Introduktion

Det problematiske forstærkes af, at dette energiforbrug i forvejen kan anses for at være for
højt og i øvrigt er globalt meget skæv fordelt. Ud fra et etisk synspunkt kan jorden betragtes
som en ressource, der primært skal anvendes til at skaffe os føden, og så lang tid der på globalt
plan findes sult, vil anden produktiv anvendelse af jorden kunne anfægtes som problematisk.
Der vil således være ét etisk synspunkt, der ikke accepterer præmissen om, at jorden
skal bidrage til at dække brændstofbehov i rige lande, førend den globale sult er udryddet. I
stedet vil man ifølge dette etiske synspunkt f.eks. pege på overforbruget af energi i transportsektoren.
En parallel etisk holdning vil pege på, at det globale fødevareforbrug skal omlægges, således
at det bliver mindre ressourcekrævende og ikke presser til udpining af jorden eller unødvendig
udvidelse af dyrkningsarealet. I den tankegang ligger blandt andet, at den rige verdens
høje kødforbrug bør reduceres, fordi dette alt andet lige er mere ressourcekrævende (areal og
energi) og desuden til en vis grad belaster miljøet (drivhusgasudledning og gyllehåndtering).
Med det konstante pres for at inddrage nyt land til landbrugsjord aktualiseres en potentiel
konflikt i forhold til, at naturen ligeledes tjener til at opfylde rekreative behov. Naturen har
en ”nytteværdi” for mennesket som rekreativt univers, ikke mindst i takt med den stigende
urbanisering. Hvis udvidelse af landbrugsarealet truer herlighedsværdier eller eksotisk natur
vil dette ifølge nogle være et etisk dilemma, når der skal afvejes hensyn.
Der knytter sig også et væsentligt etisk aspekt til det sociale område. Sult, fattigdom eller
ufrie arbejdsforhold opfattes ud fra en vestlig selvforståelse som noget, der hører fortiden og
et lavere civilisationstrin til. I det omfang disse fænomener kan kobles sammen med produktion
og handel til dækning af vestlige samfunds behov, vil der rejse sig en etisk debat herom.
Den voksende debat om Fair Trade og virksomheders sociale ansvar er udtryk herfor. Debatten
er ikke nødvendigvis kun etisk, men kan også handle om politiske og demokratiske værdier.
Det skal i den forbindelse nævnes, at FN har sat som målsætning at reducere
fattigdommen 191 . For perioden 1990-2015 er målet at halvere antallet af sultramte og fattige
(mennesker med under 1 dollars indkomst pr. dag).
Etiske aspekter kan ikke afgøres på forhånd med et ”rigtigt” eller ”forkert”. Ofte bliver de
også brugt om noget, der kan ske på lang sigt. Det gør, at de på den ene side undertiden tilbagevises
som ”utopiske”, ”skrækscenarier” eller noget der ”ikke er aktuelt lige nu”. Men på
den anden side kan man hævde, at de etiske aspekter er de helt afgørende i en politisk debat,
fordi vi forventer, at politikere vil styre langsigtet og kan præge udviklingen ud fra hvad der
tjener menneskehedens og herunder vores sameksistens med naturen bedst. Det er således
meget naturligt, at den etiske diskussion løber forud for den politiske beslutning.
191 United Nations: The Millennium Development Goals Report, 2006 (mål nr. 1),
www.unmillenniumproject.org/goals/gti.htm
Etiske problemstillinger og biomasse 161