searchable_1213-1990..

4. Uddannelserne i
internationalt perspektiv
Børnehavepædagoguddannelsen er stort set identisk med de nordiske
og vestlige førskolelæreruddannelser med en klar »førskolepædagogisk«
tradition, som ligger tæt på folkeskoletraditionen.
Det er derimod vanskeligt at foretage en sammenligning mellem
fritids- og socialpædagoguddannelserne og modsvarende uddannelser
i andre lande. Forskellene kan naturligvis føres tilbage til
samfundsmæssige forskelle og deraf følgende forskelle i traditioner,
kulturer, ideer og måder at løse sociale, pædagogiske og undervisningsopgaver
på.
Selv hos vore nærmeste naboer, de nordiske lande, der alle har
velfærdsstatsmodellen til fælles, har man udviklet uddannelser, der
ikke umiddelbart kan sammenlignes med de danske. Eksempelvis
eksisterer der ingen fritidspædagoguddannelse (men et folkehøjskolekursus)
i Norge eller socialpædagogisk uddannelse i Sverige,
ligesom der f.eks. i Norge uddannes såvel vernepleiere (åndssvageforsorgen)
og barnevernspedagoger (børne- og ungdomsforsorgen).
Endnu vanskeligere bliver det, jo længere vi bevæger os væk fra
Danmark.
Hvis der blot tilnærmelsesvis skal skitseres et generelt billede,
kan man anføre, at der til fritidsområdet »youth leader« o.l. til frivilligt,
delvis betalt arbejde i foreninger, kirkeligt og idrætspræget
børne- og ungdomsarbejde findes en række »specialopdrager« uddannelser
(éducateur specialise), der tager udgangspunkt i en segregationspolitik,
hvor f.eks. handicappede fortsat anbringes på institutionsøer,
og hvor »apparatfej lstraditionen« har været fremherskende.
Denne grove skitse holder naturligvis ikke for en nærmere
prøvelser, idet der overalt i Europa er udviklinger i gang på området.
Derimod er det væsentligt at hæfte sig ved, at internationalisering
især i Europa i de seneste 10 år har ført til interesse for gensidige
anerkendelser af eksaminer og dermed ansættelser i de offentlige
systemer for personer med udenlandske uddannelser inden for de
aftalende lande.
138