Introduktion

5.4 Det biologiske potentiale og muligheder for planteforædling
På trods af bedre landbrugsafgrøder som følge af forædling og udvikling af bedre dyrkningsteknik
er det samlede høstudbytte af landbrugsafgrøder i Danmark ikke steget igennem en
årrække – tværtimod synes der er ske et svagt fald 132 . Det skyldes bl.a. et faldende dyrkningsareal,
stigende miljørestriktioner samt formodentlig, at forædling af afgrøder til foder
og fødevarer har fundet sted igennem en meget lang årrække, således at de nemme forædlingsgevinster
er hentet hjem.
Når produktionspotentialet for plantebiomasse til opvarmning, el-fremstilling og biodrivmidler
skal vurderes, må planteforædling til gengæld vurderes at være en særdeles væsentlig
faktor. Planteforædlingen har indtil nu primært været rettet mod et højere udbytte af frø,
frugter, rødder og knolde til anvendelse som foder og fødevarer. Denne indsats må forventes
at accelerere grundet det stigende befolkningstal, den forøgede efterspørgsel efter animalske
produkter og den hastigt stigende anvendelse af plantestivelser og olier til fremstilling af
bioethanol og biodiesel. Der tegner sig imidlertid også en række nye forædlingsmål, rettet
mod at ændre såvel de traditionelle afgrøder for forøget produktion af vegetativ biomasse
som forædling af afgrøder som flerårige græsser og pil. Når nye afgrøder trækkes ind i forædling
er der et stort umiddelbart forædlingspotentiale. Det svenske firma Svalöf Weibull
gennemførte således igennem 1990erne en omfattende forædling af pil, hvilket resulterede i
udbyttestigninger på 60-70 %.
Globalt er der igangsat en række ofte meget omfattende initiativer med det formål at fremstille
plantesorter, der er velegnet til biomasseproduktion. Biomasseproduktion og anvendelse
af biomasse til fremstilling af især bioethanol har en fremtrædende placering i EU's 7.
rammeprogram. Forskellige lande synes ofte at have bestemt sig for forskellige løsninger.
Indsatsen spænder over hele forsknings- og udviklingsspektret af moderne planteforædling
og kan resumeres som følger:
• Indsamling og evaluering af en række flerårige græsser som elefantgræs og ”switch
grass” med det formål at finde varianter med et højt biomassepotentiale.
• Undersøgelser over den genetiske basis for høj biomasseproduktion med henblik på
at kunne overføre sådanne karaktertræk indenfor og mellem arter.
• Forskning i forbedring af planternes fotosyntese især med henblik på at kunne overføre
den såkaldte C4 fotosyntese til planter med en C3 fotosyntese.
• Forskning i mekanismerne bag allokeringen af kulstofskeletter, med det formål at
fremme især cellulosedannelse i de vegetative plantedele i stedet for stivelse, fedt og
protein i frø, rødder og knolde.
132 Dansk Landbrugsrådgivning, 2006. Oversigt over landsforsøgene 2006.
Ressourcepotentialet for biomasse i Danmark 117