Introduktion

Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
Hovedtrækkene i de relevante regler i landbrugsaftalen under WTO beskrives nedenfor. Indledningsvis
bemærkes det, at landbrugsaftalens dækningsområde i det væsentlige er kapitlerne
1-24 i det harmoniserede toldsystem med enkelte tilføjelser. Udgangspunktet er dermed
bredt, og selv uden en mere præcis angivelse af, hvilke produkter der sigtes til med begrebet
biomasse, skal det her antages, at der i det væsentlige er tale om produkter omfattet af landbrugsaftalen.
WTO’s landbrugsaftale er et led i den samlede aftale fra 1994, der afsluttede Uruguay Runden
af frihandelsforhandlinger. Hvis den nuværende Doha-forhandlingsrunde (indledt i
2001) kan afsluttes med en ny samlet WTO-aftale, vil det formentlig indebære mere markedsorienterede
vilkår for produktion og handel med landbrugsvarer. Nye produkter som
f.eks. biomasse til energiformål vil dermed også blive berørt af en ny aftale. Det aktuelle
handelsregime skal ses i lyset af dette generelle forbehold. Men hertil kommer også andre
forbehold, der har at gøre med produktklassificering og -oprindelse. Betydning og konsekvenser
heraf uddybes nedenfor.
Told: På landbrugsområdet opereres der i EU med over 2.200 toldlinier/produkter med toldniveauer,
der strækker sig fra 0 % til over 100 %. Den gennemsnitlige told på landbrugsvarer
er på ca. 23 %. Det helt generelle sigte med tolden er et traditionelt ønske om at beskytte
EU’s landbrug og forarbejdningsindustri mod ydre konkurrence. I det perspektiv er told (eller
andre handelshindringer) nødvendige, idet europæiske prisniveauer typisk ligger højt nok
over verdensmarkedspriser til at kunne tiltrække konkurrerende import. Biomasse kan som
udgangspunkt dække et bredt sortiment af produkter, og toldniveauet kan i den forbindelse
spænde fra ca. 60 % for en række kornvarer til ca. 170 % for sukker. Toldvariationen er i et
noget andet leje for færdigforarbejdet biobrændstof: ca. 6,5 % for industrivaren biodiesel og
over 50 % for landbrugsproduktet ethanol. En ny WTO-aftale vil formentlig betyde, at tolden
på landbrugsvarer mister en del af sin rolle som handelshindring, idet toldniveauerne
som udgangspunkt ventes at blive mere end halveret.
Produkter med oprindelse i de mindst udviklede lande vil som regel kunne indføres toldfrit
under en særlig præferenceordning (EBA 187 ), som EU har med disse. Næsten tilsvarende
vilkår gælder importen fra yderligere en gruppe udviklingslande under en anden særlig EU
præferenceordning (GSP+ 188 ). EBA-vilkår ventes i 2008 udstrakt til også at gælde samtlige
AVS-lande 189 . I princippet vil den medfølgende toldfrie adgang til EU også gælde bio-
187 EBA: Everthing but Arms ordningen.
188 GSP: Generalized System of Preference - handelsaftale, som sikrer begunstigelse i form af lavere told typisk
til fordel for udviklingslande. EU tilbyder en regulær GSP til udviklingslande med en variant "GSP+" for lande,
der imødekommer særlige krav vedr. f.eks. arbejdstagerrettigheder.
189 AVS lande: Gruppe af Afrikanske, Vestindiske og Stillehavslande, som er tidligere europæiske kolonier og
som omfattes af begunstigende systemer af handelsaftaler.
Eksisterende regulering med betydning for biomasseområdet 155