Introduktion

er derfor ikke nødvendigvis et problem, men kan i visse områder være medvirkende til at
reducere problemer med vandafledningen.
Natur
Ønsket om at udvide afgrødearealet i Danmark ved at inddrage brakarealer til produktion af
mere biomasse til energi er i konflikt med ønskerne om også at udvide landets naturarealer.
Der skal derfor tages en vigtig diskussion om, hvordan disse ønsker skal vægtes. Der kan
dog også være muligheder for kombinationer, der både giver biomasseproduktion og naturværdi.
Mest indlysende er muligheden for at benytte afpudsning af engarealer til energiformål
som et redskab til naturpleje. I forhold til afgræsning kan høst og fjernelse af
plantematerialet have den naturmæssige fordel, at der fjernes næringsstoffer fra engene,
hvilket kan være vigtigt for at sikre en næringsstoffattig vegetation. I det tilfælde er kombinationen
af naturpleje og energiproduktion mest til gavn for naturplejen, da udbytterne af
biomasse til energi kan forventes at blive lave og høstudgifterne forholdsvis høje.
Brakarealer tilplantet med deciderede energiafgrøder vil ikke være til rådighed som egentlige
naturarealer. Der kan dog tilstræbes en miljøvenlig produktion med lavt input af pesticider,
således at der sikres en øget biodiversitet. Plantning af flerårige energiafgrøder giver levemuligheder
for arter, som ikke trives i enårige afgrøder i landskabet. F.eks. er påvist en betydeligt
større forekomst af regnorme i pileplantager end i kornmarker, både hvad angår arter
og antal orme, og en tilsvarende, men knap så markant, effekt gjorde sig gældende for
mus 172 . Visse fuglearter og insekter trives også bedre i flerårige energiafgrøder end i omdriftsmarker
173 , og med flerårig tilplantning af nogle arealer i landskabet kan sikres en øget
biodiversitet på landskabsniveau. Mange pilearealer er da også hidtil blevet plantet primært
med henblik på at fremme jagtmulighederne.
Ved etablering af pileplantager o.l. skal man være opmærksom på, at der som i skov, er
størst artsdiversitet i randen af beplantningen, og det kan tilstræbes at plante i mønstre, der
øger randvirkningerne. Det er f.eks. en del af konceptet bag det såkaldte CFE (Combined
Food and Energy) system, der er undersøgt ved KU-Life, og som søger at skabe positiv vekselvirkning
mellem brede hegn af flerårige energiafgrøder og almindelige fødevareafgrøder
174 .
172 Reddersen, J., 2000. Er energipil for dyr? Dansk BioEnergi 53, 18-19.
173 Semere, T. & Slater, F.M., 2007. Ground flora, small mammal and bird species diversity in miscanthus
(Miscanthus x giganteus) and reed canary-grass (Phalaris arundinacea) fields. Biomass and Bioenergy 31, 20-
29.
174 Kuemmel, B, Langer, V., Magid, J., De Neergaard, A. and Porter, J.R., 1998. Energetic, economic and
ecological balances of a combined food and energy system. Biomass and Bioenergy 15, pp. 407–416.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser af en øget biomasseudnyttelse i Danmark 138