Introduktion

udnytte al gødningen fra bedrifter, der er i dag er større end 85 dyreenheder på samme lokalisering
(figur 5.3). Der sker dog løbende en betydelig strukturudvikling mod større bedrifter.
Figur 5.3. Fordeling af dyreenheder på besætningsstørrelse.
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
25
12%
6%
50
75
Andel af dyreenheder fordelt efter besætningsstørrelse
100
125
150
175
200
225
250
275
Kilde: Egne beregninger, (data fra CHR, 2006)
300
325
350
DE pr besætning mindre end:
Energiudbyttet ved afbrænding af husdyrgødning er meget afhængigt af tørstofindholdet.
Ved lavt tørstofindhold er energiudbyttet lavere ved afbrænding end ved bioforgasning. Det
er anslået, at det vil være mest realistisk at afbrænde gyllefibre efter en forudgående bioforgasning
og separering i fiber- og væskefraktion. Det er antaget, at der kan opnås et tørstofindhold
på 40 % i gyllefibre, og at det er muligt at fraseparere 60 % af den afgassede gylles
tørstof i en fiberfraktion, der kan afbrændes. Ved højere tørstofprocent før afbrænding eller
ved større fraseparering af tørstof vil der kunne opnås et større energiudbytte.
Energibidraget fra industriaffald i tabel 5.4 er baseret på en vurdering fra Energistyrelsen 142 .
Det anførte industriaffald er fra danske kilder, hvortil kommer mulighed for import, der i
2006 lå på ca. 0,7 PJ. Det potentielle energibidrag fra kød- og benmel samt animalsk fedt er
angivet af DAKA 143 . Størstedelen af det danske kød- og benmel må ikke længere anvendes
til foder og afsættes nu primært til cementindustrien. Det kan dog også afbrændes til energi.
Størst interesse i energimæssig sammenhæng knytter sig til det animalske fedt, som i dag
udnyttes til kraftvarme. DAKA bygger nu et produktionsanlæg til omsætning af ca. 1,9 PJ
animalsk fedt til biodiesel med mulighed for udvidelse. Ud over i disse landbrugsrelaterede
142 Søren Tafdrup, pers. medd., 2006.
143 Kjær Andreasen, pers. medd., september 2007.
375
400
Ressourcepotentialet for biomasse i Danmark 123
425
450
475
500
1000
I alt