Introduktion

• Ingen naturlige økosystemer må omdannes med henblik på produktion af biomasse
• Skove og landbrugsområder må ikke udpines, fordi alt biologisk affald fjernes
• Produktionen må ikke have en negativ effekt på ferskvandsressourcer
• Produktionen må ikke føre til erosion eller forgiftning af jordområder
Det skal bemærkes, at der på G8-topmødet i Tyskland i juni 2007 var enighed om, at et stop
for fældningen af regnskov kunne være et betydeligt skridt hen imod reduktion af udledningen
af drivhusgasser. I forbindelse hermed arbejder Verdensbanken med at iværksætte et
pilotprojekt, som vil belønne lande, der undgår at fælde regnskov, som bl.a. Indonesien, Brasilien
og Congo 216 .
I forhold til biobrændstof arbejder EU-kommissionen som nævnt i kapitel 7 med at indføre
en certificeringsordning for international handel hermed.
Det må konkluderes, at øget anvendelse af markafgrøder til biobrændstoffer som ethanol og
palmeolie direkte eller indirekte lægger pres på uopdyrket jord, herunder blandt andet regnskov.
Det er svært at præcisere omfanget af den hidtidige skovfældning som følge af afgrøder
til biobrændstoffer og endnu sværere at forudsige omfanget i de følgende år. Der er tale
om en kompleks problemstilling, som ikke bare er en konsekvens af den globale markedssituation,
men også af de pågældende regeringers landbrugs- og miljøpolitik.
Effekten på regnskoven af øget dyrkning af afgrøder til biobrændstoffer er ikke anderledes
end ved andre større ekspansioner i landbrugsproduktionen. Selv i et så stort biobrændstofproducerende
land som Brasilien, vil efterspørgslen efter andre afgrøder også udgøre en tilsvarende
risiko for regnskoven. Det særlige ved ekspansionen i landbrugsarealet som følge
af efterspørgslen efter biobrændstoffer er, at den kan blive af et hidtil uset omfang i løbet af
et meget kort tidsrum, som følge af det voksende energibehov og den økonomiske og politiske
interesse for at fremme biobrændstoffer ved anvendelse af råvarer, der også tjener som
fødevarer.
8.5 Natur og landskab belastes
Ud fra en generel betragtning vil inddragelse af ny jord påvirke naturen negativt, f.eks. ved
at reducere biodiversiteten og ved at give negative konsekvenser både for stofkredsløbet i
naturen og for landskabets udseende.
Udtagningsforpligtelsen som et element i EU’s fælles landbrugspolitik har ikke umiddelbart
betydning for dyrkning af nonfood afgrøder, idet pligten til udtagning alene omfatter råvarer
216 Ulandsnyt, den 12. juni 2007
Etiske problemstillinger og biomasse 170