Introduktion

afgrøder. Prognosen viser imidlertid ikke hvor stor stigningen vil være i høstede arealer for
andre afgrøder end de her nævnte.
Det bemærkes, at prognosen ikke eksplicit analyserer udviklingen i biobrændstofsektoren,
men i stedet baserer beregningerne på udefragivne antagelser om udviklingen i produktionen
i en række lande. Prognosen vil endvidere i sagens natur kunne påvirkes af en lang række
faktorer, herunder det forhold at produktion af biobrændstof gør landbrugsmarkederne mere
følsomme overfor udviklingen i energipriserne og energipolitikken. I en lang række lande er
produktion af biobrændstof endnu ikke profitabel uden offentlig støtte. Ændringer i sådanne
støtteordninger og politikker kan derfor have markant indvirkning på produktion af
biobrændstof og den deraf afledte efterspørgsel efter landbrugsvarer, herunder især korn.
To nyere initiativer er således EU's målsætning om 10% biobrændstof i transportsektorens
brændstofforbrug i 2020 og det amerikanske ”Twenty in Ten”-forslag om at erstatte 15% af
benzinforbruget i USA med biobrændstof i 2017. Begge programmer bygger på en antagelse
om, at 2. generations biobrændstofteknologi vil kunne anvendes kommercielt indenfor programmernes
tidshorisont, og EU's målsætning indbefatter endvidere import af biobrændstof.
Ifølge OECD-FAO vil disse tiltag ikke desto mindre kunne føre til væsentlig større forbrug
af korn og andre råvarer end antaget i prognosen. 7
For at vurdere betydningen af de udvidelser af høstede arealer, som OECD-FAO’s analyse
lægger op til, må man sammenholde med den nuværende globale arealanvendelse og mulighederne
for at udvide landbrugsarealet. Den nuværende globale arealanvendelse ses i figur
1.1.
7 Produktionen af biobrændstof i udvalgte lande og regioner i OECD-FAO’s prognose præsenteres i kapitel 2.
Biomassens globale aspekt 23