Introduktion

stigende priser på korn og oliefrø vil kunne øge CO2-reduktionsomkostningerne ved anvendelse
af biobrændstof langt ud over de marginale reduktionsomkostninger ved andre tiltag til
nedbringelse af CO2-udledningen. Samtidig bidrager tvungen iblanding til stigende priser på
landbrugsprodukter, uden at der er en indbygget bremsefunktion i form af reduceret efterspørgsel
efter biobrændstof ved stærkt stigende landbrugspriser.
Et styringsinstrument som faste iblandingskrav virker umiddelbart attraktivt i kraft af, at den
mængdemæssige effekt i form af en politisk fastsat fortrængning af fossilt brændstof er sikret.
Politisk opfattes det formentlig også som attraktivt, at de offentlige budgetter ikke belastes
væsentligt af ordningen. Set fra en samfundsmæssig synsvinkel kan ulemperne
imidlertid overskygge fordelene. Det vil gøre sig gældende ved stærkt fluktuerende priser på
landbrugsråvarer og olie, og specielt i en situation hvor der er opadgående prispres på landbrugsprodukter.
Her vil et ufleksibelt instrument som faste iblandingskrav kunne øge prispresset
ud over det, der kan betragtes som samfundsmæssigt ønskeligt eller acceptabelt.
3.7 Forslag til en alternativ løsning
Der er naturligvis grænser for Danmarks politiske råderum i relation til biobrændstofpolitikken
inden for EU, men vi vil alligevel forsøge at skitsere et mere hensigtsmæssigt styringsinstrument
end fast iblandingskrav.
Grundlæggende er der behov for at skelne mellem miljøbegrundede og fiskalt begrundede
afgifter. Det primære formål med sidstnævnte er at generere et provenu til staten, mens det
primære formål med miljøafgifter er adfærdsregulering – f.eks. i form af incitamenter til
reduceret forbrug af fossil energi. Fossile energikilder er pålagt en CO2-afgift, der er miljøbegrundet.
Derudover er energi til privat forbrug pålagt betydelige fiskalt begrundede afgifter.
Det gælder ikke mindst motorbrændstof. Uanset det primære formål har en afgift
selvfølgelig både en provenuvirkning og en adfærdspåvirkning (medmindre der er tale om en
vare med fuldstændig prisuelastisk efterspørgsel). Alligevel er der grund til at skelne mellem
de to afgiftsformål, når det drejer sig energiregulering.
En efficient energiafgiftspolitik kræver, at CO2-neutrale energikilder fritages for CO2begrundede
afgifter, mens disse energikilder bør pålægges de samme fiskalt begrunde afgifter
som fossile brændstoffer. I modsat fald vil der opstå forvridninger, idet en fuldstændig
afgiftsfritagelse ville svare til en subsidiering af CO2-neutrale energikilder (langt) ud over
det, CO2-reduktionen berettiger.
Dette princip rejser naturligvis spørgsmålet om, hvordan man i praksis kan fastsætte størrelsen
af en samfundsmæssigt efficient CO2-afgift. Principielt drejer det sig om at finde frem til
den relevante samfundsmæssige skyggepris på CO2. Et oplagt valg af en samfundsmæssig
CO2-skyggepris er den forventede CO2-kvotepris på længere sigt, idet kvoteprisen repræsen-
Sektorøkonomiske effekter i Danmark 88