Introduktion

stofferne i gødningen efter afgasning udnyttes bedre, således at næringsstoftabet til vandmiljøet
kan reduceres.
Hvis de bedste teknologispor vælges, er der gode muligheder for at maksimere bidraget til
Kyoto-opfyldelsen og at bidrage til opfyldelsen af andre af vores miljøplaner. I den forbindelse
er det vigtigt at understrege, at valg af teknologispor desværre ofte opfattes alene som
et valg mellem teknologier til energikonvertering af biomasse. Vurderingen af teknologierne
bør rettelig også omfatte dyrkningsmetoderne til biomasseproduktion. Valget af produktionsmetode
indebærer nemlig mindst lige så store miljøforskelle, som valget af konverteringsteknologi.
Det er således vores opfattelse, at den dag vi får kombineret de mest
miljøvenlige biomasseproduktionssystemer med de mest effektive konverteringsteknologier,
kan det betragtes som næste generations teknologispor.
Produktion eller udnyttelse af biomasse har meget forskellige effekter på forskellige miljø-
og naturparametre, og det er derfor kompliceret at pege på de mest egnede systemer. I tabel
6.9 er på baggrund af oplysningerne i dette kapitel angivet en kvalitativ oversigt over effekterne.
Størst positiv effekt på miljø og natur opnås ved ekstensivering af landbrugsjord og
høst af græsset som et led i naturpleje. Energiudbyttet ved denne produktion er dog begrænset
(se tabel 4.2), og da det ikke forventes, at der må gødes på arealerne, kan de ikke indgå
som harmoniareal for landbruget. Produktion af flerårige energiafgrøder indebærer også en
række positive miljøeffekter og giver en langt større energiproduktion (se tabel 4.2) end ekstensivering
af landbrugsjorden. De flerårige energiafgrøder har et højt vandforbrug, hvilket
kan være uheldigt i nedbørsfattige dele af landet, men er uden betydning eller kan være en
fordel i nedbørsrige dele af landet. Indpasning af de flerårige afgrøder i landskabet skal dog
ske med omtanke, da de bliver høje, og nogle står flere år inden de høstes.
Endelig er der nogle væsentlige fordele ved udnyttelse af husdyrgødning til energi, samtidig
med at udnyttelsen ikke lægger beslag på arealer. Både husdyrgødningsudnyttelse og halmudnyttelse
vil dog påvirke jordens kulstofpulje negativt, hvilket ved en kraftig udvidelse af
udnyttelsen kan kræve tiltag, der sikrer jordens kvalitet som dyrkningsmedium. Det kan
f.eks. ske ved udvidet brug af efterafgrøder.
Dyrkning af enårige afgrøder til energi indebærer i de fleste tilfælde ingen positive effekter
på miljøet ud over den fortrængning af fossil energi og dermed CO2 fra atmosfæren, som kan
opnås ved anvendelse af en fornuftig konverteringsteknologi. At der alligevel er stor interesse
for at producere energi ud fra enårige afgrøder hænger sammen med, at de er velkendte at
dyrke for landmanden, indgår i udnyttelsen af husdyrgødningen (harmoniareal) og ikke lægger
beslag på dyrkningsarealet mere end et år af gangen, og således sikrer landmanden fleksibilitet
i sin driftsplanlægning.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en øget biomasseudnyttelse i Danmark 148