searchable_1213-1990..

More documents

Recommendations

Info

Et andet særligt område er pædagogens arbejde i og med familien. Pædagogens arbejde med familien kan have forskellige udgangspunkter. Der kan være tale om en støttefunktion i forhold til det enkelte barn. Men der kan også være tale om rådgivende, vejledende og støttende pædagogiske tiltag i forhold til familien som sådan. Udgangspunktet for indsatsen er familien som en helhed. »Hjemme-hos« funktionen er det typiske eksempel på en sådan indsats. Der stilles store krav til de medarbejdere, der på denne måde indgår i familierne. De skal både have en faglig kunnen og en faglig etik, der sætter dem i stand til at finde den rette balance mellem, hvad de kan magte, og hvad familien kan bære. Pædagogen må være bekendt med hele spektret af pædagogiske støttemuligheder, må kunne vælge de mest hensigtsmæssige og bruge dem. En pædagog skal oftest leve op til krav om samarbejde til mange sider. I det pædagogiske arbejde med f.eks. børn kan børnene ikke ses isoleret fra deres familiesituation, og pædagogerne skal søge at inddrageforældrene aktivt i arbejdet med børnene. Det kan ske på flere måder, f.eks. ved forældreråd, klasseråd, ved medlemskab af bestyrelsen i den selvejende institution eller skole eller ved, at forældrene selv driver en puljeordning. Forældre skal have tilbud om og mulighed for at indgå i dagligdagens aktiviteter sammen med børnene. Pædagogen i daginstitutionen skal kunne indgå i et samarbejde med mange forskellige forældre, hvilket stiller store krav til pædagogen om indlevelsesevne og forståelse for forskellige normer og værdier og evne til at kunne indgå i en ligeværdig dialog med forældre. I døgninstitutionen for børn og unge er der anderledes betingelser for forældre-pædagogsamarbejdet. I døgninstitutioner for voksne kommer typisk relationer til andre pårørende ind i billedet. I forhold til forældre til børn med psykisk handicap eller døve og blinde børn vil der også være behov for, at pædagogen indgår i egentlige undervisningsfunktioner. Som et yderligere eksempel på det komplicerede billede, der er tale om, kan nævnes relationer til udviklingshæmmede forældre til normale børn. En række arbejdsopgaver er kendetegnet ved, at flere faggrupper arbejder sammen om at løse bestemte opgaver. Det gælder f.eks. på »hjemme-hos« området, hvor der typisk er tale om samarbejde 112
mellem pædagoger, socialrådgivere og psykologer, i bofællesskaber, hvor pædagoger samarbejder med socialrådgivere og ergoterapeuter, eller i fremtiden på plejehjem og andre tilbud til ældre, hvor pædagoger kommer til at samarbejde med sygeplejersker, sygehjælpere, ergo- og fysioterapeuter m.fl. Udviklingen viser, at man i stigende omfang arbejder i tværfaglige team. Tværfagligheden må udvikles ved, at man bevidst forholder sig til de forskellige faglige udgangspunkter, som de involverede faggrupper repræsenterer. 113
Page 1 and 2:
EN FÆLLES PÆDAGOG- UDDANNELSE Bet
Page 3 and 4:
Indhold 1. Indledning 7 2. Sammenfa
Page 5 and 6:
9. Økonomiske konsekvenser og foru
Page 7 and 8:
1. Indledning Udvalget vedrørende
Page 9 and 10:
Udvalget har holdt et orienterende
Page 11 and 12:
2. Sammenfatning af udvalgets forsl
Page 13 and 14:
med en gennemsnitlig arbejdstid på
Page 15 and 16:
Det kan være hensigtsmæssigt at s
Page 17 and 18:
Udvalgets forslag om en fælles pæ
Page 19 and 20:
Mange af disse medarbejdere oplever
Page 21 and 22:
ierne. Ministeriet tilstræber at s
Page 23 and 24:
Praktikantlønnen kan finansieres v
Page 25:
nisationer, som er inddraget i prak
Page 28 and 29:
heder og ikke f.eks. en række unde
Page 30 and 31:
ses, bestemmes af personalets snæv
Page 33 and 34:
4. Udvalgets forslag til uddannelse
Page 35 and 36:
sespraktik af 12 ugers varighed, in
Page 37 and 38:
Figur 3: Skitse over lønnet prakti
Page 39 and 40:
4.2.1 Øvelsespraktik I de eksister
Page 41 and 42:
Praktikinstitutionerne vil typisk v
Page 43 and 44:
43 Teori 4.3.1 Formål Formålet me
Page 45 and 46:
er noget forskellige, og opsplitnin
Page 47 and 48:
Tematiseret undervisning har til fo
Page 49 and 50:
over for truede børn og unge og de
Page 51 and 52:
måde ved alle seminarier, at de st
Page 53 and 54:
sen. Hertil kommer ekstern evalueri
Page 55 and 56:
5. Forslag om adgangsbetingelser Ud
Page 57 and 58:
mende adgangsreguleringssystem på
Page 59 and 60:
6. Merit Udvalget har generelt drø
Page 61 and 62: Det er udvalgets opfattelse, at man
Page 63: Undervisningen bør tilrettelægges
Page 66 and 67: - De store omstruktureringer i sekt
Page 68 and 69: 7.3 Videreuddannelse Videreuddannel
Page 70 and 71: pædagoguddannelsen blev tilvejebra
Page 72 and 73: det 3:1:2 mellem repræsentanter fo
Page 74 and 75: tution for normale børn, døgninst
Page 77 and 78: 9. Økonomiske konsekvenser og foru
Page 79 and 80: Seminariedriftsudgifterne omfatter
Page 81 and 82: I forhold til de øvrige videregåe
Page 83 and 84: 9.4.2 Teoriundervisning Som tidlige
Page 85 and 86: 9.4.5 Særligt tilrettelagt uddanne
Page 87 and 88: DensamledeSU-udgiftbliver:2x3.390x3
Page 89 and 90: Ovennævnte værdiansættelser bety
Page 91 and 92: 9.5 Konklusion Med den nye fælles
Page 93: 10. Gennemførelse af udvalgets for
Page 96 and 97: etydelig glidning mellem grupper me
Page 98 and 99: Med hensyn til dagplejeområdet må
Page 100 and 101: visningsbegreb«, hvor børn i de y
Page 102 and 103: I amtskommunalt regi gives en rækk
Page 104 and 105: 1.4 Udviklingstendenser på dagog
Page 106 and 107: hvordan man skal behandle gamle men
Page 108 and 109: skaber, der er fælles uanset den p
Page 110 and 111: pædagogiske og opdragelsesmæssige
Page 114 and 115: 3. Udviklingstendenser og afledte k
Page 116 and 117: ver, der skal løses, og i en nødv
Page 118: Døgninstitutioner for fysisk psyki
Page 121: Tabel III: Oversigt over personer t
Page 124 and 125: ning til utilsigtede og misvisende
Page 126: Optagelseskriterier Ved optagelse u
Page 130 and 131: let om seminariernes fremtidige sty
Page 132 and 133: etonede fag samt dansk og naturfag.
Page 134 and 135: Undervisningen på seminariet omfat
Page 136 and 137: alsidige livs- og erhvervserfaring
Page 138 and 139: 4. Uddannelserne i internationalt p
Page 143 and 144: Bilag 7 Fortegnelse over børnehave
Page 145: Fra undervisningsåret 1990/91 er a
Page 148 and 149: Ved en årselev forstås en studere
Page 151 and 152: undervisningsfrie uger udgør 1 år
Page 153 and 154: Bilag 9 Indkomne henvendelser Uddan
show all

searchable_1213-1990..

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?