Introduktion

Disse potentialer skal udnyttes også i et scenario, hvor fødevaresektoren både skal tilpasses
de klimamæssige udfordringer og bidrage til reduktion af drivhusgasudledningen.
Udfordringerne for fødevareerhvervet består for det første i at videreudvikle og forbedre
dyrknings- og driftssystemer, herunder afgrødevalg osv., så de negative klimapåvirkninger
fra fødevareproduktionen begrænses mest muligt og de positive udnyttes bedst muligt. For
det andet er der et betydeligt behov for at foregribe effekterne af klimaændringerne, så fødevareproduktionen
fortsat kan foregå bæredygtigt under nye, klimatiske forhold. Der må imødeses
en betydelig forskningsindsats for at bevare fødevareerhvervenes evne til også under
nye klimatiske betingelser at være konkurrencedygtige både på fødevare og foderproduktionen,
men også på nonfood området, hvis betydning næppe i fremtiden bliver mindre.
Forskning og innovation inden for biomasse kan bidrage til at imødegå en række udfordringer
for samfundet, jf. bl.a. beskrivelsen i OECD’s Horisontscanningen fra august 2007.
Scanningen er udført på anmodning fra Danmark som led i opfølgningen på regeringens globaliseringsstrategi
i forbindelse med en vurdering af fremtidige forskningsbehov (FORSK
2015 217 initiativet).
OECD-scanningen peger på udfordringerne omkring den stigende fødevareefterspørgsel,
biologisk baseret alternativ behandling, mad som sygdom og behandling, forsuring, iltsvind,
klart vand, klimaforandringer, genanvendelse af ”affald”, drivhusgasser, fiskebestande på
retur, intensiveret husdyrproduktion, klimahøsten, økologiske fødevarer, nonfood-afgrøder
til farmaceutisk brug og brændstof m.m., regional udvikling, funktionelle fødevarer samt
biotek-afgrøder (GMO-produkter).
Endeligt peges der i scanningen på behovet for at styrke de tværvidenskabelige kompetencer
og samarbejdsrelationer, idet den forventede stærke udvidelse af biomasseproduktionen til
nonfood området, herunder til vedvarende energi, stiller nye og øgede krav til, at fødevaresektoren
kan levere målrettede og anvendelsesspecifikke processer og produkter, der optimere
anvendelsen af nonfood produkter.
Der vil således kunne være nogle gode muligheder i at koble de nyere og spændende højteknologiklynger
inden for industriel og medicinsk forskning tættere sammen med fødevare-,
foder- og nonfoodområdet, hvor nogle af Danmarks største og mest betydelige industri- og
kompetenceklynger allerede findes. Den kobling kan ske gennem en forstærket og koordineret
forsknings- og innovationsindsats inden for biomasse i bred forstand, det vil sige inden
for fødevarer, foder og nonfood. En tættere forbindelse mellem forskning, innovation, iværk-
217
FORSK 2015 er en indsats aftalt i forbindelse med udmøntningen af Globaliseringspuljen, der sigter på at
forbedre grundlaget prioritering af strategisk forskning.
Forsknings- og udviklingsinitiativer 174