searchable_1213-1990..

Klubområdet spiller en stigende rolle i det forebyggende arbejde, og
mange klubber målretter deres indsats mod unge med problemer.
Udviklingen for fritids- og ungdomsklubber m.v. samt skolefritidsordninger
fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 2 Fritids- og ungdomsklubber, andre socialpædagogiske fritidsforanstaltninger
og skolefritidsordninger
Indskrevne børn januar januar stigning
1988 1989 1988/89
Fritids- og ungdomsklubber 69.275 67.494 - 2,6%
Andre soc.pæd. fritidsforanst.er 3.308 2.592 -21,6%
Skolefritidsordninger 12.213 26.521 117,2%
Udviklingen i de senere år er gået i retning af, at børn under 10 år
indgår i skolefritidsordningerne, mens klubberne mere retter sig
mod børn over 10 år. Der er en generel tendens til, at der på klubområdet
etableres nogle meget åbne tilbud i samarbejde om for eksempel
aktiviteter i idrætsforeninger m.m. eller som kluboverbygninger
på fritidshjem og aldersintegrerede daginstitutioner.
1.2 Udviklingstendenser på skoleog
kulturområdet
1følge formålsbestemmelsen i folkeskolens § 2 skal skolen i samarbejde
med forældrene give eleven muligheder for at tilegne sig
kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som
medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. Folkeskolen skal
søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed,
at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin
evne til selvstændig vurdering og stillingtagen. Folkeskolen skal forberede
eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk
samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver.
Siden børnehaveklasserblev indført ved lov i 1966, har skolen beskæftiget
børnehave- og fritidspædagoger. Praktisk talt alle børn
går i børnehaveklasse. Pædagoger deltager tillige i den samordnede
indskoling, hvor børnehaveklasselederen og lærerne samarbejder
og koordinerer indhold og arbejdsformer i undervisningen. Ordningen
omfatter omkring 50% af børnene i 1.-2. klasse.
Med den samordnede indskoling er indført det »udvidede under-
99