Introduktion

More documents

Recommendations

Info

iblandingskrav for biobrændsler i transportsektorens brændstoffer vil ligeledes holde priserne ”kunstigt” høje. Til gengæld vil handelsliberalisering og reduktion af nationale subsidier på især bioethanolområdet give en mere effektiv produktion med faldende priser til følge. Den nuværende toldbeskyttelse af bioethanol bidrager til at beskytte den mindre effektive produktion af bioethanol i USA og EU. En anden faktor, som kan bidrage til at dæmpe prisstigninger, er produktivitetsudviklingen i både den primær produktion i landbruget og i konverteringen af biomasse til energi. Et skift i teknologien ved produktion af bioethanol fra 1. generation til 2. generation vil alt andet lige mindske jordpresset og dermed også indirekte priserne på afgrøderne. Set i et samfundsøkonomisk lys er biobrændstoffer i EU og USA indtil nu et dyrt alternativ til de fossile brændsler. Uden statsstøtte og toldbeskyttelse ville produktionen af bioethanol og biodiesel næppe kunne klare sig mod produktionen fra Brasilien og andre 3. verdenslande. Heller ikke miljømæssigt synes USA’s og EU’s biobrændselsproduktion baseret på 1. generations teknologi at have nogen stor positiv effekt. Ville man opnå en reduktion af C02udledningen kunne den tilvejebringes langt billigere ved enten at importere ethanol produceret på sukkerrør eller ved at øge indsatsen på vedvarende energi gennem brug af restprodukter i kraftvarmeanlæg, som der er tradition for i Danmark. Hermed kunne man reducere brugen af f.eks. kul til produktion af energi. Prisudviklingen på landbrugsprodukterne er følsom som følge af ovennævnte forhold, og den politiske regulering - især på biobrændselsproduktionen - har en væsentlig indflydelse på de fremtidige priser på foder, fødevarer og biobrændsler. Biomassen i Danmark De internationale prisforhold på landbrugsområdet påvirker den danske produktion af landbrugsprodukter. Stigende priser på foder påvirker den animalske sektor, som må klare sig igennem ved yderligere effektivisering og ved, at forbrugerne må betale højere priser for fødevarerne. Inden for EU, hvor landbrugsvarerne bevæger sig frit og hvor der desuden gælder en fælles landbrugspolitik med forskellige former for subsidier og miljørestriktioner, forventes den danske svineproduktion at være relativt robust og en dansk mælkeproduktion forventes ligeledes opretholdt i det omfang, en mælkekvote tillader det. En dansk produktion af biobrændstoffer baseret på 1. generations udnyttelse af stivelses- og sukkerprodukter vil næppe være konkurrencedygtig, heller ikke selv om der fortsat i EU op- Sammenfatning 14
etholdes en høj toldbeskyttelse mod import af bioethanol. Der forventes derfor ikke en væsentligt ændret afgrødesammensætning i dansk landbrug, idet hovedparten af afgrøderne fortsat vil blive brugt i den animalske sektor. Bidraget fra den danske landbrugssektor til bioenergi er allerede relativt højt, idet 12 % af det danske energiforbrug er dækket gennem anvendelse af restprodukter som bl.a. halm, træflis og gylle. Dette skyldes især anvendelse af disse restprodukter i kraftvarmesektoren. Der er imidlertid i Danmark et større potentiale for biomasse til bioenergi, også uden at det går væsentligt ud over produktionen af foder og fødevarer. Det skønnes muligt at 4-5 doble landbrugets produktion af biomasse til bioenergi ved en større udnyttelse af halm i kraftvarmeanlæg, gylle til biogas, animalsk fedt til biodiesel og ved anvendelse af flerårige energiafgrøder samt græs fra lavbundsarealer. Det vil dog være nødvendigt at inddrage en del af den tidligere braklagte jord til produktion af flerårige energiafgrøder. Der er tale om et teknisk potentiale, som ikke nødvendigvis kan realiseres med de økonomiske rammer, som gælder i dag. Den nuværende elafregningspris fra biogasanlæg er en barriere og det er heller ikke sikkert, at landmændene vil finde fortjenesten ved at udnytte lavbundsarealer tilstrækkelig stor til at gennemføre en høst af denne biomasse. Miljøeffekter Biomassen har i høj grad effekt på jordens, vandets og atmosfærens tilstand. Med hensyn til den traditionelle produktion af landbrugsafgrøder i f.eks. EU er miljøeffekterne velkendte og generelt velregulerede. Når der tales om biomasse anvendt til bioenergi er der tale om et komplekst og knap så velbelyst forhold, hvor man må forsøge at beregne den bedste ressourceanvendelse ved at se på hele produktionskæden fra råvare til slutprodukt. Energieffektivitet og de samlede miljøeffekter kan være meget forskellige afhængig af hvordan biomassen er produceret og anvendt. Desuden følges energibalance og de enkelte miljøeffekter ikke nødvendigvis ad, men kan være modsatrettede. I forhold til drivhusgasudledningen viser analyser, at anvendelse af bioenergi giver en positiv effekt i forhold til at anvende fossile brændstoffer. Der er imidlertid afgørende forskelle idet nettoeffekten med 1. generations teknologi baseret på majs, hvede og vegetabilske olier er beskeden sammenlignet med ethanol produceret på sukkerrør eller lignin-cellulose (2. generations teknologi). Dog under forudsætning af, at sukkerrør til ethanol ikke som konsekvens medfører fældning af regnskov. Sammenfatning 15
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Introduktion...
Page 5 and 6: Introduktion Konkurrencen om anvend
Page 7 and 8: duktionens særlige krav til areala
Page 9 and 10: USA, EU og Danmark, om øget andel
Page 11 and 12: miljømæssige konsekvenser ved en
Page 13: Udover internationale aftaler vil n
Page 17 and 18: Med stigende priser på landbrugspr
Page 19 and 20: For det tredje er der et interessan
Page 21 and 22: • Den globale produktion af ethan
Page 23 and 24: afgrøder. Prognosen viser imidlert
Page 25 and 26: anledning til miljømæssige forbeh
Page 27 and 28: Doornbosch og Steenblik (2007) præ
Page 29 and 30: Figur 1.2 Sammensætning af den sam
Page 31 and 32: påvirkes derfor af en lang række
Page 33 and 34: masse til energiproduktion, men det
Page 35 and 36: landbrugsstøtte er dog som nævnt
Page 37 and 38: udvikling i husdyrsektoren vil medf
Page 39 and 40: som svin og kyllinger). Det større
Page 41 and 42: inger omkring jordanvendelsen. 46 S
Page 43 and 44: Den kinesiske ethanolproduktion har
Page 45 and 46: FAO’s prognoser for landbrugsprod
Page 47 and 48: Kapitel 2 International markedsanal
Page 49 and 50: Tabel 2.1 Produktionsomkostninger f
Page 51 and 52: Figur 2.1 Nominelle verdensmarkedsp
Page 53 and 54: For at opsummere, mens øget produk
Page 55 and 56: 5,75 procent af transportenergibeho
Page 57 and 58: Tabel 2.4 kan i store træk sammenl
Page 59 and 60: tidligere landbrugsfremskrivning (2
Page 61 and 62: De tre effekter har modsatrettede p
Page 63 and 64: likket på at indføre et ”grønt
Page 65 and 66:
tetsforøgelse og intensivering i l
Page 67 and 68:
Reduktion af CO2-udledning Et af ho
Page 69 and 70:
olie importeret fra områder, som a
Page 71 and 72:
være 195 US$ (ca 1.100 kr) 84 . En
Page 73 and 74:
Konsekvenser for den tredje verden:
Page 75 and 76:
mellem planteprotein og korn kan æ
Page 77 and 78:
andre afgrødetyper, herunder korn.
Page 79 and 80:
3.3 Nye perspektiver for prisudvikl
Page 81 and 82:
diesel i 2005 fremskrevet med 0,9 %
Page 83 and 84:
Biobrændstofproduktion og afgrøde
Page 85 and 86:
udbuddet af animalske produkter ikk
Page 87 and 88:
ikke er begrænset størrelsesmæss
Page 89 and 90:
terer alternativomkostningerne for
Page 91 and 92:
logier, der endnu langt fra er komm
Page 93 and 94:
Fiberfraktionen fra husdyrgødning
Page 95 and 96:
Kommercielt niveau og udviklingspot
Page 97 and 98:
get bliver hvilke processpor, der k
Page 99 and 100:
til biogasproduktion. Derfor er pot
Page 101 and 102:
Produktion af BtL er på det nuvær
Page 103 and 104:
kostninger. Produktionsøkonomien e
Page 105 and 106:
Ulemper • Kræver motormodifikati
Page 107 and 108:
Ulemper • Økonomien vanskelig ud
Page 109 and 110:
vende et bredt råvaregrundlag 119
Page 111 and 112:
Endelig er det ikke nok grundlag fo
Page 113 and 114:
Figur 5.1 Sammensætning af det dan
Page 115 and 116:
priser (som jo har været tilfælde
Page 117 and 118:
5.4 Det biologiske potentiale og mu
Page 119 and 120:
kemiddel til at opnå den ønskede
Page 121 and 122:
Energiafgrøder er antaget dyrket p
Page 123 and 124:
udnytte al gødningen fra bedrifter
Page 125 and 126:
Kapitel 6 Miljø- og naturmæssige
Page 127 and 128:
teknologispor, hvorfra der nu forel
Page 129 and 130:
Under danske forhold er beregnet de
Page 131 and 132:
udnytte det organiske stof i gyllen
Page 133 and 134:
Effekten på næringsstoftab af at
Page 135 and 136:
sigtede udvikling, som kulstof tilf
Page 137 and 138:
Et skift i afgrødevalget kan derim
Page 139 and 140:
Landskab Dyrkning af energiafgrøde
Page 141 and 142:
ved optimering af anlæggene samt v
Page 143 and 144:
af bioethanolproduktion viser en sv
Page 145 and 146:
kan opnås en større miljøeffekt
Page 147 and 148:
græs på lavbundsarealer i tabel 6
Page 149 and 150:
Tabel 6.9 Samlet oversigt over forv
Page 151 and 152:
Markedsordningen for sukker (samt i
Page 153 and 154:
med biobrændsler og omvendt. Dette
Page 155 and 156:
Aftaler og forpligtelser i WTO-regi
Page 157 and 158:
7.5 Overordnede aftaler/målsætnin
Page 159 and 160:
Kapitel 8 Etiske problemstillinger
Page 161 and 162:
Det problematiske forstærkes af, a
Page 163 and 164:
Internationale organisationer som F
Page 165 and 166:
landbrugssektor og samtidig at have
Page 167 and 168:
Sojabønner fortrænger regnskov i
Page 169 and 170:
har bl.a. anført, at Indonesiens a
Page 171 and 172:
til fødevareproduktionen. Imidlert
Page 173 and 174:
Kapitel 9 Forsknings- og udviklings
Page 175 and 176:
sætteri og kommercialisering herun
Page 177 and 178:
9.3 Forskningspolitiske rammer Univ
Page 179 and 180:
3) karakterisering af gødningsvær
Page 181 and 182:
mer. C3-planterne dukkede op før C
Page 183 and 184:
L Lavbundsjord Lavbundsjorder er fu
show all

Introduktion

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?