Introduktion

sigtede udvikling, som kulstof tilført med plantemateriale 164,165 . Det vurderedes således, at
kompensation for den nuværende gennemsnitlige tilførsel med husdyrgødning i Danmark vil
kræve efterafgrøder i alle marker.
En analyse med bedriftsmodellen FASSET viste i gennemsnit af jordtyper og klimaregioner,
at tilførsel af 121 kg N/ha i svinegylle gav anledning til en opbygning af kulstof i jorden.
Biogasbehandling betød, at jordpuljen stort set forblev uændret, mens biogasbehandling plus
afbrænding af fiberfraktionen gav anledning til en nedbrydning af jordpuljen (tabel 6.4). I
modellen antages kulstof tilført med rå gylle og afgasset gylle at have samme omsætningshastighed
i jorden, hvilket ikke nødvendigvis er rigtigt, men der findes endnu ikke data herfor.
De beregnede årlige ændringer i jordens kulstofindhold er meget små i forhold til jordens
totale kulstofindhold, og har således ingen dyrkningsmæssig betydning på kort sigt. På længere
sigt kan faldende kulstofindhold dog få alvorlig betydning for jordens dyrkningskvalitet.
Tabel 6.4 Ændringer i jordens kulstofindhold i gennemsnit af en 50-årig periode
Rå gylle
Biogasbehandlet gylle Biogasbehandlet gylle,
fibre afbrændt
Kg C ha/år 78 -7 -80
Kilde: Jørgensen, U. & Petersen, B. M., 2006. Interactions between biomass energy technologies and nutrient
and carbon balances at the farm level. I: Technology for recycling of manure and organic residues in a wholefarm
perspective. Vol I : DIAS Report Plant production no. 122, 49-55.
Beregnet med modellen FASSET for et typisk svinebrugssædskifte tilført 121 kg N/ha i svinegylle.
Ved dyrkning af energiafgrøder er det afgørende for vurdering af betydningen for jordens
kulstofindhold, om hele afgrøden (helsæd til ethanol) eller kun en fraktion (frø af raps, nedmuldning
af halm) udnyttes. En anden væsentlig faktor er, om der dyrkes enårige eller flerårige
afgrøder. I dagens landbrug bidrager korndyrkning til en reduktion af kulstofpuljen,
mens græsdyrkning bidrager til en opbygning af kulstofpuljen. Det antages, at deciderede
energiafgrøder såsom pil, elefantgræs eller rørgræs, der alle er flerårige, ligeledes vil bidrage
til at opretholde eller opbygge kulstofpuljen, men der er kun begrænset viden herom 166 .
Pesticidforbrug
Energiudnyttelse af husdyrgødning formodes ikke at have nogen direkte betydning for pesticidforbruget.
Halmfjernelse kan derimod have en positiv indflydelse på kornsygdomme
(bl.a. bygbladplet og skoldplet i byg og hvedebladplet og Fusarium i hvede) i kornrige sæd-
164
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Jacobsen, B.H., Vesterdal, L., Jørgensen,
A.M.K., Christensen, B.T., Abiltrup, J., Heidmann, T.& Rubæk, G., 2004. Jordbrug og klimaændringer – samspil
til vandmiljøplaner. DJF Rapport, Markbrug 109.
165
Petersen, B.M., Berntsen, J., Hansen, S. & Jensen, L.S., 2005. CN-SIM – a model for the turnover of soil
organic matter. In: Long term carbon development. Soil Biol. Biochem., 37, 359-374.
166
Lemus, R. & Lal, R., 2005. Bioenergy crops and carbon sequestration. Critical Reviews in Plant Sciences,
24, 1-21.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en øget biomasseudnyttelse i Danmark 135