Introduktion

Ulemper
• Metoden er stadig relativ dyr
• Teknikken har givet mange problemer under udviklingen
Teknik til termisk forgasning
Termisk forgasning er en gammelkendt proces (f.eks. gengasgeneratorer på biler under 2.
verdenskrig), hvor den flygtige gasformige del af et fast brændsel adskilles fra en fast kulholdig
koksdel. I første del af processen, der også kaldes for pyrolyse (Figur 4.1), opvarmes
organisk materiale uden tilstedeværelse af ilt. Ved den efterfølgende termiske forgasning
opvarmes den dannede tjære og koks yderligere til høj temperatur (700-2000 °C). Derved
omdannes organisk materiale til en brændbar gas, der primært består af brint, kulmonoxid,
metan og kuldioxid samt tjære.
Gassen kan efterfølgende anvendes i motor/generatoranlæg, der producerer elektricitet og
varme. I større anlæg kan gassen endvidere anvendes i gasturbine, hvor der kan opnås en
relativ høj el-virkningsgrad. Ved rensning og forædling af gassen vil den kunne anvendes til
motorkøretøjer (se afsnit 4.7).
Figur 4.1 Princip ved pyrolyse (iltfri opvarmning) og efterfølgende termisk forgasning
af biomasse
Pyrolyse Forgasning (>700°C)
Biomasse
Kilde: eget design
CH 4
H 2
Tjære
Koks
H 2 O
O 2
Koks
Råvaregrundlag for termisk forgasning
Til termisk forgasning kan anvendes et bredt spektrum af faste biomasser som træ/træflis,
halm og fast husdyrgødning. Forgasning har hidtil mest været anvendt til træ og halm, men
prøveanlæg med processen ”Lav Temperatur Cirkulerende Fluid Bed” (LT-CFB) har vist sig
velegnet også til behandling af f.eks. husdyrgødning 103 .
103 Stoholm, P., 2007. Forgasning af besværlige biobrændsler. Forskning i Bioenergi 20, 8-10.
Biomasseteknologier til produktion af bioenergi
H 2
CO
CO 2
94