Introduktion

More documents

Recommendations

Info

teknologiske landvindinger, inklusiv bioteknologiske fremskridt. Dels er der mange steder betydelig forskel mellem potentielle og realiserede afgrødeudbytter. Selv ved anvendelse af kendt teknologi er der således et potentiale for at øge afgrødeudbytter og dermed produktionen. Hvorvidt disse potentialer vil blive udnyttet afhænger bl.a. af udviklingen i de reale priser på landbrugsprodukterne, 14 om end en række mere institutionelle forhold kan være med til at begrænse produktivitetsudviklingen og væksten i produktionen. Der knytter sig følgelig en betydelig usikkerhed til skøn over den fremtidige produktivitets-udvikling. 15 Udover produktivitetsstigninger i afgrøde- og husdyrproduktionen samt øget intensitet i jordudnyttelsen er der i visse områder også et væsentligt potentiale for at øge den produktion, der faktisk realiseres fra en given mængde jord, gennem mere effektiv høst, lagring og forarbejdning af afgrøderne med henblik på at reducere svindet. Sammenfattende kan det konstateres, at OECD-FAO’s prognoser for landbrugsproduktionen i perioden 2007-16 kun indbefatter en mindre stigning i det høstede areal, da den resterende del af produktionsstigningen dækkes ind af produktivitetsstigninger. Prognoserne peger endvidere på en stigning i fødevareforbruget pr. indbygger for en række større fødevare-grupper. Det skal her bemærkes, at en stigning i det gennemsnitlige fødevareforbrug naturligvis ikke er ensbetydende med, at fødevarerne rent faktisk er optimalt fordelt på tværs af befolkningsgrupper og lande. OECD-FAO prognosen er ikke baseret på en eksplicit analyse af udviklingen i biobrændstofsektoren, men bygger derimod på udefra-givne antagelser om udviklingen i biobrændstof produktionen i en række lande. Det konkluderes ikke desto mindre i prognosen, at biobrændstoffer er en af hoveddrivkræfterne i prognoserne, og at biobrændstoffer understøtter afgrødepriserne og indirekte også priserne på animalske produkter, jf. kapitel 2 i denne rapport. 1.3 Biobrændstofproduktionen og den fremtidige jordanvendelse Ifølge det Internationale Energi Agentur (herefter IEA) anvendes på nuværende tidspunkt ca. 14 mio. ha til produktion af biobrændstof, hvilket svarer til rundt regnet 1 % af den globale jord i omdrift. 16 Omkring 1 % af det globale brændstofforbrug er udvundet af biomasse. Spørgsmålet er så, hvor meget jord der i fremtiden vil være til rådighed for produktion af biomasse til energiformål. 14 FAO (2002), idem. 15 Klimaforandringer kan også påvirke produktiviteten, men Jørgen E. Olesen fra Forskningscenter Foulum vurderer, at mindre klimaændringer (
Doornbosch og Steenblik (2007) præsenterer estimater for, hvor meget ekstra jord der vil være til rådighed for biomasseenergiproduktion i 2050 på globalt plan. 17 Som det fremgår af tabel 1.2, vurderes det, at der ud af det samlede jordareal på 13,4 mia. ha maksimalt kan anvendes 3,3 mia. ha til uvandet afgrødedyrkning, idet de resterende jordarealer enten er for kolde, for tørre, for stejle, eller har for dårlige jordbundsforhold. Trækkes herfra de jordarealer, der er dækket af skov eller allerede i omdrift samt det øgede behov for jord til produktion af fødevarer, beboelse og infrastruktur, vil der være rundt regnet 0,7 mia. ha jord tilbage, der kunne anvendes til biomasseenergiproduktion i 2050 (da det forudsættes at eksisterende skov ikke fældes). Størstedelen af de 0,7 mia. ha jord bruges imidlertid på nuværende tidspunkt til græsning for husdyrproduktion. Tendensen til øget efterspørgsel efter kødprodukter vil alt andet lige øge efterspørgslen efter græsningsarealer. Omvendt vil tendensen til husdyrhold i store intensive produktionssystemer, hvor foderet i vidt omfang købes fra lavprisproducenter på de internationale markeder, lette efterspørgslen efter græsningsarealer. Tabel 1.2: Mængden af global jord potentielt til rådighed for biomasseenergiproduktion i 2050 Mia. ha Samlet globalt jordareal 13,4 Jordareal der kan anvendes til uvandet afgrødedyrkning 3,3 heraf jord dækket af skov 0,8 jord allerede i omdrift 1,5 fremtidig behov for øget jord til fødevareproduktion, beboelse og infrastruktur 0,3 Brutto- jordareal til rådighed for øget biomasseproduktion 0,74 Netto-jordareal til rådighed for øget biomasseproduktion (efter justering for øget jord til 0.44 græsning) Kilde: Doornbosch, Richard og Ronald Steenblik (2007) s 13. Biofuels: Is the Cure Worse Than the Disease. OECD Round Table on Sustainable Development. (http://media.ft.com/cms/fb8b5078-5fdb-11dc-b0fe- 0000779fd2ac.pdf ). Doornbosch og Steenblik vurderer derfor, at der maksimalt vil være 0,44 mia. ha regnvandet jord til rådighed for energiafgrødeproduktion i 2050. Potentialet for udvidelsen af biomasse produktionen forefindes primært i Afrika og Syd- og Mellemamerika, da mere end 80% af de nye dyrkbare arealer findes i disse områder. Der er imidlertid en række institutionelle faktorer bl.a. i Afrika syd for Sahara, der kan vanskeliggøre udnyttelsen af dette jordpotentiale. Doornbosch og Steenblik anfører derfor også, at de 0,44 mia. ha skal ses som en ”tek- 17 Doornbosch, Richard og Ronald Steenblik (2007). Biofuels: Is the Cure Worse Than the Disease. OECD Round Table on Sustainable Development. http://media.ft.com/cms/fb8b5078-5fdb-11dc-b0fe- 0000779fd2ac.pdf Biomassens globale aspekt 27
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Introduktion...
Page 5 and 6: Introduktion Konkurrencen om anvend
Page 7 and 8: duktionens særlige krav til areala
Page 9 and 10: USA, EU og Danmark, om øget andel
Page 11 and 12: miljømæssige konsekvenser ved en
Page 13 and 14: Udover internationale aftaler vil n
Page 15 and 16: etholdes en høj toldbeskyttelse mo
Page 17 and 18: Med stigende priser på landbrugspr
Page 19 and 20: For det tredje er der et interessan
Page 21 and 22: • Den globale produktion af ethan
Page 23 and 24: afgrøder. Prognosen viser imidlert
Page 25: anledning til miljømæssige forbeh
Page 29 and 30: Figur 1.2 Sammensætning af den sam
Page 31 and 32: påvirkes derfor af en lang række
Page 33 and 34: masse til energiproduktion, men det
Page 35 and 36: landbrugsstøtte er dog som nævnt
Page 37 and 38: udvikling i husdyrsektoren vil medf
Page 39 and 40: som svin og kyllinger). Det større
Page 41 and 42: inger omkring jordanvendelsen. 46 S
Page 43 and 44: Den kinesiske ethanolproduktion har
Page 45 and 46: FAO’s prognoser for landbrugsprod
Page 47 and 48: Kapitel 2 International markedsanal
Page 49 and 50: Tabel 2.1 Produktionsomkostninger f
Page 51 and 52: Figur 2.1 Nominelle verdensmarkedsp
Page 53 and 54: For at opsummere, mens øget produk
Page 55 and 56: 5,75 procent af transportenergibeho
Page 57 and 58: Tabel 2.4 kan i store træk sammenl
Page 59 and 60: tidligere landbrugsfremskrivning (2
Page 61 and 62: De tre effekter har modsatrettede p
Page 63 and 64: likket på at indføre et ”grønt
Page 65 and 66: tetsforøgelse og intensivering i l
Page 67 and 68: Reduktion af CO2-udledning Et af ho
Page 69 and 70: olie importeret fra områder, som a
Page 71 and 72: være 195 US$ (ca 1.100 kr) 84 . En
Page 73 and 74: Konsekvenser for den tredje verden:
Page 75 and 76: mellem planteprotein og korn kan æ
Page 77 and 78:
andre afgrødetyper, herunder korn.
Page 79 and 80:
3.3 Nye perspektiver for prisudvikl
Page 81 and 82:
diesel i 2005 fremskrevet med 0,9 %
Page 83 and 84:
Biobrændstofproduktion og afgrøde
Page 85 and 86:
udbuddet af animalske produkter ikk
Page 87 and 88:
ikke er begrænset størrelsesmæss
Page 89 and 90:
terer alternativomkostningerne for
Page 91 and 92:
logier, der endnu langt fra er komm
Page 93 and 94:
Fiberfraktionen fra husdyrgødning
Page 95 and 96:
Kommercielt niveau og udviklingspot
Page 97 and 98:
get bliver hvilke processpor, der k
Page 99 and 100:
til biogasproduktion. Derfor er pot
Page 101 and 102:
Produktion af BtL er på det nuvær
Page 103 and 104:
kostninger. Produktionsøkonomien e
Page 105 and 106:
Ulemper • Kræver motormodifikati
Page 107 and 108:
Ulemper • Økonomien vanskelig ud
Page 109 and 110:
vende et bredt råvaregrundlag 119
Page 111 and 112:
Endelig er det ikke nok grundlag fo
Page 113 and 114:
Figur 5.1 Sammensætning af det dan
Page 115 and 116:
priser (som jo har været tilfælde
Page 117 and 118:
5.4 Det biologiske potentiale og mu
Page 119 and 120:
kemiddel til at opnå den ønskede
Page 121 and 122:
Energiafgrøder er antaget dyrket p
Page 123 and 124:
udnytte al gødningen fra bedrifter
Page 125 and 126:
Kapitel 6 Miljø- og naturmæssige
Page 127 and 128:
teknologispor, hvorfra der nu forel
Page 129 and 130:
Under danske forhold er beregnet de
Page 131 and 132:
udnytte det organiske stof i gyllen
Page 133 and 134:
Effekten på næringsstoftab af at
Page 135 and 136:
sigtede udvikling, som kulstof tilf
Page 137 and 138:
Et skift i afgrødevalget kan derim
Page 139 and 140:
Landskab Dyrkning af energiafgrøde
Page 141 and 142:
ved optimering af anlæggene samt v
Page 143 and 144:
af bioethanolproduktion viser en sv
Page 145 and 146:
kan opnås en større miljøeffekt
Page 147 and 148:
græs på lavbundsarealer i tabel 6
Page 149 and 150:
Tabel 6.9 Samlet oversigt over forv
Page 151 and 152:
Markedsordningen for sukker (samt i
Page 153 and 154:
med biobrændsler og omvendt. Dette
Page 155 and 156:
Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
Page 157 and 158:
7.5 Overordnede aftaler/målsætnin
Page 159 and 160:
Kapitel 8 Etiske problemstillinger
Page 161 and 162:
Det problematiske forstærkes af, a
Page 163 and 164:
Internationale organisationer som F
Page 165 and 166:
landbrugssektor og samtidig at have
Page 167 and 168:
Sojabønner fortrænger regnskov i
Page 169 and 170:
har bl.a. anført, at Indonesiens a
Page 171 and 172:
til fødevareproduktionen. Imidlert
Page 173 and 174:
Kapitel 9 Forsknings- og udviklings
Page 175 and 176:
sætteri og kommercialisering herun
Page 177 and 178:
9.3 Forskningspolitiske rammer Univ
Page 179 and 180:
3) karakterisering af gødningsvær
Page 181 and 182:
mer. C3-planterne dukkede op før C
Page 183 and 184:
L Lavbundsjord Lavbundsjorder er fu
show all

Introduktion

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?