 Samlet oversigt over forv
Page 151 and 152:
Markedsordningen for sukker (samt i
Page 153 and 154:
med biobrændsler og omvendt. Dette
Page 155 and 156:
Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
Page 157 and 158:
7.5 Overordnede aftaler/målsætnin
Page 159 and 160:
Kapitel 8 Etiske problemstillinger
Page 161 and 162:
Det problematiske forstærkes af, a
Page 163 and 164:
Internationale organisationer som F
Page 165 and 166:
landbrugssektor og samtidig at have
Page 167 and 168:
Sojabønner fortrænger regnskov i
Page 169 and 170:
har bl.a. anført, at Indonesiens a
Page 171 and 172:
til fødevareproduktionen. Imidlert
Page 173 and 174:
Kapitel 9 Forsknings- og udviklings
Page 175 and 176:
sætteri og kommercialisering herun
Page 177 and 178:
9.3 Forskningspolitiske rammer Univ
Page 179 and 180:
3) karakterisering af gødningsvær
Page 181 and 182:
mer. C3-planterne dukkede op før C
Page 183 and 184:
L Lavbundsjord Lavbundsjorder er fu
show all

Introduktion

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?