Introduktion

Markedsordningen for sukker (samt isoglucose og insulinsirup) fastsætter produktionskvoter
og bestemmelser for anvendelse af sukker produceret ud over kvoten. Markedsordningen
fastsætter endvidere en minimumspris for leverede sukkerroer. Produktionen af sukker er
således stærkt reguleret. Eksport og import af sukker sker inden for nærmere fastsatte kvoter
(WTO aftaler mv.) og med eksportstøtte og importafgifter.
Sukker produceret ud over kvoten kan anvendes af den kemiske industri til fremstilling af en
række nærmere definerede produkter, herunder ethanol. Prisen på sukker uden for kvoten,
som vil kunne anvendes til fremstilling af ethanol, ligger mellem EU’s interne pris og verdensmarkedsprisen.
Sukkerroer, som anvendes direkte til fremstilling af ethanol, indgår ikke
i opgørelsen af sukkerkvoten.
I 2006 blev der gennemført en reform af markedsordningen for sukker på linie med de reformer,
der er gennemført for andre landbrugsprodukter (korn, kød og mælk mv.). Reformen
indebærer en reduktion af de garanterede priser for sukker med 36 % over 4 år samt udbetaling
af en kompenserende sukkerpræmie til landmændene. I fremtiden kan der forventes
yderligere skridt i den retning, således at priserne på sukker tilnærmes verdensmarkedsniveau.
Udtagning af arealer: Som led i EU’s landbrugspolitik har der siden reformen i 1992
været pligt til at udtage en vis andel af det såkaldte reformafgrødeareal af landbrugsproduktionen.
Udtagningskravet har gennem årene været svingende og har i Danmark senest
udgjort ca. 8 % svarende til knapt 190.000 ha. EU's landbrugsministre vedtog på
rådsmøde den 26. september 2007 at nulstille udtagningsforpligtelsen for dyrkningsåret
2007-08. Da der i Danmark i 2007 allerede produceres nonfood afgrøder på knapt
40.000 ha, resterer der ca. 150.000 ha, som potentielt kan inddrages til dyrkning. Fødevareøkonomisk
Institut har vurderet, at mellem 25.000 og 50.000 ha vil blive inddraget
til dyrkning i 2008. Hvis udtagningsordningen i forbindelse med sundhedstjekket af
EU’s landbrugspolitik i 2008 fjernes permanent, kan opdyrkningen få et større omfang,
men en stor del af de resterende arealer består af marginaljorder og relativt små lodder,
som det næppe kan svare sig at dyrke.
Tilskud til energiafgrøder: Tilskuddet er en del af EU’s landbrugspolitik, hvor der ydes et
EU-tilskud på 335 kr. pr. ha ved dyrkning af energiafgrøder inden for en fastsat ramme på 2
mio. ha. Alle landbrugsafgrøder undtagen sukkerroer kan anvendes som energiafgrøder.
Kravet er, at der indgås kontrakt med en aftager, der forpligter sig til at producere et godkendt
slutprodukt, som f.eks. bioethanol, biogas, elektrisk og termisk energi m.v. Arealet
med tilskudsberettigede energiafgrøder i Danmark er steget fra 17.300 ha i 2005 til 47.500
ha i 2007. I 2007 er arealet med energiafgrøder overskredet med ca. en tredjedel, hvilket
medfører en tilsvarende reduktion af energitilskuddet pr. ha. På baggrund af den stigende
Eksisterende regulering med betydning for biomasseområdet 151