Introduktion

ændsel og biomasse. Men perspektiverne for - og eksportpotentialet fra - disse udviklingslande
skal vurderes blandt andet i lyset af den særdeles pris-billige konkurrence fra brasiliansk
eksport.
I forhold til toldproblematikken skal det endelig nævnes, at der i WTO-forhandlingerne og i
EU har været overvejelser om opdeling af den brede gruppe af øvrige varer end landbrugsvarer
i særlige kategorier, hvor toldreduktioner alene kunne forhandles for kategorien. Fiskerivarer
er et eksempel på en kategori, der er bragt i forslag. Det er imidlertid i det store og hele
blevet ved idéen, og varer uden for landbrugskategorien behandles således i det væsentlige
under ét under betegnelsen ”Non Agricultural Market Access”. Dermed eksister der heller
ikke et selvstændigt regelsæt for, hvordan et produktområde som biobrændsel håndteres i
WTO-sammenhæng. Det skal dog nævnes, at der som en mulig undtagelse til denne hovedregel
i WTO-forhandlingerne og i EU er stærke overvejelser om at understøtte det særlige
forhandlingsområde, der benævnes ”handel og miljø” gennem identificering af produkter,
der i særlig grad kan betegnes miljøvenlige. Tanken er, at handelen med sådanne produkter
bør kunne fremmes ved særlig toldsænkning eller fritagelse. For Brasilien indebærer denne
målsætning selvfølgelig interessante perspektiver for eksport af bioethanol. Målsætningen
stiller modsvarende EU’s prioriteringer af selvforsyning og bæredygtighed på spidsen.
Intern støtte: I WTO’s landbrugsaftale omfatter intern støtte såvel prisstøtte som egentlig
statsstøtte. I landbrugsaftalen opdeles støtte i handelsforvridende støtte og minimalt/ikkehandelsforvridende
støtte. Den mest handelsforvridende støtte er under nuværende regler
pålagt budgetmæssige lofter. Som led i en ny WTO-aftale kan dækningsområdet for sådanne
lofter ventes udvidet og selve lofterne kan ventes reduceret betydeligt. Den såkaldte minimalt/ikke-handelsforvridende
støtte vil fortsat være uden budgetbegrænsning og kan ventes
at få voksende opmærksomhed som eneste tilforladelige støttekategori. EU’s afkoblede støtte
under enkeltbetalingsordningen ventes anmeldt og formentlig accepteret i WTO som minimalt/ikke-handelsforvridende
støtte. I WTO-reglerne for intern støtte er der endelig en
særlig klausul (den såkaldte Blair House aftale), der begrænser de arealer til hvilke EU kan
yde støtte til produktion af oliefrø. Den fortsatte gyldighed af denne aftale er et uafklaret
spørgsmål.
For så vidt der også fremover ydes direkte støtte til dyrkning af energiafgrøder på arealer
inden for et bestemt maksimum, vil der typisk være tale om en form for støtte, som kan ventes
disciplineret og reduceret i en kommende ny WTO-aftale. Dette vil også være i overensstemmelse
med generelle danske målsætninger inden for landbrugspolitikken.
Såvel reglerne om minimalt/ikke-handelsforvridende støtte under landbrugsaftalen som de
mere generelle WTO-regler om statsstøtte giver nogen adgang til støtte til innovation, forskning
og udvikling herunder især på miljøområdet.
Eksisterende regulering med betydning for biomasseområdet 156