Introduktion

More documents

Recommendations

Info

Tabel 2.2 Forventet produktion af biobrændstof og forbrug af råvarer (i mængder i 2016 og procentvise ændringer i perioden 2007 – 2016) Produktion af biobrændstof Bio-ethanol Milliarder liter i 2016 % ændring 2007 – 2016 Biodiesel Milliarder liter i 2016 % ændring 2007 – 2016 Råvareforbrug Sukkerrør Millioner tons i 2016 % ændring 2007 – 2016 Majs Millioner tons i 2016 % ændring 2007 – 2016 Hvede Millioner tons i 2016 % ændring 2007 – 2016 Oliefrø Millioner ton i 2016 % ændring 2007 – 2016 Brasilien USA EU a) 44 145 % - 491 120 % - - - 46 102 % - - 110 102 % - - 15 882 % 14 228 % - 5 97 % 18 524 % 21 103 % Canada Kina I alt 2 267 % 1 788 % - 4 276 % 2 291 % - 4 163 % - - 9 162 % - - - - 491 120 % 129 108 % 19 496 % 21 103 % Kilde: Egne beregninger baseret på OECD-FAO Agricultural Outlook 2007 – 2016 (2007) a) Tallene for EU angiver forbrug snarere end produktion. Dvs. af de 15 milliarder liter forventet forbrug af bioethanol i 2016, produceres kun en del indenfor EUs grænser, mens resten bliver importeret. Tallene for EU’s forventede produktion var ikke til rådighed. Af samme årsag kan den globale total ikke beregnes ud fra de forhåndenværende oplysninger. Det forventes at den brasilianske og amerikanske produktion af bioethanol mere end fordobles indenfor det næste årti. Størrelsen på de to landes bioethanolindustrier taget i betragtning repræsenterer denne fremskrivning en væsentlig stigning i ethanolproduktion og råvareforbrug. Udviklingen i den amerikanske produktion overskrider langt deres nuværende målsætninger (specificeret i deres Renewable Fuels Standard), og svarer til godt en tredjedel af den mængde, der skal til for at opfylde Præsident Bush’s ambitiøse ”Twenty-in-Ten”- forslag. 60 Canada forventes at opfylde deres målsætning med at udskifte 5 procent af benzinforbruget og 2 % af dieselforbruget med biobrændstof i henholdsvis 2010 og 2012. Derimod vil EU ifølge denne fremskrivning ikke kunne opfylde biobrændstofdirektivets målsætning om at 60 Planen går ud på at reducere forbruget af fossile brændsler (til transport) med 15 procent i 2017. Det svarer til at substituere benzin med godt 133 milliarder liter bioethanol (se nærmere diskussion i kapitel 1). International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi 54
5,75 procent af transportenergibehovet skal dækkes med biobrændstof – det forventede forbrug vil kun svare til ca. 3,3 procent. Det forventes at de fleste lande vil nå deres mål gennem indenlandsk produktion af biobrændstof, men EU vil fortsat dække en del af behovet gennem import. Den stærkt stigende biobrændstofproduktion medfører en tilsvarende kraftig vækst i råvareefterspørgslen. Den globale efterspørgsel efter sukkerrør, majs og oliefrø som input i biobrændselsindustrien vil blive mere end fordoblet, mens forbruget af hvede til energiproduktion femdobles over de næste 10 år. Dog afspejler den eksplosive vækst i hvedeforbruget det relativt lave udgangspunkt for hvedebaseret bioethanolproduktion snarere end et større fokus på hvede som råvare. Denne store stigning i råvareefterspørgslen vil uundgåeligt føre til at en større andel af en samlede landbrugsproduktion vil blive brugt til produktion af energi. Således forventes det at op mod 11 procent af den globale majsproduktion absorberes af biobrændstofindustrien i 2016, som vist i tabel 2.3. Tabel 2.3: Fremskrevet råvareforbrug i biobrændstofindustrien som andel af global produktion i 2006 og 2016 (procent) Majs Hvede Oliefrø 2006 6,2 0,5 3,4 2016 10,9 2,8 5,7 Kilde: Egne beregninger baseret på OECD-FAO Agricultural Outlook 2007 – 2016 Note: Det var ikke muligt at fremskaffe sammenlignelige tal på forbruget af sukkerrør. Hovedparten af udvidelsen af biobrændstofproduktionen i USA og Canada forventes at finde sted indenfor de næste par år, mens stigningen i de andre lande vil ske mere gradvist. Det betyder at specielt priserne på majs fortsat vil ligge på et relativt højt niveau de kommende år, på trods af forventninger om en normalisering af høstudbytterne. Efterhånden som efterspørgselsstigningerne flader ud og producenterne reagerer på prisstigningerne med udvidelser i majsdyrkningen vil vi begynde at se en faldende tendens i priserne. Samme overordnede, men mindre udtalte, mønster ses for hvede, ris og oliefrø, mens prisen på sukkerrør allerede er begyndt at falde (med godt 27 procent i 2006-2007). På længere sigt vil forbedringer i produktivitet og dyrkningsintensitet og udvidelser af landbrugsarealet i store træk øge udbudet i takt med stigninger i fødevare- og biobrændstofefterspørgsel og medføre stagnerende eller svagt faldende nominelle afgrødepriser (dvs. faldende reale priser). Der er dog meget der tyder på at vi i den overskuelige fremtid fortsat vil se priser, der ligger på et højere niveau end det vi har været vant til tidligere. International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi 55
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Introduktion...
Page 5 and 6: Introduktion Konkurrencen om anvend
Page 7 and 8: duktionens særlige krav til areala
Page 9 and 10: USA, EU og Danmark, om øget andel
Page 11 and 12: miljømæssige konsekvenser ved en
Page 13 and 14: Udover internationale aftaler vil n
Page 15 and 16: etholdes en høj toldbeskyttelse mo
Page 17 and 18: Med stigende priser på landbrugspr
Page 19 and 20: For det tredje er der et interessan
Page 21 and 22: • Den globale produktion af ethan
Page 23 and 24: afgrøder. Prognosen viser imidlert
Page 25 and 26: anledning til miljømæssige forbeh
Page 27 and 28: Doornbosch og Steenblik (2007) præ
Page 29 and 30: Figur 1.2 Sammensætning af den sam
Page 31 and 32: påvirkes derfor af en lang række
Page 33 and 34: masse til energiproduktion, men det
Page 35 and 36: landbrugsstøtte er dog som nævnt
Page 37 and 38: udvikling i husdyrsektoren vil medf
Page 39 and 40: som svin og kyllinger). Det større
Page 41 and 42: inger omkring jordanvendelsen. 46 S
Page 43 and 44: Den kinesiske ethanolproduktion har
Page 45 and 46: FAO’s prognoser for landbrugsprod
Page 47 and 48: Kapitel 2 International markedsanal
Page 49 and 50: Tabel 2.1 Produktionsomkostninger f
Page 51 and 52: Figur 2.1 Nominelle verdensmarkedsp
Page 53: For at opsummere, mens øget produk
Page 57 and 58: Tabel 2.4 kan i store træk sammenl
Page 59 and 60: tidligere landbrugsfremskrivning (2
Page 61 and 62: De tre effekter har modsatrettede p
Page 63 and 64: likket på at indføre et ”grønt
Page 65 and 66: tetsforøgelse og intensivering i l
Page 67 and 68: Reduktion af CO2-udledning Et af ho
Page 69 and 70: olie importeret fra områder, som a
Page 71 and 72: være 195 US$ (ca 1.100 kr) 84 . En
Page 73 and 74: Konsekvenser for den tredje verden:
Page 75 and 76: mellem planteprotein og korn kan æ
Page 77 and 78: andre afgrødetyper, herunder korn.
Page 79 and 80: 3.3 Nye perspektiver for prisudvikl
Page 81 and 82: diesel i 2005 fremskrevet med 0,9 %
Page 83 and 84: Biobrændstofproduktion og afgrøde
Page 85 and 86: udbuddet af animalske produkter ikk
Page 87 and 88: ikke er begrænset størrelsesmæss
Page 89 and 90: terer alternativomkostningerne for
Page 91 and 92: logier, der endnu langt fra er komm
Page 93 and 94: Fiberfraktionen fra husdyrgødning
Page 95 and 96: Kommercielt niveau og udviklingspot
Page 97 and 98: get bliver hvilke processpor, der k
Page 99 and 100: til biogasproduktion. Derfor er pot
Page 101 and 102: Produktion af BtL er på det nuvær
Page 103 and 104: kostninger. Produktionsøkonomien e
Page 105 and 106:
Ulemper • Kræver motormodifikati
Page 107 and 108:
Ulemper • Økonomien vanskelig ud
Page 109 and 110:
vende et bredt råvaregrundlag 119
Page 111 and 112:
Endelig er det ikke nok grundlag fo
Page 113 and 114:
Figur 5.1 Sammensætning af det dan
Page 115 and 116:
priser (som jo har været tilfælde
Page 117 and 118:
5.4 Det biologiske potentiale og mu
Page 119 and 120:
kemiddel til at opnå den ønskede
Page 121 and 122:
Energiafgrøder er antaget dyrket p
Page 123 and 124:
udnytte al gødningen fra bedrifter
Page 125 and 126:
Kapitel 6 Miljø- og naturmæssige
Page 127 and 128:
teknologispor, hvorfra der nu forel
Page 129 and 130:
Under danske forhold er beregnet de
Page 131 and 132:
udnytte det organiske stof i gyllen
Page 133 and 134:
Effekten på næringsstoftab af at
Page 135 and 136:
sigtede udvikling, som kulstof tilf
Page 137 and 138:
Et skift i afgrødevalget kan derim
Page 139 and 140:
Landskab Dyrkning af energiafgrøde
Page 141 and 142:
ved optimering af anlæggene samt v
Page 143 and 144:
af bioethanolproduktion viser en sv
Page 145 and 146:
kan opnås en større miljøeffekt
Page 147 and 148:
græs på lavbundsarealer i tabel 6
Page 149 and 150:
Tabel 6.9 Samlet oversigt over forv
Page 151 and 152:
Markedsordningen for sukker (samt i
Page 153 and 154:
med biobrændsler og omvendt. Dette
Page 155 and 156:
Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
Page 157 and 158:
7.5 Overordnede aftaler/målsætnin
Page 159 and 160:
Kapitel 8 Etiske problemstillinger
Page 161 and 162:
Det problematiske forstærkes af, a
Page 163 and 164:
Internationale organisationer som F
Page 165 and 166:
landbrugssektor og samtidig at have
Page 167 and 168:
Sojabønner fortrænger regnskov i
Page 169 and 170:
har bl.a. anført, at Indonesiens a
Page 171 and 172:
til fødevareproduktionen. Imidlert
Page 173 and 174:
Kapitel 9 Forsknings- og udviklings
Page 175 and 176:
sætteri og kommercialisering herun
Page 177 and 178:
9.3 Forskningspolitiske rammer Univ
Page 179 and 180:
3) karakterisering af gødningsvær
Page 181 and 182:
mer. C3-planterne dukkede op før C
Page 183 and 184:
L Lavbundsjord Lavbundsjorder er fu
show all

Introduktion

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?